Spring til indhold

Hugo (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hugo
Overblik
OriginaltitelHugo
GenreFantasy, Drama
Instrueret afMartin Scorsese
Manuskript afJohn Logan
MedvirkendeBen Kingsley
Asa Butterfield
Chloë Grace Moretz
Sacha Baron Cohen
Richard Griffiths
FotograferingRobert Richardson
KlipThelma Schoonmaker
Musik afHoward Shore
Produceret afGraham King
Timothy Headington
Martin Scorsese
Johnny Depp
DistributørParamount Pictures
UdgivelsesdatoUSA 23. november 2011
Danmark 15. marts 2012
Censur7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år[1]
Længde146 min.
Oprindelsesland USA
SprogEngelsk
Budget$150.000.000 til $170.000.000
Indtjening$137,509,830
Links
på IMDb
på scope.dk
på CinemaZone
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata

Hugo er en amerikansk 3D Fantasy-Dramafilm, baseret på Brian Selznicks roman The invention of Hugo Cabret, om en dreng der bor alene i en banegård i Paris, og den gådefulde ejer af en legetøjsbutik. Den er instrueret af Martin Scorsese. Den er produceret i et samarbejde mellem Graham Kings GK Films og Johnny Depps Infinitum Nihil. Filmen har Asa Butterfield, Chloë Grace Moretz, Ben Kingsley, Sacha Baron Cohen, Ray Winstone, Emily Mortimer, Jude Law og Christopher Lee på rollelisten.

Hugo er Martin Scorsese første 3D film, om dette sagde han at "Jeg syntes 3D var virkelig interessant, fordi skuespillerene var mere direkte følelsesmæsigt. Deres mindste bevægelse, deres mindste hentydning bliver opfanget meget mere præcist."[2] Filmen blev distribueret af Paramount Pictures og fik premiere i USA 23. november 2011. I Danmark får filmen premiere 15. marts 2012.[3]

Hugo blev nomineret til 11 Oscars, dermed var det den film, der fik flest nomineringer ved Oscaruddelingen 2012. Filmen var samtidigt, sammen med The Artist, den film der vandt flest Oscar..[4] Filmen vandt også 2 BAFTApriser, og var nomineret til 3 Golden Globes.

Produktion

GK Films fik rettighederne til at filmatisere The invention of Hugo Cabret, kort efter bogen blev udgivet i 2007. Hugo blev filmet i Londons Shepperton Studios og på steder i London, Paris og ved Nene Valley Railway nær Peterborough.[5][6]

Modtagelse

Hugo har næsten kun modtaget positiv kritik.[7][8] Roger Ebert fra Chicago Sun-Times gav filmen 4 ud af 4 stjerner og sagde at "Hugo er ulig nogen anden film Martin Scorsese har lavet, og alligevel muligvis den der står hans hjerte nærmest: En big-budget, familieepos i 3D, og på flere måder, et spejl på hans eget liv. Vi føler, at en stor kunstner har fået kommandoen over de redskaber og ressourcer han behøver, for at lave en film om – film."[9]

Andrew Pulver fra den britiske avis The Guardian gav filmen 4 ud af 5 stjerner, og sagde at "Hvor de fleste børnefilm er hæsblæsende og spændende, er scorseses afdæmpet og endda sørgmodig, og det på trods af de mange svimlende kameravinkler og smarte 3D-effekter".[10] Richard Corliss fra Time Magazine placerede filmen som en af de 10 bedste film fra 2011, og sagde at "Scorseses kærlighedsdigt, gengivet smukt i 3D, genskaber både en tidlig pioners omdømme og filmens histories storhed – starten på en populær kunstform, der gives nyt liv gennem en mesters anvendelse af de fedeste nye teknikker."[11]

Referencer

  1. ^ HugoMedierådet for Børn og Unge
  2. ^ "Can Martin Scorsese's Hugo save 3D?". Hentet 2. marts 2012. {{cite web}}: Teksten "BBC News]" ignoreret (hjælp)
  3. ^ "Global Sites & Release Dates". Paramount Pictures. Hentet 2. marts 2012.
  4. ^ "2012 Academy Award Nominations!". The Mud Doctor. 24. januar 2012. Arkiveret fra originalen 2012-06-30. Hentet 2. marts 20120. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  5. ^ "HUGO CABRET Filming Commences Full Cast Announced Jude Law, Ray Winstone, Christopher Lee". Collider.com. 29. juni 2010. Hentet 2. marts 2012.
  6. ^ Truslove, Ben (25. januar 2011). "Film Legend Scorcese's Peterborough film shoot". PeterBoroughToday.co.uk. Hentet 2. marts 2012.
  7. ^ "Empire's Hugo Movie Review". Empireonline.com. Hentet 2. marts 2012.
  8. ^ Corliss, Richard (22. november 2012). "Movie Review: Hugo – Martin Scorsese's 3D Movie | Entertainment | TIME.com". Entertainment.time.com. Hentet 2. marts 2012.
  9. ^ Ebert, Roger. "Hugo Review". Chicago Sun-Times. Hentet 2. marts 2012.
  10. ^ Pulver, Andrew (23. november 2011). "Hugo - Review". The Guardian. Hentet 2. marts 2012.
  11. ^ Corliss, Richard (7. december 2011). "The Top 10 Everything of 2011 – Hugo". Time. Hentet 2. marts 2012.