Sommertid
.png?lang=da) | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Sommertid er en ændring af den normale tid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre. Ved at flytte dagen en time frem flyttes en times dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst, før de fleste mennesker er aktive, til om aftenen. Herved spares strøm til lys ifølge nogle[kilde mangler]. Der er dog i studier sået tvivl om den reelle samfundsøkonomiske gevinst ved tidsskiftet.[kilde mangler]
Benjamin Franklin foreslog i essayet An Economical Project, udgivet i 1784 under Franklins ophold i Paris, at pariserne skulle stå en time tidligere op, for at spare på stearinlys[5].
Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916 for at spare olie, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.
Sommertid i Danmark
Sommertiden fastsættes ved kongelig anordning og bekendtgøres i Lovtidende. Den seneste anordning er nr. 858 af 26. september 2001. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Hjemmestyret i hvert af de to lande har dog valgt at indføre sommertid i samme periode som Danmark.) Ved sommertidens begyndelse stilles uret en time frem klokken 02.00 natten til søndag, og ved sommertidens ophør stilles uret en time tilbage klokken 03.00 natten til søndag. Den danske sommertid svarer til den centraleuropæiske sommertid.
Sommertiden har været indført og afskaffet flere gange i Danmark. Første gang, den blev indført, var i 1916, igen i 1940-48, og sidste gang den blev indført, som vi kender den i dag, var i 1980. Siden 1980 har overgangen fra normaltid (hvad mange fejlagtigt kalder vintertid) til sommertid været sidste søndag i marts. I perioden 1980-1995 har overgangen fra sommertid til normaltid været sidste søndag i september, som ofte, men ikke altid, også har været søndag efter jævndøgn (fx lå jævndøgn i 1984 lørdag den 22. september,[6] [7] mens overgangen til normaltid var søndag den 30. september og ikke den 23. september). Efter standardisering i EU skiftes til normaltid sidste søndag i oktober.
Den officielle forkortelse for dansk sommertid er DST som står for dansk sommertid (ikke at forveksle med den engelske betegnelse Daylight Saving Time som forkortes til DST) (og svarer til UTC+2), mens normaltid betegnes DNT (Dansk Normaltid) (som svarer til UTC+1). I europæisk sammenhæng ses også betegnelse CEST (Central European Summer Time) og CET (Central European Time).[kilde mangler]
Indvendinger mod sommertid
- Man kan ikke bruge som begrundelse for sommertid, at der skulle være noget at spare rent energimæssigt, siger Morten Kidal, pressemedarbejder i Dong Energy.[8]
- Energiforbruget falder kun med mellem 4 og 6 procent, når der skiftes fra normaltid til sommertid [9]
- Det er upraktisk for landmændene og/eller deres dyr, at fodringstiden pludseligt forskydes en time.
- Landmænd kan kun høste, når der ikke er dug på kornet. Ved sommertid starter og slutter høsten en time senere, og der skal således betales for overarbejde.
- Tid er et simpelt begreb for mennesker, men det er et forholdsvis svært håndterligt begreb inden for it-branchen. Der bruges store summer hvert år på at håndtere skiftet til og fra sommertid[kilde mangler].
- Meget tyder på, at den kunstige ændring af menneskets døgnrytme har uheldige konsekvenser (se også jetlag)[10]. Således er der mennesker, der lider af voldsom hovedpine på grund af tidsomstillingen. Denne kan undertiden vise sig allerede dagen efter, at et land er gået over til sommertid, men i visse tilfælde også efter en kortere periode. For folk, for hvem det er et stort problem, kan sådanne bivirkninger holde sig i månedsvis.
- Uret er et måleinstrument, og der er ingen god grund til at ændre arbitrært på måleinstrumenter.[kilde mangler] Se også skudsekund.
- Loven[11] siger at middelsoltiden ligger på den 15de længdegrad.
I Danmark findes Landsforeningen mod sommertid.
Se også
Eksterne henvisninger
- Europa-parlamentets og rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid
- Lov om anvendelse af sommertid
Referencer
- ^ Jens Peter Søltoft: Teknisk rapport om dato- og tidsberegninger, Technical Report no. 05/02, DIKU
- ^ Hvad har EU med sommertid at gøre?
- ^ "Sommertid i Danmark". Landsforeningen mod sommertid. Hentet 21. september 2016.
- ^ "IANA - Time Zone Database". IANA. Hentet 29. november 2018.
- ^ "Early to bed, and early to rise, makes a man healthy, wealthy and wise" An Economical Project af Benjamin Franklin
- ^ Jean Meeus: Astronomical Tables of the Sun, Moon and Planets, Willmann-Bell, 2. udg. 1995
- ^ Almanak. Skriv- og Rejse-Kalender 1984, Københavns Universitet
- ^ Berlingske Sommertid er spild af tid
- ^ Jyllands-Posten Skal sommertiden afskaffes?
- ^ Sommartiden kan rubba din dygnsrytm Stockholms Universitet Arne Lowden
- ^ Lov om Tidens Bestemmelse §1 For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden herefter bestemmes lige med Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich.
Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA