Spring til indhold

Journal 64

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. jan. 2012, 19:08 af Mgh~dawiki (diskussion | bidrag) Mgh~dawiki (diskussion | bidrag) (Ny side: Bogen ”Journal 64” udkom i 2010 fra Politikens Forlag og er skrevet af den prisvindende danske krimiforfatter, Jussi Adler-Olsen. Forfatteren har uddannelser i medicin, samfundsfag o...)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Bogen ”Journal 64” udkom i 2010 fra Politikens Forlag og er skrevet af den prisvindende danske krimiforfatter, Jussi Adler-Olsen. Forfatteren har uddannelser i medicin, samfundsfag og filmvidenskab bag sig og er flere gange siden debutbog ”Groucho og Co’s groveste” (1984) blevet belønnet for sine skrivekundskaber.

Information

”Journal 64” er bog nummer fire i Jussi Adler-Olsens serie om den sarkastiske og ligefremme kriminalbetjent Carl Mørck og hans to assistenter, den lettere skizofrene Rose og indvandreren med den gode 6. sans og hidsige temperament, Assad’s arbejde med gamle, glemte sager på Afdeling Q.

Bogen er på 462 sider og er bygget op med kapitler, der skifter mellem fortid og nutid. Tiderne bliver til en slags parallelhandling mellem fortiden, hvor hændelserne fandt sted, og nutiden, hvor opklaringsarbejdet er i gang, så man gennem bogen får viden om, hvad der skete dengang og derved selv inddrages i opklaringsarbejdet.

Handling

Handlingen tager udgangspunkt i en række mystiske forsvindinger i 1987, som Afdeling Q gerne vil finde en sammenhæng imellem. Forsvindingssagerne bliver gennem bogen langsomt kædet mere og mere sammen for både læseren og Afdeling Q, og gradvist dukker der nye ubehagelige oplysninger og hændelser frem.

Forsvindingerne har én person til fælles, en Nete Hermansen, hvis historier bringer mange fortællinger om tiden på Sprogø (Kvindebehandlingshjem for ”åndssvage” i perioden 1955-1961) frem i lyset. Sprogø-historierne bliver viderehen linket til en Curt Wad, formand for det nærmest fascistiske parti Rene Linier og leder af projektet Den Hemmelige Kamp, der går ud på at udføre tvangssterilisationer og -aborter på kvinder, man ikke anser for værdige til at formere sig. Pludselig bliver Afdeling Q flettet ind i en meget større efterforskning end de hidtil havde regnet med, og efterforskerholdet kommer ind i et spil, de ikke er vant til at spille. Pludselig er de kommet i søgelyset hos Curt Wad og hans kumpaner, der vil gøre alt hvad der står i deres magt for at holde deres grimme gerninger hemmelige. Alle disse oplevelser blandes sammen med uregerlige chefer, kærlighedsaffærer, diarré, mordforsøg, en skilsmisse og mange andre hændelser, som gør arbejdet for Carl Mørck og Co. til en hård kamp mod systemet.