Inklusion

Sammenskrivningsforslag Artiklerne Inklusiv pædagogik, Inklusion er foreslået sammenskrevet.  Diskutér forslaget

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Inklusion - inkluderende pædagogik

Historik

Siden er under udarbejdelse

I 1990´erne indleder handicaporganisationerne en ihærdig international kamp, for at få sat inklusion på den nationale dagsorden. Første gang vi ser det, er i forbindelse med vedtagelsen af ” FN´s standard regler om lige muligheder for mennesker med handicap” samt i Salamancaerklæringen. Det er nok de to dokumenter, der har haft størst betydning i arbejdet med, at sætte inklusion på den globale og nationale dagsorden.

Salamancaerklæringen er et handlingsprogram der vedrører principper, politik og praksis på specialområdet, herunder også dagtilbudsområdet. Salamancaerklæringen blev til i den spanske by Salamanca, og den blev arrangeret af den spanske regering og UNESCO. Det er i dette dokument vi ser begrebet inklusion på tryk for første gang

Inklusion er en overordnet politisk vision om et samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer

Inklusion er et fagligt målsætning for velfærdsprofessionerne i stræben efter at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle har ret til at være aktive deltagere.

I Danmark har der i det seneste årti været et stort politisk fokus på INKLUSION og som en naturlig konsekvens heraf også EKSKLUSION. Dette er især sket på baggrund af fælles aftaler og konventioner i FN-regi. Disse aftaler og konventioner skal ratificeres af den danske regering og udmøntes i forskellige nationale politikker, som igen efterfølgende skal formuleres til en egen dagsorden i de enkelte kommuner i form af en børne- og en handicappolitik.

Dr.phil. Per Schultz Jørgensen kalder begrebet inklusion for: “et ”sesam-ord”, fordi det kan åbne alle politiske døre“, og fortsætter: “Inklusion kan være en politisk målsætning, som gør det muligt at undgå de dyre specialforanstaltninger, samtidig med, at man får de gavnlige effekter af den inkluderende pædagogik“(Kilde: http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-857G69/$file/Minirapport_Inklusion230410.pdf).

Alle de politiske partier og forskellige interesseorganisationer har således en holdning til inklusion og eksklusion i folkeskole og dagtilbud.

Den danske regering med Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) i spidsen har som målsætning at 97% af alle børn skal rummes i normalklasserne inden år 2020(kilde:http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=66168). Med de rette indsatser kan flere elever med særlige behov rummes i den almindelige folkeskole. Det er Undervisningsministeriets konklusion på en ny rapport "De mange veje"(kilde: http://paps.ucc.dk/public/dokumenter/TMC/Demangeveje.pdf), som blev offentliggjort i januar 2011.

Kommunernes Landsforenings bestyrelse vedtog den 20. juni 2008 et nyt KL Politik - om inklusion i folkeskolen, som blandt andet sætter fokus på følgende(kilde: http://www.kl.dk/Folkeskolen/Artikler/50220/2008/06/KL-Politik---Kort-fortalt-om-Folkeskolen-faglighed-i-inklusion-og-specialpadagogisk-bistand/):

• Alle børn har ret til at være i folkeskolen
• Folkeskolen skal møde alle børn med udgangspunkt i det enkelte barns behov
• For at fremme inklusion er det nødvendigt, at tankegangen om inklusion gennemsyrer ’hele systemet’ politisk, organisatorisk og ressourcemæssigt
• Der er behov for en grundlæggende begrebsafklaring af, hvad der er specialundervisning, og hvad der er almenundervisning. Grænsen for hvornår der er tale om specialundervisning med inddragelse af PPR m.v., bør flyttes.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har i deres fælles forslag til en reform af folkeskolen: ”En ny start for folkeskolen” (kilde: http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=search.content&q=folkeskolen+inklusion - se: ”En ny start for folkeskolen - pdf.fil) fra december 2010 fremsat 10 forslag til fremtidig politisk forhandling, hvoraf det 4. Punkt handler om at færre børn i folkeskolen skal have behov for specialundervisning. “I stedet skal normalundervisningen styrkes, og langt flere elever kan inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. Ressourcerne til specialundervisning skal i højere grad anvendes forebyggende, i stedet for at vente til problemerne er opstået.”

Hvad er inklusion og eksklusion?

Inklusion er ligeværdigt samspil om fælles mål, der er defineret ud fra den enkeltes og fælles behov. Alle mennesker skal mødes på deres særlige behov. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling. Eksklusion er det modsatte af inklusion, og betyder udlukkelse fra fællesskabet. I følge Bent Madsen kan eksklusion have to betydninger: at holde nogle ude som allerede er udenfor, eller man kan støde nogle ud, som før har været indenfor. I de to tilfælde er der tale om at udelukke eller holde nogle ude.

Inklusion bliver ofte forvekslet med integration. Forskelllen på disse begreber er, at man i et inkluderende miljø prøver at tilgode se alles behov, og ved integration prøver man at "normalisere" dem som ikke passer ind.

At fremme forskellighed som en positiv ressource er inklusion; det modsatte af eksklusion. Inklusion er, i det danske samfund, blevet den nye vision som handler om, at mangfoldighed skal udnyttes på en positiv måde, således at alle der bor i Danmark, skal kunne bidrage med noget til samfundet. Inklusion handler om, at ”inkludere”, altså at der skal være plads til alle uden henblik på for eksempel handicap, religion, kultur eller seksualitet. En anden definition på inklusion kan være værdsættelse: Man værdsætter og respekterer hinanden for de evner og den viden man besidder. Således er det muligt for alle, at kunne udføre et stykke arbejde på bedste vis.

Teorier

1. Læringsteorier

Vygotski

Illeris

1. Socialeteorier

Jean Lave, PhD, er professor ved University of California, Berkeley. Jean Lave er især kendt for at have formuleret teorien om situeret læring i bogen ’Situeret læring. Legitim perifer deltagelse’ sammen med Etienne Wenger.

I sin forskning sætter Lave spørgsmålstegn ved den pædagogiske konvention om at nytænkning læres bedst gennem undervisning i skolen, mens det der læres i praksis uden for skolen er rutinemæssige opgaver. I et studie fra 1970’erne opdagede Lave at liberiske skrædderlærlinge lærte gennem observation af deres mestre, uden en egentlig undervisning. Hvilket var imod ideen om at læring bygger på undervisning.

I Lave og Wengers bog om situeret læring fra 1991 (da. 2003) formuleres en almen teori om læring, hvor læring betones som en dynamisk proces, der forudsætter en forbundenhed til et praksisfællesskab samt en forandring af den enkeltes deltagelse i praksisfællesskabet. Fx når man går fra at være ny på en arbejdsplads, til at være en af ’de gamle’.

Etienne

Politisk

• Salamanca-erklæringen

I 1994 mødets ca. 300 repræsentanter fra 92 lande og 25 internationale organisationer i Salamanca, Spanien, her vedtog man principerklæring kendt som Salamanca-erklæringen, Det centrale i dette dokument er princippet om, at alle børn også dem med særlige behov har ret til uddannelse, på lige vis. Skolerne skal derfor tage hensyn til den forskellighed der findes hos børn, de forudsætninger og de potentialer der er i den forskellighed.

I erklæringen påpeges det at, den inkluderende orientering er det mest effektive hjælpemiddel til at skabe bedste miljøer og til at realisere uddannelse og læring for alle. Der er tale om et dokument, der har stor indflydelse på skolepolitikken i mange lande.

På tidspunktet vedtagelsen havde vi her i Danmark nedlagt realskolen. Den danske folkeskolelov af 1993 bygger på intentionerne fra Salamanca-erklæringen om den inklusive skole eller som man I hvert fald hyppigere siger på dansk ”en skole for alle”.

• FN’S Handicapkonvention:

Ved FN den 13. December 2006 blev FN’s handicapkonvention vedtaget. Men det er først 23 August 2009 at konventionen trådte i kraft i Danmark. Mennesker med Handicap beskrives ifølge konventionen som personer som har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse som besværliggøre disse menneskers samfundsliv. Konventionen skal sikre de handicappedes menneske- , friheds- og grundrettigheder. Samt deres borgerlige , politiske, sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Dog er konventionen ikke nyskabende på dette område. Konventionens mål er at mennesker med funktionsnedsættelser skal opnå lige muligheder og de samme rettigheder, som andre mennesker har. Derfor tager konventionen stor afstand til diskrimination af mennesker med funktionsnedsættelse uanset i hvilken sammenhæng og af hvilken grund. Derimod er positiv særbehandling stadig tilladt. Derfor må Danmark overveje hvilke nye love der muligvis skal til og hvilke der skal ændres.

Inkluderende pædagogik

Optimale udviklings og læringsmiljøer

Anerkendende tilgange

Systemisk tænkning

Kulturelle forhold

Anerkendene tilgange

Den anerkendende pædagogik en er en stor del af inklusionen. Hvis man skal være inkluderende, skal man samtidig være anerkendende! Indenfor den anerkendende pædagogik, handler det om, at man skal skabe et posetivt grundlag hos barnet, for at det kan klare de udfordringer det støder på. Anerkendelse skaber dermed tryghed og øger selvværdet hos barnet. Bente Lynge; psykolog, folkeskolelærer mm.

Teori:

Lis Møller (er lektor i psykologi ved Pædagogseminariet i Aalborg, University College. Hun har desuden mange års erfaring med udviklingsarbejde og supervision af professionelle i pædagogisk og socialt arbejde.) Mener at brugerne af anerkendende pædagogik afstemmer en reaktion efter en person, situation og sammenhæng. Man skal være lyttende og indlevende i samtalen med det enkelte individ.

Hun fortæller også at man skal være bevidst om hvad brugeren bidrager med i relationen. Kræver tid og nærvær. Under en samtale er det vigtigt at du ikke tænker tilbage, men holder dig i nuet, man skal give plads til den andens vurdering.

Axel Honneth Den tyske filosof og sociolog Axel Honneth inddeler anerkendelsesbegrebet i tre niveauer, som han kalder de tre anerkendelsessfærer; privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære.

• Privatsfæren:

Kærlighed er Honneths første anerkendelsessfære. Denne adskiller sig fra de to andre sfærer, idet den er en betingelse for at kunne danne tætte relationer. Ifølge Honneth eksisterer kærligheden som en anerkendelsessfære, idet kærlighedsforholdet blandt individer opleves gennem et tosidigt emotionelt behov, derved opnår begge parter et følelsesmæssigt afhængighedsforhold. Gennem dette forhold vil individet finde ud af, hvordan behovet for anerkendelse bliver dækket af den anden part. Forholdet mellem barn og forældre, mellem mand og kone og mellem venner danner de symmetriske relationer, hvor individet opbygger en fortrolighed med sin identitet og oplever, at den bliver anerkendt og taget i mod. Betingelsen for, at barnet kan begå sig i en konfliktfyldt verden, er den succesfulde tilknytning, som barnet bør have til sine forældre. Venskaber og den resterende familie bliver en del af anerkendelsesforholdet, som opretholder den grundlæggende selvtillid.

• Den retslige sfære:

Den anden form for anerkendelse er anerkendelsen for menneskets uafhængige handlinger. Igennem de almene rettigheder, mennesket har som deltager af samfundet, vil man opnå selvrespekt for sig selv som en ligeværdig deltager i samfundet. Mennesket får også anerkendelse igennem de love og regler der sikrer os en tryghed, såsom velfærdstaten.

• Den solidariske sfære:

Den tredje form anerkendelsessfære foregår i forholdet til gruppen, fællesskabet og samfundet. Ved at individet tager del i og engagerer sig positivt i fællesskabet, opnås anerkendelsen. Ved at indgå i dette fællesskab oplever individet at være en del af en gruppe og samtidig blive anerkendt for at være sig selv. Individet bliver anerkendt for sine egenskaber, kvaliteter og det individet bidrager med i gruppen. Herved opnår individet værdsættelse af sig selv. Værdsættelsen af sig selv gør, at man kan anerkendes som et medlem af et solidarisk fællesskab. Til de tre sfærer nævner Honneth også krænkelsesform. Til sfæren for kærlighed og familie bliver krænkelsesformen nævnt som totur, voldtægt, fysisk misbrug. I den retslige sfærer bliver krænkelsesformen set, hvis et barn f.eks. bliver udelukket fra bestemte rettigheder og til den solidariske sfære handler det om tab af personlig selvværdsættelse. kilde: Honneth, Axel, Rasmus Willig (red.) (2003) Behovet for anerkendelse. 1.udgave. København: Hans Reitzels Forlag

Bente Lynge's Anerkendende model:

Overskriftstekst	Anerkendelse	Værdsættelse	Afgrænsning
Giver
Modtager

Modellen fortæller at når giveren anerkender det enkelte individ, modtager han/hun værdsættelse¹ og giver anerkendelse tilbage og sammen kommer man til det fælles 3. (afgrænsning) og har begge to en rolle i samtalen. fx Et barn er på en fodbold bane og en pædagog (giver) fortæller barnet at hvordan han er blevet så god til at sparke til en bold, barnet (modtager) fortæller at det er fordi jeg har set efter dig og fået læring. Begge har fået afgrænsning og blevet anerkendt.

1. At blive værdsat vil bygge på selvværd, det vil skabe retning i det sociale drev i livet.

Inklusion og kulturelle forskelligheder

Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er inklusion et vidt favnende begreb; Det kan anskues ud fra flere vinkler i kraft af samfundets multietnicitet.

Fra et pædagogisk perspektiv kommer de kulturelle forskelligheder i høj grad til udtryk; For eksempel ses det oftere og oftere i institutioner, at blandt andet bøger, legetøj og højtider indrettes efter de individuelle forskelle hos børnene; herigennem inkluderes alle børn på tværs af deres forskelligheder.

Et eksempel på dette ses i den danske forfatter Manu Sareens forfatterskab. Sareen har skrevet ”Iqbal Farooq og den sorte pjerrot” - en bog om en indisk familie på Nørrebro, fuld af forskellige kulturelle referencer. Blandt andet beskæftiger bogen sig med spørgsmålet: Hvordan holder man egentlig dansk jul?. Sareen har endvidere fremstillet en såkaldt "Perkerkanon" som modsvar til den danske litteraturkanon. Sareen begrunder dette med, at der fra Kulturministeriets side ikke var blevet taget nok hånd om de etniske minoriteter i udarbejdelsen af den originale litteraturkanon.

At vi lever i et multikulturelt samfund, kommer også til udtryk på en anden måde i flere og flere institutioner. Her er det blevet normalt at indføre madordninger: Dette i form af både levering af mad udefra, men ligeledes i form af en køkkenassistent der laver mad til institutionen. Maden bærer på en del institutioner præg af, at være tilrettelagt således at der er noget, som alle kan spise; Uanset hvilken religiøs overbevisning det enkelte individ nu engang har, om man er vegetar o.l..

Inklusion kan desuden ses i lyset af det at deltage i et fællesskab, hvor der er givne normer og regler for deltagelse. Anskuer vi igen dette ud fra et pædagogisk perspektiv kan det ses således: Hvis et barn ikke overholder de gældende regler for samvær i institutionen, vil konsekvensen i de fleste tilfælde være eksklusion fra fællesskabet.

Referencer

Teori: Begrebet inklusion bygger på anderkendelse. Honneth betegner selv sin anerkendelsesteori som en moralsk grammatik. Honneth bygger anerkenelse på hegels sfærerbegreber, familie, det borgerlige samfund og stat. Begrebet anerkendelse anvendes hos Hegel til at kendetegne de sociale mønstre som er de nødvendige forudsætninger for en autonom identitetsdannelse. At fremme denne identitetsdannelse er centralt i det pædagogiske arbejde. Honnet hævder at det er centralt at man får erfaret at egne præstationer og færdigheder er værdifulde for samfundet. I både daginstiutionerne og skolen betragtes anerkendelse som en væsentlig faktor.Honneth ser det moderne civliserede samfund som stedet hvor bogeren får et større spillerum end tidligere for autonomi og individualitet, det påhviler således i et moderne samfund både daginstituitionerne og skolerne at betragte anerkendelse som væsentlig i forhold til identitetsdannelse, selvrealisering og socialt samspil. Indenfor læringspsykologien arbejder E.Wegner med begrebet Kontekst-teorier som er tæt beslægtet med inklusionstanken og måske også har et fornuftigt bud på en definering af det flyvske inklusionsbegreb. Wegner siger om sin teori af ”praksis er et fællesskab, der udvikles gennem forhandling af betydninger, hvorved deltagerne indgår i relationer til hinanden”.