Streymoy
| Streymoy | |
|---|---|
 Vinter på Streymoy | |
| Geografi | |
 | |
| Sted | Mellem Vágoy og Eysturoy |
| Areal | 373,5 km² |
| Højeste punkt | Kopsenni (789 m) |
| Administration | |
| Land | Færøerne |
| Største by | Torshavn (13.536) (2009) Arge og Højvig er ekskluderede. indb.) |
| Demografi | |
| Folketal | 23.420 (2008) |
| Befolkningstæthed | 57,4/km² |
Streymoy (eller Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy. Byen er med sin store havn, sin industri og kultur, blevet Færøernes administrative centrum.
Bygder på Streymoy: Argir, Haldarsvík, Hvalvík, Hoyvík, Hósvík, Hvítanes, Kaldbak, Kirkjubøur, Kollafjørður, Kvívík, Langasandur, Leynar, Nesvík, Norðradalur, Saksun, Signabøur, Skælingur, Stykkið, Syðradalur, Tjørnuvík, Tórshavn, Velbastaður, Vestmanna, Við Áir.
Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen og vandkraftværket.
Til den sydlige Stremoy-region hører også øerne Nólsoy i øst og Hestur og Koltur i vest. Den 1. januar 2005 kom øerne under Tórshavn Kommune.
Geografi
Foto: Niels Kragelund
Foto: Arne List
Foto: Michael Clarke
Streymoy er aflang i formen, og strækker sig 48 km i nordvestlig–sydøstlig retning. Øen er på det bredeste sted ca 14 km bred, men de fleste steder ca. 10 km. I sydøst skærer de lange fjorde Kollafjørður og Kaldbaksfjørður ind i landskabet. Det geografiske midtpunkt på Færøerne ligger ved Kaldbaksbotnur på Streymoy.[1] Øen er fjeldpræget, specielt i nordvest, med Kopsenni (789 moh.) som den højeste top. Kopsenni ligger i et område domineret af fjeld og klipper på mere end 500 moh. Længst mod sydøst ligger Tórshavn. Den sydlige del er langt fladere end den nordlige, og højeste fjeld er Kirkjubøreyn (351 moh.). Suðurstreymoy er omkranset af de små øer Koltur, Hestur og Nólsoy. Sydspidsen af øen kaldes Kirkjubønes, efter Kirkjubøur på vestkysten.
I lighed med resten af øriket finder man en række små vandløb, bække og indsøer. Det 0,18 km² store Leynavatn er Færøernes sjette største indsø.[2] Blandt mindre vandløb kan nævnes Klúftá og Fossá ved Haldarsvík, Stórá við Hvalvík, Heljareyga og Fossá ved Vestmanna, Sandá ved Tórshavn og Leynará ved Leynar.
Vegetationen domineres af lynghede, som i højden går over i fjeldvegetation. I lighed med resten af Færøerne kendetegnes landskabet af mangelen på naturlig trævækst.
Streymoy er adskilt fra Eysturoy, den næst største ø, i øst af det smalle sund Sundini. Det smalleste punkt kaldes Streymin, "strømmen". En 220 m lang bro forbinder de to bredder med hinanden. Regionen langs sundet på begge øer kaldes Sundalagið, men er ikke identisk med kommunen Sundini, som omfatter alle bygder på Streymoy, som ligger i Sundalagið: Haldarsvík, Langasandur, Hvalvík, Streymnes og Hósvík. Der er mindre bebyggelse langs Vestmannasund, som foruden Vestmanna har bygderne Kvívík, Stykkið, Leynar og Skælingur mod længere syd. På vestkysten syd for Vestmannasund ligger Norðradalur, Syðradalur, Velbastaður og Kirkjubøur. Nordvest på øen ligger bygderne Tjørnuvík og Saksun, som er kendt for at være særligt maleriske.
Næringsliv
Foto: Arne List
Fiskeriet er den dominerende næringsvej på Færøerne, så også på Streymoy. Tórshavn er øgruppens økonomiske og trafikale centrum med fiskerihavn, flere forædlingsvirksomheder og et skibsværft.[3] Her finnes også maskin- og værkstedindustri, mejeri og en række faciliteter som er knyttet til turisme så som hoteller. De fleste tjenesteydende næringer har også deres tyngdepunkt i Tórshavn, hvor det blandt andet finnes to store indkøbscentre.
Som et trafikknudepunkt har Tórshavn vejforbindelse til alle bygderne på Streymoy, som tillige er forbundet med Vágar og lufthavnen gennem en undersøisk tunnel og Eysturoy via en bro. Eysturoy er i sin tur forbundet med Færøernes næst største by, Klaksvík på Borðoy, gennem en undersøisk tunnel. Øerne med fast vejforbindelse med Streymoy omtales ofte som Meginlandið, "fastlandet". Strandfaraskip Landsins opererer flere færgeruter. Fra færgehavnen Gamlarætt ved Kirkjubøur er der forbindelse til Hestur i vest og Sandoy i syd. MF «Smyril» forbinder Tórshavn med Suðuroy.
Skønt de fleste bygder uden for Tórshavn lever af fiskeriet, så som i naturhavnen Vestmanna, spiller landbruget en større rolle flere steder. Fårehold har ringe kommerciel betydning efter industrialiseringen af fiskeriet, men kendetegner flere bygdesamfund. Regnet i antal dyr har Streymoy det næst største fårehold på Færøerne efter Eysturoy. Mælkeproduktionen er den del af landbruget med den generelt største lønsomhed.
Vestmanna er et centrum for udvinding af vandkraft, med en årlig produktion på ca. 46.;000 MWh fordelt på tre kraftværker.
Infrastruktur
Streymoy er med broen over sundet Sundini forbundet med Færøernes næststørste ø Eysturoy. Syðradalur på vestkysten blev som den sidste bygd på Streymoy tilsluttet vejnettet i 1982.
Fra Tórshavn er der personfærgeforbindelse til Nólsoy og med bilfærgen Smyril til Suðuroy. En gang ugentlig anløber færgen Norröna Tórshavn, der sejler til Danmark, Shetlandsøerne, Norge og Island.
Atlantic Airways driver en helikopterrute til afsidesliggende bygder.
I 2002 blev Vágartunnelen indviet, som forbinder Streymoy med den vestlige ø Vágar, hvor Færøernes eneste lufthavn ligger. Fra Gamlarætt ved Kirkjubøur er der færgeforbindelse til Sandoy og Hestur. I januar 2004 blev et projekt til en tunnel mellem Streymoy og Sandoy offentliggjort.
Seværdigheder
Streymoy er velegnet til vandreture. Over hele øen er der gode ruter, der er afmærkede, så man ikke farer vild i fjeldene. Der er regelmæssige busafgange mellem byer og bygder på Streymoy. Der er bådture til de nærliggende fuglefjelde fra Vestmanna. Foruden Tórshavn er der af seværdigheder det tidligere biskopsæde fra den katolske tid Kirkjubøur, Saksun med den gamle kongsbondegård "Dúvugardur" og den tilsandede fjord, bygden Tjørnuvík med sandstrand og udsigt til Risin og Kellingin, Kvivík med vikingebopladserne og Haldarsvík med den ottekantede kirke.
Eksterne henvisninger
Øer på Færøerne | ||
|---|---|---|
 | ||
 | Spire Denne artikel om Færøernes geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
62°8′N 7°00′V / 62.133°N 7.000°V
- ^ "Miðdepilin í Føroyum" (færøysk). Umhvørvisstovan. Hentet 3. januar 2014.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ "Størstu vøtn" (færøysk). Umhvørvisstovan. Hentet 3. januar 2014.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ Trolle, Annette Lerche (2003). Færøerne – et land i Norden. Forlaget Klematis. s. 24. ISBN 87-7905-728-4.