Spring til indhold

Gammaglimt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. okt. 2007, 19:13 af Kaare (diskussion | bidrag) Kaare (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved SieBot, fjerner ændringer fra 83.95.250.53 (bidrag))

Gammaglimt er universets største eksplosioner hovedsagelig i form af stråling. Gammaglimterne blev først opdaget i 1960-erne af vela-satelitterne og er blevet udforsket hidtil, men det er svært når de kun varer fra et par brøkdele af et sekund til nogle sekunder.

Gammaglimt opstår når enten en supernova (en døende stjerne som har opbrugt alt sit brint) slynger sine ydre lag af og det resulterer i glimtet, eller to neutronstjerner( en stjerne der består af neutroner og er ekstremt tæt og udsender meget stråling) der kredser om hinanden og tilsidst støder sammen og derved opstår glimtet og som slutresultat er der et sort hul.

Man kender ikke så meget til gammaglimter fordi de kun varer nogle brøkdele af et sekund, men nogle enkelte varer dog et sekund eller mere.