Spring til indhold

Darwin (Australien)

Koordinater: 12°26′17″S 130°50′28″Ø / 12.43806°S 130.84111°Ø / -12.43806; 130.84111
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. dec. 2022, 20:00 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat; kosmetiske ændringer)
For alternative betydninger, se Darwin. (Se også artikler, som begynder med Darwin)

Darwin Rediger på Wikidata
byvåben
Overblik
Land Australien
BorgmesterKon Vatskalis Rediger på Wikidata
TerritoriumNorthern Territory
Grundlagt1869 Rediger på Wikidata
Postnr.0800 Rediger på Wikidata
Telefonkode0879, 0889 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 139.902 (2021) Rediger på Wikidata
 - Areal112 km²
 - Befolknings­tæthed1.249 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+9:30 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.0 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.darwin.nt.gov.au
Oversigtskort
Darwin ligger i Australien
Darwin
Darwin
beliggenhed i Australien 12°26′17″S 130°50′28″Ø / 12.43806°S 130.84111°Ø / -12.43806; 130.84111

Darwins centrale forretningsdistrikt, ca. 2005

Darwin er hovedstaden i Northern Territory, Australien. Byen blev etableret af nogle englændere i 1869 og er opkaldt efter Charles Darwin, der i 1839 var med til at finde en naturhavn der, hvor byen ligger i dag. [1]. Byen ligger knap 1.500 km nord for Alice Springs og har ca. 120.000 indbyggere [2], fordelt på over tres nationaliteter og halvfjerds forskellige etniske baggrunde. 60% af arbejdsstyrken arbejder for det offentlige.[3]

Historie

Før det 20. århundrede

De først kendte beboere i området omkring Darwin var aboriginere fra larrakia sproggruppen.[4] De kaldte det Garramilla,[5] som betyder "hvid sten", der hentyder til farven på klipper i området.[6] De havde handelsforbindelser med Sydøstasien (makassarerne) og importerede varer helt fra South og Western Australia. Etablerede 'sanglinjer' gik på kryds og tværs af landet og fortællinger var knyttet til forskellige steder på ruterne.

Nederlandske skibe besøgte Australiens nordlige kyst i 1600-tallet, og de gik i land på Tiwi-øerne, men blev jaget væk af de indfødte.[7] Nederlænderne tegnede de første kort over området, hvilket forklarer de nederlandske navne i området som Arnhem Land og Groote Eylandt. Den første brite i naturhavnen, hvor Darwin nu ligger, har formentlig været løjtnant John Lort Stokes fra HMS Beagle 9. september 1839. Skibets kaptajn, John Clements Wickham, navngav havnen efter Charles Darwin, den britiske naturhistoriker, som havde sejlet med dem begge på en tidligere ekspedition med HMS Beagle.[8]

I 1863 blev Northern Territory overført fra New South Wales til South Australia. I 1864 sendte South Australia B. T. Finniss mod nord for at kortlægge territoriet og finde et sted til en ny hovedstad. Finniss valgte et sted ved Escape Cliffs, tæt på indsejlingen til Adelaide River, omkring 60 kilometer nordøst for den moderne by. Dette forsøg på at anlægge en by blev kortlivet, og bosættelsen blev forladt i 1865.[9] 5. februar 1869, grundlagde George Goyder, South Australias overlandmåler, en lille bosættelse med 135 indbyggere ved Port Darwin tæt på Fort Hill. Goyder gav bosættelsen navnet Palmerston efter den britiske premierminister Lord Palmerston.[10] I 1870 blev de første telegrafpæle til Overland Telegraph rejst i Darwin, og dermed blev Australien forbundet med resten af verden. Efter traditionen fandt arbejdere på telegraflinjen guld, da de gravede huller til telegrafpæle ved Pine Creek i 1880'erne, hvilket tiltrak flere indbyggere.

I februar 1872 blev brigantinen Alexandra det første private fartøj, som sejlede direkte fra en engelsk havn og lagde til i Darwin. Mange af passagererne kom på grund af de nye guldfund.[11]

Mitchell Street, Darwin (1879)

I 1875 var Darwins hvide befolkning vokset 300 indbyggere på grund af guldfundene. 17. februar 1875 sejlede SS Gothenburg fra Darwin mod Adelaide. Der var omkring 88 passagerer og en besætning på 34 mand (samtidige optegnelser afviger fra hinanden). Heriblandt var der regeringsansatte, dommere og arbejdere fra Darwin på deres første orlov. Da skibet sejlede langs nordkysten af Queensland blev det ramt af en cyklon og sank ved Great Barrier Reef. Kun 22 overlevede og mellem 98 og 112 mistede livet. Ulykken satte sit præg på det lille samfund, som det tog mange år at overvinde[12]

I 1870'erne havde et relativt stort antal kinesere bosat sig, i det mindste midlertidigt, i Northern Territory. Mange af dem havde kontrakter om at arbejde i guldminerne og senere om at arbejde på byggeriet af jernbanen fra Palmerston til Pine Creek. I 1888 var der 6.122 kinesere i Northern Territory, de fleste i eller i nærheden af Darwin. De første kinesiske bosættere kom hovedsageligt fra Guangdong-provinsen i det sydlige Kina. Den økonomiske depression i 1890'erne fremkaldte dog mange antikinesiske følelser, og White Australia-politikken betød, at mange kinesere forlod territoriet. Alligevel blev en del familier som britiske undersåtter.[13]

Starten af det 20. århundrede

Smith Street i 1930'erne

Northern Territory blev bosat og administreret af South Australia, indtil det blev overført til den australske føderation i 1911. Det samme år, skiftede byen navn fra Palmerston til Darwin.[14]

Den japanske bombning af Darwin

Perioden fra 1911 til 1919 var præget af politiske problemer og fagforeningsuroligheder, som kulminerede 17. december 1918. Anført af Harold Nelson, marcherede 1.000 demonstranter mod Government House ved Liberty Square i Darwin. Her brændte de en dukke af John Gilruth, administratoren af Northern Territory og forlangte hans afgang. Episoden blev kendt som Darwin Rebellion. Vreden var rettet mod Northern Territorys to største arbejdsgivere: Vestey's Meatworks og den føderale regering. Både Gilruth og Vestey's Meatworks forlod Darwin kort efter.[15]

18. oktober 1918 sejlede SS Mataram fra Singapore til Darwin. Med sig bragte skibet den spanske syge, og Darwin blev det først kendte sted sygdommen bredte sig fra i Australien.[16]

I 1931 lukkede et center for spedalske aboriginere ved Cossack, Western Australia og de 17 internerede blev flyttet til Darwin. På dette tidspunkt blev mange aboriginere, som man frygtede havde spedalskhed eller andre smitsomme sygdomme, isoleret i leprosarier (lejre for spedalske), med lovhjemmel i Aborigines Act 1905.[17][18] Loven gav Chief Protector of Aborigines (Chefprotektor for de indfødte) ret til at arrestere aboriginere, som var mistænkt for at have en smitsom sygdom og sende dem til en af disse lejre.[17]

Ruinerne af toldbyningen efter bombningen

Omkring 10.000 australiere og andre allierede tropper ankom til Darwin ved udbruddet af 2. verdenskrig for at forsvare Australiens nordlige kystlinje. 19. februar 1942 kl. 09:57, angreb 188 japanske fly Darwin i to bølger. De kom fra den samme flåde, som havde bombet Pearl Harbor, selv om betydeligt flere bomber blev kastet over Darwin end Pearl Harbor. Angrebet dræbte mindst 243 mennesker og forårsagede stor skade på byen, flyvepladser og fly. Det var det alvorligste angreb på Australien under krigen, men Darwin blev ramt flere gange i 1942-43.

Efter krigen blev Darwin udbygget yderligere. og der blev anlagt asfalterede veje, der forbandt Darwin med Alice Springs i syd og Mount Isa i sydøst. Dæmningen Manton Dam blev bygget 70 kilometer syd for Darwin for at skaffe drikkevand til byen. På Australia Day (26. januar) 1959 fik Darwin tildelt city status.[19]

Efter 1970

Palmerston Town Hall, ødelagt af cyklonen Tracy

25. december 1974 blev Darwin ramt af cyklonen Tracy, som dræbte 71 mennesker og ødelagde over 70% af byens bygninger. Heraf var mange gamle stenbygninger som Palmerston Town Hall, der ikke kunne modstå de stærke vandrette kræfter fra vinden. Efter ulykken blev 30.000 ud af 46.000 indbyggere flyttet midlertidigt i Australiens største luftbårne evakuering.[20] Byen blev herefter genopbygget med bedre materialer og teknikker i slutningen af 1970'erne af Darwin Reconstruction Commission. Satellitbyen Palmerston blev bygget 20 kilometer øst for Darwin i 1980'erne.

17. september 2003 blev jernbanen fra Adelade til Darwin færdigbygget.

Flyvningens historie

Darwin Aviation Museum – 1. Ultralight – Hover Bird

Mange af flyvningens tidlige pionerer har brugt Darwin som landingssted. 10. december 1919 landede kaptajn Ross Smith med sin besætning i Darwin og vandt en præmie på £10.000 fra den australske regering til den første, der fløj fra London til Australien på under 30 dage. Smith fløj en Vickers Vimy, G-EAOU, og landede på en landingsbane, der nu er blevet til Ross Smith Avenue.

Andre flypionerer var Amy Johnson, Amelia Earhart, Sir Charles Kingsford Smith og Bert Hinkler. Den oprindelige QANTAS Empire Airways Ltd Hangar, som er registreret på Northern Territorys kulturarvsliste,[21] var en del af flyvepladsen Darwin Civil Aerodrome i Parap. Den er nu museum og har stadig skader fra bombningen af Darwin under 2. verdenskrig.[22]

Darwin var base for australske og amerikanske piloter under 2. verdenskrig, og der blev bygget flere landingsbaner i og omkring Darwin.

Darwin var et stop og checkpoint i flykapløbet London-til-Melbourne Centenary Air Race i 1934. Det officielle navn var MacRobertson Air Race. Vinderne blev Tom Campbell Black og C. W. A. Scott, som fløj de 14.000 kilometer på 52 timer og 33 minutter, langt under den gamle rekord på 162 timer.

Flymuseet Darwin Aviation Museum, som ligger ved Stuart Highway 8 kilometer syd for centrum, er et af kun tre steder uden for USA, hvor der er udstillet et B-52 bombefly (permanent udlånt af United States Air Force).[23][24]

Økonomi

De største økonomiske sektorer er minedrift og turisme. Værdien af minedrift og energiproduktion overstiger AUD$2,5 mia. om året.[25] De vigtigste mineralressourcer er guld, zink og bauxit, sammen med mangan og mange andre naturforekomster. Energiproduktionen er primært off shore med olie og naturgas fra Timorhavet, selvom der er større uranforekomster nær Darwin, der kunne bruges til atomkraft. Turismeindustrien beskæftiger 8% af Darwins beboere og den forventes at vokse i takt med, at nationale og internationale turister er begyndt at bruge mere tid i Darwin i både den våde og den tørre sæson. Føderale udgifter giver ligeledes et stort tilskud til den lokale økonomi.

Den militære tilstedeværelse, der er både i Darwin og i det omgivende område, er en stor kilde til beskæftigelse. Den fortsatte involvering af den australske hær i stabiliseringen af Øst-Timor har fået den militære befolkning til at svulme til over 11.000 pr. 2001. Der er ligeledes også en stor FN-tilstedeværelse i Darwin, da Darwin tjener som mellemstation for FN medarbejdere og underleverandører på vej til Øst-Timor. Ligeledes af USA udstationeret 2.500 soldater i området.[26]

Darwins vigtighed som havn forventes at vokse i takt med øget udvinding af olie og gas i Timorhavet og færdiggørelsen af jernbanen og fortsat udvidelse af handlen med Asien.

Referencer

  1. ^ "Rejser til Darwin, Australien". Arkiveret fra originalen 7. marts 2012. Hentet 19. februar 2012.
  2. ^ "Darwin Tourist Information and Tourism" (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. januar 2012. Hentet 19. februar 2012.
  3. ^ "About Darwin" (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. februar 2012. Hentet 19. februar 2012.
  4. ^ "Our People and History". Larrakia Nation Aboriginal Corporation. Arkiveret fra originalen 11. marts 2009.
  5. ^ "Larrakia Development Corporation". Larrakia Development Corporation. juli 2017. Hentet 4. juli 2021.
  6. ^ "Place Names Register". NT Place Names Register. Hentet 4. juli 2021.
  7. ^ "Tiwi Land Council History". 21. oktober 2007. Arkiveret fra originalen den 7. april 2005. Hentet 26. juni 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  8. ^ "The Discovery and Exploration of Australia". Australia on CD. Arkiveret fra originalen 3. marts 2011. Hentet 24. maj 2010.
  9. ^ Ling, Ted. Commonwealth Government Records about the Northern Territory (PDF). National Archives of Australia. s. 6. ISBN 9781920807870. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. marts 2016. Hentet 26. juni 2016.
  10. ^ "Surveying Darwin 1869 | Northern Territory Library". ntl.nt.gov.au. Arkiveret fra originalen 26. juli 2019. Hentet 26. juli 2019.
  11. ^ "IV.—THE NORTHERN TERRITORY AND THE OVERLAND TELEGRAPH". The South Australian Advertiser. South Australia. 2. februar 1872. s. 3. Hentet 23. juni 2016 – via National Library of Australia.
  12. ^ "Previous cyclones in Darwin". Cyclone Tracy. Northern Territory Library. 21. april 1998. Arkiveret fra originalen 6. februar 2008. Hentet 7. januar 2008.
  13. ^ "Home". Chung Wah Society. Hentet 26. januar 2019.
  14. ^ "Darwin". The Sydney Morning Herald. Darwin, Australia. 8. februar 2004. Hentet 2. august 2010.
  15. ^ "Gilruth, John Anderson (1871–1937)". Australian Dictionary of Biography. Hentet 11. december 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  16. ^ "From Spanish flu to COVID in Australia, parallels in pandemics more than a century apart". ABC. Hentet 11. december 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  17. ^ a b Carr, Cameron (10. juli 2022). "Archaeologists investigate medical incarceration of Indigenous Australians in leprosariums". ABC News. Australian Broadcasting Corporation. Hentet 12. juli 2022.
  18. ^ "Aborigines Act 1905". Find & Connect. Hentet 12. juli 2022.
  19. ^ "Australia Day (Darwin)". Arkiveret fra originalen den 11. februar 2006. Hentet 11. februar 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link). australiadaynt.com.au
  20. ^ "A brief history of Darwin". Darwin City Council. Arkiveret fra originalen 28. marts 2009. Hentet 29. december 2008.
  21. ^ "Heritage Register". Northern Territory government. Hentet 23. juni 2016.
  22. ^ QANTAS hangar. Enjoy-darwin.com.
  23. ^ "Things to do". Within Cooee. Hentet 2. april 2008.
  24. ^ "Australian Aviation Heritage Centre". Australian Aviation Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 18. januar 2012. Hentet 2. april 2008.
  25. ^ "About the Minerals and Energy Group". Department of Primary Industry, Fisheries and Mines. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2013. Hentet 6. oktober 2013.
  26. ^ www.kongressen.com Om USAs tilstedeværelse i området

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også

Spire
Denne artikel om australsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.