Blekingegadebanden

Blekingegade. Amager. 2004

Blekingegadebanden var det navn pressen gav en gruppe mennesker, der fra december 1972 til maj 1989 begik politisk kriminalitet med et venstreorienteret formål; bl.a. støttede gruppen Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Efter opdagelsen af den lejlighed i København, som var gruppens tilholdssted, beliggende Blekingegade 2, 1.th, fik sagen i pressen navn efter adressen.

Blekingegadebanden har lagt navn til mange pornobutikker og film som er kendt især blandt gamle pensionister ..

Gruppens historie

Gruppen fik deres politiske opvækst i Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der blev splittet i 1978. Personerne arbejdede videre i Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe (M-KA). Idegrundlaget i disse organisationer var med legale og illegale midler at støtte befrielsesbevægelser i Den tredie Verden. Syv mænd fra gruppen blev i 1991 idømt straffe ved Østre Landsret: (Jan Weimann, Niels Jørgensen, Torkil Lauesen, Carsten Nielsen, Peter Døllner, Bo Weimann og Karsten Møller Hansen). Gruppen blev anklaget for i løbet af 1980'erne at begå en række røverier i banker, på posthuse, i stormagasinet Daells Varehus og mod en pengetransport på Lyngbygårdsvej i Kongens Lyngby i 1983. Hertil kom tyverier af våben og ammunition i Sverige, som blev hjemført til lejligheden i Blekingegade og opbevaret dér.

Ideologi

Gruppens ideologiske grundlag lå i Snylterstatsteorien. Gruppen brugte den dialektiske materialisme til at finde hovedmodsætningen til den vestlige kapitalismes modsætning, hvilket de anså for den 3. verdens folk, som de erklærede de ville støtte. Gruppens primære formål var international solidaritet med undertrykte folk, eller som de selv skrev senere i en artikel i 2009 Med afsæt i vores opfattelse af virkeligheden og Snylterstatsteorien, mente vi, at modsigelsen mellem den vestlige verdens arbejdere og kapital-ejere var stærkt svækket. Arbejderklasse og kapital-ejere havde på kort sigt en fælles interesse i at hive profitter hjem fra Den 3. Verdens lande, selvom de naturligvis førte en lønkamp om fordelingen. .

KAK bryder med KKP (Kina’s Kommunistiske Parti) i 1969, da kineserne efter 68-oprøret, mener at der er "en gigantisk revolutionær massebevægelse i Vesteuropa". Det senere M-KA fik ikke kontakt med KKP. KAK og KKP var grundlæggende uenige som mange ting, dog håbede en af KAKs ledende grundlæggere, Gotfred Appel, at Kina ikke ville begå de samme fejl i opbygningen af socialisme som Sovjetunionen begik. KAK så det som den vigtigste praksis at støtte den 3. verdens befrielsesbevægelser, hvorimod KKP anså den vestlige verdens arbejderklasses kamp som det vigtigste.

KAK kommer i 1969, igennem en palæstinenser bosat i Sverige, i kontakt med PFLP. I 1970 tager to medlemmer af KAK på træningslejre i Jordan, her lærer de blandt andet at skyde, lave bomber og andre ting. Senere tog andre medlemmer af KAK ned til PFLP året efter.

Drabet ved Købmagergade Postkontor

Det alvorligste forhold var skuddrabet på den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen i forbindelse med røveriet mod Købmagergade Postkontor 3. november 1988. Han blev dræbt af skud i hovedet, efter at et medlem af gruppen havde affyret et skud med et oversavet jagtgevær, hvorfra et hagl ramte den unge betjent i det ene øje. Blekingebanden fik et udbytte på ca. 14 mio. kr. ved røveriet.

Politiets efterforskning af drabet, der på grund af mistanken om politiske motiver også involverede Politiets Efterretningstjeneste (PET), førte til anholdelse af 4 af gruppens medlemmer i april 1989. I maj 1989 kørte Carsten Nielsen, som var på fri fod, galt på Kongevejen mellem Holte og Birkerød. Carsten Nielsen havde i sin bil adressen på lejligheden Blekingegade. Politiet havde siden anholdelserne af de andre medlemmer været i besiddelse af nøgler til netop denne lejlighed, men havde på trods af en intensiv indsats ikke kunnet afsløre denne. Alt dette ændrede dette uheld på, og det førte til afsløring af lejligheden i Blekingegade med dens særdeles farlige lager af panserværnsraketter, pistoler, sprængstof, maskingevær, ammunition, teknisk udstyr og diverse drejebøger og oversigter over røverier, som politiet endnu ikke havde opklaret. Desuden havde gruppen indsamlet oplysninger om over 300 personer, som havde ytret sig offentligt til støtte for Israel, og gruppen mente ad denne vej at kunne finde frem til potentielle israelske spioner. Kartoteket blev i pressen omtalt som "jøde-kartoteket" eller "Z-file" (Zionist file^{[kilde mangler]}).

Afsløringen af bandens tilholdssted førte til yderligere anholdelser af de øvrige medlemmer af gruppen.

Retssagen

Retssagen mod 7 af de tiltalte fandt sted ved et nævningeting i Østre Landsret i september 1990 og afsluttedes 2. maj 1991 med domfældelse. Tre af bandens medlemmer idømtes hver 10 års fængsel, mens de øvrige fik henholdsvis 8, 7, 3 og 1 års fængsel. To tiltalte erkendte delvis, mens tre nægtede og de afslog alle at fortælle, hvem der i øvrigt havde deltaget i røveriet. Dommene er for Købmagergaderøveriet, groft hæleri, overtrædelse af våbenloven, omfattende dokumentfalsk og røveri af særlig grov karakter.

Under retssagen lykkedes det ikke politiet at føre bevis for morderens identitet, og da det samtidig ikke lykkedes politiet at bevise, at morderen skød mod betjenten med overlæg, var det heller ikke muligt at få alle deltagerne dømt for drab efter straffelovens paragraf § 23 om medvirken til en forbrydelse . Derfor blev røverne ikke dømt for drab, men for røveri af særlig farlig karakter. Én af de tiltalte, Marc Rudin, som var af schweizisk nationalitet, fik sin sag behandlet senere, i 1993, fordi han blev pågrebet i Tyrkiet og først skulle udleveres derfra. Han blev ligeledes straffet for røveriet, men ikke for drabet.

Retssagen fandt sted under store sikkerhedsforanstaltninger, og det forhold, at sagen indeholdt materiale fra aflytninger foretaget af PET, og som anklagemyndigheden forsøgte at holde tilbage fra forsvarerne (og pressen) i videst mulig udstrækning, gav anledning til en hel del offentlig debat. Anklagemyndighedens vægring blev indbragt for retten, hvor der faldt dom for, at en del af materialet skulle udleveres.

Sagen fik massiv omtale. Dels fordi de dømte tilsyneladende begik deres forbrydelser for at skaffe penge til venstreorienterede internationale organisationer, særligt den palæstinensiske marxistisk/leninistiske gruppe PFLP. Dels fordi det lykkedes for de tiltalte at dække over hinanden og holde tæt om det drab gruppen begik under røveriet mod postcentralen i Købmagergaderøveriet.

De tre dømte (Niels Jørgensen, Jan Weimann og Torkil Lauesen), som fik fængsel i 10 år, blev prøveløsladt i slutningen af 1995. Den schweiziske mand (Marc Rudin), der fik en dom på 8 års fængsel i oktober 1993, blev prøveløsladt i februar 1997 og udvist til Schweiz.

Medlemmer

Den kommunistiske gruppe Kommunistisk Arbejdskreds (KAK) blev i 1960'erne etableret af bl.a. Gotfred Appel. Nogle af personerne fra denne gruppe blev senere til Blekingegadebanden gennem Kommunistisk Ungdomsforbund (KUF), en afdeling af KAK, bl.a. den nu afdøde Jens Holger Jensen.

• Torkil Lauesen
• Carsten Nielsen
• Niels Jørgensen (født 17. januar 1954, død 2. september 2008)
• Jan Weimann
• Bo Weimann (senere navneforandring til Bo Weymann)
• Peter Døllner
• Karsten Møller Hansen
• Marc Rudin (alias Jihad Mansour)

Efter afsoning deltog Torkil Lauesen omkring 2001 i den offentlige debat som globaliseringsmodstander, og i 2005 var Torkil Lauesen igen i mediernes søgelys efter det kom frem at han var blevet ansat i Københavns Kommune i Kvarterløft Nørrebro.

Blekingegade-sagen i bogform

Peter Øvig Knudsens to bøger om Blekingegadebanden udkom i foråret og efteråret 2007, blev hurtigt en bestseller og forfatteren modtog Cavlingprisen 2007 for dem. I august samme år kom det frem, at der arbejdes på en tv-serie og en film om Blekingegadebanden. I forbindelsen med overrækkelsen af Cavlingprisen bad Øvig Knudsen daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen om hjælp til at få åbnet PET's arkiver således at de sidste uklare punkter i sagen kan afdækkes.

Efterspil i 2008

Efter at bøgerne om Blekingegadebanden har påvist. at banden kunne have været stoppet i 1983, har Uffe Ellemann-Jensen krævet en undersøgelse af hvorfor efterforskningen blev stoppet. En uvildig kommission skal undersøge sagen, der skal nedsættes en kommision bestående af en dommer, en advokat og en person med særlig sagkundskab i politiets efterforskning.

Den 9. september 2008 døde Niels Jørgensen på Bispebjerg Hospital. Han blev 54 år.

Den 18. marts 2009 stod et medlem af Blekingegadebanden, Bo Weymann, frem. Han udtalte ved et pressemøde i Imperial-biografen "Jeg ved ikke, hvem der skød betjenten, og hvis jeg spurgte de andre, ville jeg ikke få noget svar". Bo Weymann forlod banden et halvt år før røveriet af Købmagergades Postkontor.

Dokumentar

Anders Riis-Hansen har filmet en dokumentarfilm (i samarbejde med Peter Øvig Knudsen), hvor Bo Weymann træder frem og fortæller om sine handlinger.

Filmatisering

TV 2 viste i 2009 en tv-serie med navnet Blekingegade, instrueret af Jacob Thuesen. Serien blandede de virkelige hændelser med fiktion (Seriens karakterer havde præcist de samme navne som de virkelige personer) og fik kritik for at kæde virkelige personer sammen med forbrydelser, de ikke var dømt for .

Henvisninger

Generelle

• Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden – Den danske celle, Bind 1, Gyldendal, 2007. ISBN 978-87-02-04369-3. Første kapitel er tilgængelige fra Gyldendals hjemmeside.
• Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden 2. Den hårde kerne, ISBN 978-87-02-05906-9, (2007)
• Claus Mejling, Blekingegadesagen. Tilgået 28. marts 2007.
• Snylterstaten.dk. Her ligger artikler fra gruppens periode i organisationen KAK og senere Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe.

Eksterne henvisninger

• Blekingegade-sagen Links til bøger, baggrundsmateriale, leksikaartikler og udgivelser, plus en tidslinje 1963-1991 (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).
• Blekingegadesagen, Leksikon for det 21. århundrede.
• Blekingegadegruppen: »Vi var politiske røvere, ikke terrorister« - Modkraft.dk. I det første interview i 15 år afviser Blekingegadegruppen nutidens terroranklage.

Se også

• Drabet, en film fra 2005 af Per Fly.