Alf Torp

Alf Torp, norsk Sprogforsker, f. i Stryn 27. Septbr 1853, d. i Oslo 26. Septbr 1916.

Torp blev Student 1871, Professor i sammenlignende Sprogforskning og Sanskrit 1894. Han var Elev af Sophus Bugge og, under et Studieophold i Leipzig 1878—80, af Georg Curtius. Ved Leipzigs Universitet tog han Doktorgraden med Afhandlingen »Die Flexion des Pali in ihrem Verhältnisse zum Sanskrit« (Oslo 1881). Af større Arbejder kan nævnes »Den græske Nominalflexion« (Oslo 1890), »Beiträge zur Lehre von den geschlechtlosen Pronomen in den indogermanischen Sprachen« (Oslo 1888) samt de i Forening med Prof. Hjalmar Falk udgivne »Dansk-norskens lydhistorie med særlig hensyn paa orddannelse og bøining« (1898), »Dansknorskens syntax i historisk fremstilling« (1900), »Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog« (1901—06) og »Wortschatz der germanischen Spracheinheit« (i Fick’s »Vergleichendes Wörterbuch«); den sammen med Prof. Hægstad udgivne »Gamal-norsk ordbok med nynorsk tydning« (1905—09); og endelig »Nynorsk etymologisk ordbok« (1919 ff.). T. har med Forkærlighed beskæftiget sig med Studiet af Oldtidens lilleasiatiske Sprog, Frygisk, Lykisk, Karisk etc., samt Etrurisk og herom skrevet forskellige Afhandlinger, dels i det norske Videnskabsselskabs Skrifter, dels i tyske Tidsskrifter. Blandt disse kan nævnes »Lykische Beiträge«, I—IV (Oslo 1898 ff.), »Etruskische Beiträge«, I—II (Leipzig 1902 ff.), Etruscan Notes (Oslo 1905), »Die vorgriechische Inschrift von Lemnos« (Oslo 1903). T. var en udmærket Latiner og skrev latinske Vers med fin Smag og ægte poetisk Følelse. Et Udvalg af disse Digte er udgivne under Titlen A. Turpilii poemata pauca (Oslo 1896). Hans digteriske Sans fremtræder ogsaa i Oversættelsen af Sophokles’ »Antigone« (Oslo 1886). T. deltog endvidere i Diskussionen om norske Sprog- og Kulturforhold med Bidrag i »Samtiden« og i »Times«.

Kilder

• Torp, Alf i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)