Hæmoride
| Hæmoride Klassifikation | |
|---|---|
 Skematisk fremstilling af hæmoriders anatomi. | |
| Information | |
| Navn | Hæmoride |
| Medicinsk fagområde | almen kirurgi  |
| SKS | [http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en#/I84 I84 DI84] |
| ICD-10 | [http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en#/I84 I84 I84] |
| ICD-9 | [http://www.icd9data.com/2012/Volume1/390-459/451-459/455/default.htm 455 455] |
| DiseasesDB | 10036 |
| MedlinePlus | 000292 |
| ICD-9-CM | 455, 455.8 |
| Patientplus | haemorrhoids-piles-pro |
| MeSH | D006484 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hæmorider (kan også staves haemorrhoide eller hæmorroide) er vaskulære strukturer i analkanalen, der hjælper til at kontrollere afføringen.[1][2] I daglig tale refererer hæmoride dog til den patologiske tilstand, hvor hæmoriden er hævet eller irriteret. I sin normale (fysiologiske) tilstand virker hæmoriden som en pude af arterielle-venøse kanaler og væv, der hjælper afføringen til at passere. Symptomerne for den patologiske hæmoride afhænger af typen. Interne hæmorider er sædvanligvis smertefrie, men giver ofte blødning fra endetarmen, mens eksterne hæmorider (hæmorider der er tiltaget i omfang, så de ender med at hænge ud af endetarmsåbningen) ofte giver smerter omkring anus. Det anslås at omkring 50% af befolkningen før eller siden får hæmorider.[kilde mangler]
Den anbefalede behandling består i at øge fiberindholdet i kosten, øge væskeindtaget for at sikre god væskebalance i kroppen, hvile samt behandling med NSAID og/eller siddende bade. Kirurgiske indgreb kan anvendes til patienter der ikke har effekt af disse behandlinger.[3]
Klassifikation
Der er to typer af hæmorider - eksterne og interne - der adskilles ved deres placering i forhold til endetarmsåbningen.[4]
Eksterne hæmorider
Eksterne hæmorider er placeret uden for eller i umiddelbar nærhed af endetarmsåbningen og kan således godt være placeret så de ikke umiddelbart er synlige. Mere specifikt er de åreknuder på de vener der drænerer blodet fra de nedre, rektale arterier, der afgrener fra arteria pudenda interna. De er undertiden smertefulde, ligesom der ofte også ses hævelse og irritation. Kløe, der ofte anses for at være et symptom på eksterne hæmorider, skyldes almindeligvis hudirritation i stedet; hævelsen af hæmoriden er årsag til en næsten umærkelig væskeafgift der fører til hudirritation. Eksterne hæmorider fører ofte til trombose; hvis venen sprænges og/eller en blodprop dannes dannes bliver hæmoriden til en tromboseret hæmoride.[5]
Interne hæmorider
Interne hæmorider er de hæmorider der findes i tarmen, væk fra endetarmsåbningen. Mere specifikt er de åreknuder på de vener der drænerer blodet fra de øvre, rektale arterier. Eftersom dette område ikke har smertereceptorer er interne hæmorider sjældent smertefulde. De fleste mennesker er ikke klar over at de har dem. Interne hæmorider kan dog begynde at bløde hvis de irriteres. Hvis ikke de behandles kan interne hæmorider føre til to alvorligere former for hæmorider, henholdsvis prolapserende og afklemte hæmorider. Prolapserende hæmorider er interne hæmorider der er tiltaget i omfang så de skubbes uden for endetarmsåbningen. Hvis lukkemusklen begynder at krampe og således fanger en prolapserende hæmoride uden for endetarmsåbningen afklemmes dens blodforsyning og hæmoriden bliver til en afklemt hæmoride.
Interne hæmorider kan yderligere inddeles efter graden af prolaps.[4][6]
- Grad I: Ingen prolaps.
- Grad II: Prolaps under defækation, som spontant reduceres igen.
- Grad III: Prolaps under defækation, som må reduceres manuelt.
- Grad IV: Prolaps der ikke kan reduceres manuelt.
-
Hæmorider grad I -
Hæmorider grad II -
Hæmorider grad III -
Hæmorider grad IV -
Endoskopisk billede af hæmorider grad I, set i anal retning. -
Hæmorider grad II -
Hæmorider grad III -
Hæmorider grad IV
Symptomer
Hæmorider giver sig oftest til kende ved kløe, smerte omkring anus eller blødning fra endetarmen.[2] Af andre symptomer kan nævnes slimet udflåd eller nedsat evne til at holde på afføringen.[7] Eksterne hæmorider er som regel smertefulde, mens interne sjældent er det, med mindre de tromboserer eller bliver nekrotiske.[2][4]
Det mest almindelige symptom på hæmorider er lyst rødt blod på afføringen (kaldet hematochezi), på toiletpapiret eller i kummen på toilettet.[2] Hæmoriderne kan stikke ud af anus. Symptomer på eksterne hæmorider inkluderer smertende hævelse og en bule omkring anus.
Årsag
Der er flere årsager til udviklingen af hæmorider, herunder uregelmæssigheder ved afføringen (forstoppelse eller diarré, tillige øget intra-abdominalt tryk ved forlænget pressetid under afføring), motion, ernæring (især kost med lavt fiberindhold), graviditet, genetiske forhold, manglende ventiler i hæmoridernes venesystem, samt alderdom.[4] Andre faktorer der øger trykket på de rektale vener, som for eksempel overvægt eller tungt eller længerevarende stillesiddende arbejde (for eksempel chauffører), kan også give hæmorider.[8]
Under graviditet kan trykket fra fostret samt hormonelle forandringer være årsag til udvidelse af hæmoridernes blodkar. Selve fødslen medfører også øget intra-abdominalt tryk.[9][10] Kirurgisk indgreb er sjældent nødvendigt da symptomerne som regel går i sig selv igen efter fødslen.[4]
Behandling
Der er flere anerkendte former for behandling af hæmorider. De mest anerkendte kirurgiske behandlingsformer er Staplermetoden, elastikmetoden, der begge søger at afsnøre hæmoridens blodforsyning, så den dør og afstødes af kroppen. Alvorligere tilfælde kan behandles med åben kirurgi (hemorrhoidectomi). I nyere tid er der dog kommet fokus på især THD-metoden, som er meget effektiv og mere skånsom end flere af førnævnte metoder. Patienterne er i modsætning til åben kirurgi som regel fuldt restitueret efter 2-3 dage, og mange patienter oplever kun få smerter efter operationen.
Eksterne henvisninger
- Netdoktoren om hæmorider
- Lægehåndbogen om hæmorider
- Informationsside om hæmorider
- Video på BBC om hæmorider
Referencer
- ^ Chen, Herbert (2010). Illustrative Handbook of General Surgery (engelsk). Berlin: Springer. s. 217. ISBN 1-84882-088-7.
- ^ a b c d Schubert, MC; Sridhar, S; Schade, RR; Wexner, SD (2009). "What every gastroenterologist needs to know about common anorectal disorders". World J Gastroenterol (engelsk). 15 (26): 3201-9. doi:10.3748/wjg.15.3201. ISSN 1007-9327. PMC 2710774. PMID 19598294.
{{cite journal}}: Ukendt parameter|month=ignoreret (hjælp) - ^ Hoffman, Gary, M.D. (januar 2010). "Hemorrhoids – PPH (Procedure For Prolapse And Hemorrhoids)". Los Angeles Colon & Rectal Surgical Associates (engelsk). Hentet 17. november 2011.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ a b c d e Banov Jr, L; Knoepp Jr, LF; Erdman, LH; Alia, RT (1985). "Management of hemorrhoidal disease". J S C Med Assoc (engelsk). 81 (7): 398-401. PMID 3861909.
- ^ E. Gojlan, Pathology, 2nd ed. Mosby Elsevier, Rapid Review series. (engelsk)
- ^ Banov Jr., L.; Knoepp Jr., L.F.; Erdman, L.H.; Alia, R.T. (1985). "Management of hemorrhoidal disease". J S C Med Assoc (engelsk). 81 (7): 398-401. PMID 3861909.
- ^ Azimuddin, edited by Indru Khubchandani, Nina Paonessa, Khawaja (2009). Surgical treatment of hemorrhoids (engelsk) (2nd ed. udgave). New York: Springer. s. 21. ISBN 978-1-84800-313-2.
{{cite book}}:|edition=har ekstra tekst (hjælp);|first=har et generisk navn (hjælp) - ^ Mayo Clinic staff (18. marts 2010). "Hemorrhoids". MayoClinic (engelsk). Hentet 18. marts 2010.
- ^ National Digestive Diseases Information Clearinghouse (2004). "Hemorrhoids". National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK), NIH (engelsk). Hentet 18. marts 2010.
{{cite web}}: Ukendt parameter|month=ignoreret (hjælp) - ^ "Hemorrhoids". March of Dimes (engelsk). 2009. Hentet 18. marts 2010.
{{cite web}}: Ukendt parameter|month=ignoreret (hjælp)
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |