Varusslaget

Varusslaget
	Del af Germanske krige
	; Rekonstruerede voldanlæg ved Kalkriese
Dato	September, 9
Sted	Østlige Westfalen (antaget)
Resultat	Germansk sejr
Parter
Germanske stammer (Cherusker, Marser, Chatter, Brukterer, Chauker)	Romerriget
Ledere
Arminius	Publius Quinctilius Varus †
Styrke
Uvist, anslået omkring 18.000	Omkring 30,000; 3 Legioner (17, 18, 19), 3 alaer og 6 kohorter hjælpetropper (auxillia)
Tab
Uvist, anslået omkring 7.000	Omkring 23.000

Varusslaget var et afgørende slag mellem Romerriget og en alliance af germanske stammer. Slaget foregik om efteråret 9 e.Kr. og stod måske i Teutoburgerskoven. Nyere forskning har vist, at slagmarken sandsynligvis lå ved Kalkriese nær Bramsch nord for Osnabrück.

I slaget mødte tre romerske legioner ca. 30.000 mand under kommando af Publius Quinctilius Varus et forbund af Cheruskere, Marsere, Chattere, Brukterere, Chaukere og flere andre folkeslag i alt ca. 18.000 mand, som blev anført af Cheruskerhøvdingen Arminius, (på tysk: Hermann). Det lykkedes germanerne at lokke romerne i baghold og slaget endte med, at de romerske legioner blev helt udslettet mod et germansk tab på ca. 7.000 døde. En grund til den store germanske sejr var, at Varus brugte lokale spejdere, som han betalte for deres tjenester. De har været med til, at fælden klappede i. En anden grund var, at han delte sin styrke op, så germanerne aldrig mødte hans fuldtallige hær, men i stedet halvdelen af den to gange.

Nederlaget skabte stort røre i Rom, og Sueton fortælles, at da kejseren lod være med at klippe hår og skæg, da han fik nyheden. Han bankede også hovedet mod en dør, mens han råbte: "Varus, giv mig mine legioner tilbage!!"^[1]

En konsekvens af slaget blev, at Romerriget definitivt opgav at skyde grænsen frem til Elben og i stedet brugte Rhinen og Donau som naturlige grænser, der blev forbundet med en række forsvarsanlæg (limes) som forbandt de to flodløb. Romerne nåede aldrig længere nordpå.

Som en markering af slaget er der i Teutoburgerskoven rejst mindesmærket Hermannsdenkmal.