Spring til indhold

Nuuk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. mar. 2005, 01:38 af Robot (diskussion | bidrag) Robot (diskussion | bidrag) (robot Tilføjer:zh,pt)
Nuussuaq-bydelen i Nuuk set fra luften
Fjeldet Sermitsiaq, der kan ses næsten overalt i Nuuk. Har også lagt navn til den landsdækkende avis, Sermitsiaq

Nuuk (på dansk Godthåb) er hovedstaden i det selvstyrede danske territorium Grønland.

Byen har en lang historie med indbyggere spændende fra inuit-folket (eskimoer), til opdagelsesrejsende vikinger i det 10. århundrede og senere, til i dag inuitter og danskere. Nuuk ligger ved mundingen af Godthåbsfjorden på Grønlands vestkyst, cirka 240 km syd for den nordlige polarkreds og har et indbyggertal på ca. 14.500.

I december står solen op ved 10-tiden og går ned ved 14.30-tiden. Til gengæld er der fra slutningen af maj og til begyndelsen af august lyst hele døgnet. Klimaet er lavarktisk med gennemsnitstemperaturer på syv grader i juli, og minus otte grader celsius i januar.

Byen blev grundlagt i 1728 af den norske missionær Hans Egede.

Byen er kendt som Godthåb, selvom dens officielle navn har været det grønlandske Nuuk (som betyder næsset) siden selvstyret trådte i kraft i 1979. Den er sæde for Nuup Kommunea, der har et areal på omkring 105.000 km2 og et indbyggertal på mere end 15.000.

Byen er sæde for Grønlands Hjemmestyre i form af Landsstyret (regeringen) og Landstinget (parlamentet).

Foruden hovedbyen omfatter kommunen de to bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat med i alt ca. 300 indbyggere.

Eksterne henvisninger