Spring til indhold

L.N. Hvidt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. feb. 2009, 14:48 af Sommer (diskussion | bidrag) Sommer (diskussion | bidrag) (defeaultsort)
Lauritz Nicolai Hvidt

Lauritz Nicolai Hvidt kendt som L.N. Hvidt (27. oktober 1777 - 16. marts 1856 i København) var en dansk minister, nationalbankdirektør, forretningsmand og medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. L.N. Hvidt var nærmest nationalliberal. Han arvede i 1799 sin fars grossererforretning, men tabte sin formue i forbindelse med Napoleonskrigene. Derefter begyndte han at studere jura, men udnævntes allerede i 1809 til børskommisær, og blev også medlem af flere kommisioner: Kommisionen om fjendtlig ejendom, og i 1812 Varekontrolkommisionen. Hvidt genoptog sin forretningsvirksomhed, men blev i 1830 medlem af Nationalbankens repræsentantskab, og fra 1835 til sin død i 1856 var han Nationalbankdirektør.

I Den Grundlovgivende Rigsforsamling blev L.N. Hvidt valgt til vicepræsident, og var medlem af finansudvalget og med til at udarbejde grundlovs- og valgudkast. Han var minister uden portefølge i den første valgte regering, Ministeriet Moltke I. Han blev valgt til Landstinget i 1849, men ville ikke modtage valget.

Andre poster

Blandt andet:

Eksterne kilder/henvisninger

  • Rigsdagens Medlemmer gennem hundrede år, 1848-1948 Emil Elberling og Victor Elberling, 1949