Spring til indhold

Sankt Valentin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sankt Valentin betragter opførslen af en basilika til ære for ham. Fransk manuskript fra 1300-tallet.

Valentin er et latinsk helgennavn, som egentlig betyder den raske, den sunde.

Der findes tre helgener med navnet Valentin, og Valentin opfattes normalt som værende skytshelgen for blandt andre kærestefolk og epileptikere.

Den første Valentin var en kristen præst i RomClaudius den Andens tid. Han blev halshugget den 14. februar 269 e.Kr.

Ifølge traditionen havde Claudius problemer med at rekruttere soldater til sin hær, hvorfor han forbød indgåelse af forlovelser og ægteskab i Rom. Præsten Valentin viede i hemmelighed de par, der ønskede det. Claidius lod Valentin arrestere, og straffen var, at han skulle bankes ihjel med køller og - som om, det ikke var nok - have hovedet kappet af. Mens Valentin ventede på sin henrettelse, blev han gode venner med fangevogterens datter. Inden han blev halshugget, sendte han et brev til hende, ifølge traditionen underskrevet "din Valentin". Kilderne til ovennævnte kan ikke findes i nogle ældre historier, og opfattes ofte som en legende.

Nummer to var biskop i Terni og blev henrettet 14. februar 273. Den tredje Valentin af Rätien har helgendag den 7. januar.

Omkring 498 udnævnte pave Gelasius den 14. februar til Valentinsdag.

I 1950'erne forsøgte blandt andet blomsterhandlere at indføre St. Valentinsdagen i Danmark. Dengang gik ideen i sig selv, men i begyndelsen af 1990'erne forsøgtes det igen, og det ser ud til at skikken er ved at vinde indpas.

Valentins dag er blevet fejret siden det 16. århundrede i England og Skotland.