L.N. Hvidt

Lauritz Nicolai Hvidt (27. oktober 1777 i København – 16. marts 1856 sammesteds) var en dansk minister, nationalbankdirektør, forretningsmand og medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. L.N. Hvidt var nærmest nationalliberal. Han arvede i 1799 sin fars grossererforretning, men tabte sin formue i forbindelse med Napoleonskrigene. Derefter begyndte han at studere jura, men udnævntes allerede i 1809 til børskommisær, og blev også medlem af flere kommisioner: Kommisionen om fjendtlig ejendom, og i 1812 Varekontrolkommisionen. Hvidt genoptog sin forretningsvirksomhed, men blev i 1830 medlem af Nationalbankens repræsentantskab, og fra 1835 til sin død i 1856 var han Nationalbankdirektør.

I Den Grundlovgivende Rigsforsamling blev L.N. Hvidt valgt til vicepræsident, og var medlem af finansudvalget og med til at udarbejde grundlovs- og valgudkast. Han var minister uden portefølge i den første valgte regering, Ministeriet Moltke I. Han blev valgt til Landstinget i 1849, men ville ikke modtage valget.

Andre poster

Blandt andet:

Meddirektør i Københavns Sparekasse
Medlem af Landhusholdningsselskabet fra 1815, og formand fra 1850
Formand for Grosserer-Societetets kommité fra 1842
Borgerrepræsentant fra 1840, formand 1841-1853
Medlem af direktionen i Vajsenhuset 1838 - 1854
Medstifter af Athenæum i 1824
Medstifter af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug 1835
Var stænderdeputeret fra 1834 - 1848

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Eksterne kilder/henvisninger

Rigsdagens Medlemmer gennem hundrede år, 1848-1948 Emil Elberling og Victor Elberling, 1949

Spire

Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.