Spring til indhold

Michael Meyerheim

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 27. dec. 2021, 21:37 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg)
Michael Meyerheim
FødtCarsten Michael Meyerheim
5. september 1949 (75 år)
Gentofte
BopælRungsted Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedJP/Politikens Hus Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, stemmeskuespiller, skuespiller, tv-vært Rediger på Wikidata
ArbejdsstedSkandinavisk Film Kompagni, TV 2 Danmark, JP/Politikens Hus, TV 2 Charlie Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carsten Michael Meyerheim[1] (født 5. september 1949 i Gentofte) er en dansk journalist og studievært på TV 2.

Meyerheim blev uddannet journalist på Frederiksborg Amtsavis (1969-1973), fra 1973 ansat ved Politiken, hvor han arbejdede i 15 år med stof vedrørende universiteter og højere læreanstalter, lægevidenskab og i fire år som udenrigskorrespondent i Washington. Desuden var han en overgang med til at redigere den kendte satireklumme At Tænke Sig.

Via ansættelse på Nordisk Film fik han sit gennembrud på tv i 1988 som den første vært på Lykkehjulet og dermed en af de første værter på TV 2. Han blev i 1989 vært på Eleva2ren og fik i 1991 sit eget talkshow efter amerikansk forbillede Meyerheim og Co, der var Danmarks første late night talkshow. Senere var han vært i talkshowet Meyerheim After Eight, ligesom han i 1995 var vært på Ugen der gak.

Han var den første vært på TV 2's morgenprogram Go' Morgen Danmark fra premieren i 1996 til 2006. Hans faste makker var Cecilie Frøkjær. Siden 2006 har han været vært på programmet Spørg CharlieTV 2 Charlie og haft sit eget talkshow, kaldet Talkshowet Meyerheim . I 2018 startede han en ny serie portrætprogrammer med kendte danskere under titlen "Meyerheim og Stjernerne). Han har også haft en optræden i filmen Min søsters børn fra 2001.

Michael Meyerheim var i 1996 med til at stifte produktionsselskabet Skandinavisk Film Kompagni sammen med Ole Stephensen, Erik Stephensen og Jørgen Koldbæk.


Referencer

  1. ^ Hansson, Peter Ølholm (29. januar 2016). "Chok-afsløring: Michael Meyerheim hedder slet ikke Michael til fornavn". bt.dk. Arkiveret fra originalen 21. januar 2017. Hentet 20. oktober 2017.

Eksterne henvisninger

Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.