Spring til indhold

Rock Nalle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rock Nalle
Information
FødtRoland Lyhr Sørensen Rediger på Wikidata
10. april 1943 Rediger på Wikidata
Odense
Død14. december 2022 (79 år) Rediger på Wikidata
Odense
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
BopælOdense Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSanger Rediger på Wikidata
Instrumenter
Sanger
Eksterne henvisninger
Rock Nalles hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Roland Lyhr Sørensen (kendt under kunstnernavnet Rock Nalle) (født 10. april 1943 i Odense, død 14. december 2022 smst.[1]) var en dansk sanger.

Rock Nalle begyndte sin karriere i slutningen af 1950'erne i Odense. Han blev udlært tarmrenser på et slagteri, mens han spillede med sit band "The Teddy Bears" på skoler og lignende. Som 17 årig stak han til søs, og var blandt andet i Australien og New Zealand. Han optrådte i den periode med flere forskellige bands i Australien. På den måde fik han trænet sit engelsk, hvilket skulle blive vigtigt for ham i hans senere karriere.

Omkring 1965 blev han "opdaget" af pladeproducenten Johnny Reimar - som Nalle kendte fra barnsben i Odense og Steen Wittrock. Det førte til hans første pladeindspilninger. ”Little Lonely One”,” I’ll Go Crazy” og ”It’s Only Make Believe” blev indspillet sammen med det odenseanske band Les Amis i Roklubben Kviks lokaler i København, hvor flere af Otto Brandenburgs plader også er optaget.

Det var samme år han indspillede sin version af Wilson Pickett’s ”In the Midnight Hour”, som nok er hans største hit fra 1960’erne. Den endte på top 20 listen i England. Han lavede flere indspilninger i dén periode, bl.a. Wilson Pickett's "Don't Fight It" (1966), Otis Reddings "She Put the Hurt on Me" (1967) og Chuck Willis "Whatcha' Gonna Do" (1966) og Gary "U.S." Bonds "New Orleans" (1967).

Hans energiske og livlige sceneoptrædener gjorde at han i 1967 modtog Nalle årets ”Børge”, der på det tidspunkt var det samme som nutidens Grammy.

I 1966-67 brød han igennem med sit band The Big Sound, men i slutningen af 1960'erne opgav Rock Nalle sin musikalske karriere

I 1968 kom Dansktoppen, og der forsøgte han sig, dog igen uden held, så han stoppede sin karriere og tog arbejde som havnearbejder Odense. Til magasinet "Appetize" udtrykte han det således i 2008: "Der var ikke mere at lave for mig. Folk sad ned til koncerterne og røg pibe med deres antiatom-tegn på kinderne. Alt det, der skete med Bob Dylan, Hendrix og Grateful Death, var ikke min stil, så det passede mig udmærket at tage en pause, hvor jeg forsøgte at finde mig selv og passe familien".

I 1970'erne begyndte Rock Nalle at optræde igen, og indspillede i 1977 bl.a. "Go'e gamle fru Olsen" (en dansk oversættelse af Little Richards "Good Golly Miss Molly"), der blev et hit.

Efter en nedtur og mange år væk fra scenen genoptog Nalle sangkarrieren i det nye årtusind.

Rock Nalle indstillede sin karriere den 27. juli 2022 efter længere tids sygdom.[2]

Referencer

Litteratur

  • Rock, Musikkens Hvem Hvad Hvor, Politikens Forlag, 1973

Eksterne henvisninger

Spire
Denne danske musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artiklen om Rock Nalle kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.