Paul Berth
Paul Ludvig Laurits Berth (7. april 1890 i København – 9. november 1969 i Gentofte) var en dansk fodboldspiller.
I sin klubkarriere spillede Berth halfback i Birkerød Kostskole og Akademisk Boldklub (1908-1923) som han vandt det danske mesterskab med 1919 og 1921.
Berth debuterede i en venskabskamp mod England 1911 på QPRs hjemmebane Park Royal i London. Året efter vandt han sølvmedalje med Danmark ved OL 1912 i Stockholm. og deltog også som reserve ved OL 1920 i Antwerpen. Han var en av 1910-talets største spillere i Danmark. I en periode var han indehavere af landskampsrekorden og var den 3. spiller med 25 kamps jubilæum. Han spillede sin sidste landskamp mod Holland i Amsterdam 1922 og nåede 26 landskampe hvoraf 14 som anfører og scorede et mål i en venskabskamp mod Norge 1917.
Paul Berth var guldsmed. Han overtog faderen, Laurits Berths, juveler- och guldsmedefirma efter dennes død i 1917. Hans guldsmedeforretning lå på Vimmelskaftet 36 (nu Strøget) i Københavns indre by.