Sveriges politik
Sverige |
Denne artikel er en del af: |
|
|
Andre lande • Politik |
Sveriges politik beskriver den politiske opbygning i Sverige. Sverige er et konstitutionelt monarki og Carl 16. Gustav har siden 15. september 1973 været landets konge men har i praksis ingen politisk rolle.
Parlament
Det svenske parlament hedder Riksdagen og er bygget op med ét kammer med 349 medlemmer. Sveriges statsminister er Moderaternes leder, Fredrik Reinfeldt, der efterfulgte den Socialdemokratiske Göran Persson d. 6. oktober 2006.
Parlamentsvalg
Der er valg til riksdagen hvert fjerde år – altid d. 3. søndag i september.
Det seneste valg var Riksdagsvalget 2006 d. 17. september 2006.
Politiske partier
De nuværende største politiske partier er:
- Sveriges Socialdemokratiske Arbejderparti (SAP), socialdemokrati.
- Centerpartiet, centrum-højre.
- Moderaterne, liberal-konservative.
- Kristdemokraterna.
- Folkpartiet, liberalt højreorienteret.
- De Grønne, centrum-venstreorienteret.
- Venstrepartiet, socialistisk parti.
- Sverigedemokraterne, nationalkonservativt.
Geopolitiske enheder
Sveriges primære geopolitiske inddeling foregår i län og herunder kommuner.