Spring til indhold

Svend Paludan-Müller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Svend Paludan-Müller

Svend Bartholin Paludan-Müller (30. oktober 1885 i Mou ved Aalborg26. maj 1944 i Gråsten) var en dansk officer.

Paludan-Müller var søn af sognepræst, forfatter Johannes Nathanael Paludan-Müller (1853-1940) og Henriette Anna Eliza Jensenius (1851-1929). Han blev født i Mou ved Aalborg og voksede op i et præstegårdshjem i Snesere på Sydsjælland. I 1906 blev Paludan-Müller sekondløjtnant og steg siden i graderne til han i 1917 blev kaptajn. I forbindelse med den store reduktion af hæren ved Forsvarsloven af 1922 valgte Paludan-Müller at gå over i reserven. Han drev i nogle år landbrug ved TølløseSjælland og var også en tid ansat på Det Kongelige Bibliotek. I 1930 indtrådte han igen i aktiv tjeneste og blev udnævnt til oberstløjtnant og chef for 28. bataljon. I 1933 søgte og fik han stillingen som næstkommanderende for Grænsegendarmeriet, som var et paramilitært korps hørende under Finansministeriet, og allerede året efter blev han chef for korpset og udnævnt til oberst. Han bosatte sig i Gråsten, hvor Grænsegendarmeriet havde sit hovedkontor. 1926 blev han Ridder af Dannebrog og 1937 Dannebrogsmand.

Paludan-Müller var kendt som en dygtig officer, men samtidig som meget egenrådig og temperamentsfuld, hvilket flere gange bragte ham i vanskeligheder i forhold til sine foresatte og regeringen. Han viste straks fra besættelsens første dage en klart afvisende holdning over for samarbejdspolitikken og undlod ikke at lade denne holdning og sin mening om tyskerne komme til udtryk ved adskillige lejligheder. Han deltog også i det illegale efterretningsarbejde og i 1943-1944 i organiseringen af militære ventegrupper i Sønderjylland.

I forbindelse med den såkaldte politimesteraktion den 26. maj 1944, hvor et antal højere polititjenestemænd og officerer i Sønderjylland blev anholdt af tyskerne, ville man også have fat i Paludan-Müller. Han var – som nævnt med rette – mistænkt for at være involveret i dannelsen af illegale militærgrupper og for at skjule våben. Da Gestapo kl. 05.30 om morgenen forsøgte at arrestere Paludan-Müller i hans embedsbolig tæt på slottet i Gråsten, valgte han at sætte sig til modværge. Han havde på forhånd indrettet loftsetagen i sit hus til forsvar. Der udspandt sig en ildkamp, som endte kl. ca. 08.30 efter at et tilkaldt tysk sprængningskommando havde sat huset i brand. Under kampen lykkedes det sognepræsten at få udvirket en kort pause, hvorunder Paludan-Müllers hustru, datter og en husassistent blev bragt i sikkerhed.

Efter kampen gik flagene på halv i Gråsten og alle forretninger lukkede til tyskernes store raseri. Først hen på eftermiddagen fandt de oberstens lig i ruinerne af det nedbrændte hus. Liget blev udleveret til familien efter nogle dage, og tyskerne nedlagde forbud imod, at begravelsen kunne foregå i Sønderjylland. Derfor blev Paludan-Müller begravet i sin barndomsby Snesere. Det anslås at ca. 2.500 mennesker var til hans begravelse fra Snesere Kirke.

I Gråsten er der opført en mindemur for Paludan-Müller på grunden, hvor hans embedsbolig lå. En mindeplade for 41 grænsegendarmer, som omkom under 2. verdenskrig, er i 2009 flyttet fra Gråsten Rådhus til mindemuren for Paludan-Müller, der ligger tæt på Gråsten Slot.

Gengivelser

Der findes en tegning af Leo Enna fra 1928 (Det kgl. Bibliotek) og en klippet silhouet (sammesteds). Relief af Harald Quistgaard (Frederiksborgmuseet og mindestuen for Paludan-Müller i Frøslev). Relief på mindemur (Gråsten). Fremstillet på nogle tegninger af Paludan-Müllers drab af Andreas Friis, 1952 (Frederiksborgmuseet), forarbejder til et aldrig fuldført maleri. Maleri af samme begivenhed af Jan Willumsen, 1954. Relief på gravsten (Snesere Kirkegård). Fotografier.

Bibliografi

  • Sven Sabroe: Ene mand mod Gestapo, 1945 (anmeldt af [C] Jacobsen i Militært Tidsskrift LXXIV, samme år 352-58).
  • Axel Pontoppidan: De faldt for fædrelandet, 1955, s. 46-53 og 162.
  • Jørgen Hæstrup: ... til landets bedste I, 1966 475f.
  • Lars Bjørneboe: Ingen kender dagen. Grænsegendarmeriet 1940-45, 1970.
  • Levnedsberetning i Ordenskapitlet.

Eksterne henvisninger/kilder