Darwin (Australien)
- For alternative betydninger, se Darwin. (Se også artikler, som begynder med Darwin)
Darwin er hovedstaden i Northern Territory, Australien. Byen blev etableret af nogle englændere i 1869 og er opkaldt efter Charles Darwin, der i 1839 var med til at finde en naturhavn der, hvor byen ligger i dag. [1]. Byen ligger knap 1.500 km nord for Alice Springs og har ca. 120.000 indbyggere [2], fordelt på over tres nationaliteter og halvfjerds forskellige etniske baggrunde. 60% af arbejdsstyrken arbejder for det offentlige.[3]
Økonomi
De største økonomiske sektorer er minedrift og turisme. Værdien af minedrift og energiproduktion overstiger AUD$2,5 mia. om året.[4] De vigtigste mineralressourcer er guld, zink og bauxit, sammen med mangan og mange andre naturforekomster. Energiproduktionen er primært off shore med olie og naturgas fra Timorhavet, selvom der er større uranforekomster nær Darwin, der kunne bruges til atomkraft. Turismeindustrien beskæftiger 8% af Darwins beboere og den forventes at vokse i takt med, at nationale og internationale turister er begyndt at bruge mere tid i Darwin i både den våde og den tørre sæson. Føderale udgifter giver ligeledes et stort tilskud til den lokale økonomi.
Den militære tilstedeværelse, der er både i Darwin og i det omgivende område, er en stor kilde til beskæftigelse. Den fortsatte involvering af den australske hær i stabiliseringen af Øst-Timor har fået den militære befolkning til at svulme til over 11.000 pr. 2001. Der er ligeledes også en stor FN-tilstedeværelse i Darwin, da Darwin tjener som mellemstation for FN medarbejdere og underleverandører på vej til Øst-Timor. Ligeledes af USA udstationeret 2.500 soldater i området.[5]
Darwins vigtighed som havn forventes at vokse i takt med øget udvinding af olie og gas i Timoravet og færdiggørelsen af jernbanen og fortsat udvidelse af handlen med Asien.
Referencer
- ^ "Rejser til Darwin, Australien". Arkiveret fra originalen 7. marts 2012. Hentet 19. februar 2012.
- ^ "Darwin Tourist Information and Tourism" (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. januar 2012. Hentet 19. februar 2012.
- ^ "About Darwin" (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. februar 2012. Hentet 19. februar 2012.
- ^ "About the Minerals and Energy Group". Department of Primary Industry, Fisheries and Mines. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2013. Hentet 6. oktober 2013.
- ^ www.kongressen.com Om USAs tilstedeværelse i området
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Byens hjemmeside Arkiveret 17. februar 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
Se også
Spire Denne artikel om australsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |