Spring til indhold

Amalie Skram

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 24. maj 2018, 18:36 af 94.145.7.179 (diskussion) 94.145.7.179 (diskussion) (fejl i teksten hvor der står ni frem for seksten)
Bertha Amalie Skram
Dansk litteratur
19. århundrede
Scan fra bogen "Samlede Værker" (1905)
Personlig information
Født22. august 1846
Bergen, Norge Rediger på Wikidata
Død15. marts 1905 (58 år)
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Kendte værkerConstance Ring
Genreromaner/noveller
Litterær bevægelseDet Moderne Gennembrud
Påvirket afCharles Darwin
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
En ung Amalie Skram.

Bertha Amalie Skram født Alver (22. august 1846 i Bergen15. marts 1905 i København) var en norsk forfatter.

Amalie Skram var født og opvokset i Bergen, og allerede som 18-årig blev hun i 1864 gift med en seksten år ældre skibsfører Müller. Efter 13 år i et ulykkeligt ægteskab, hvor parret nåede at få to sønner, Jacob og skuespilleren Ludvig Müller, søgte Skram skilsmisse og flyttede til Kristiania (Oslo). Her begyndte hun at skrive, og i 1884 flyttede hun til København og blev gift med den danske forfatter Erik Skram. I ægteskabet med Erik Skram fik hun datteren Johanne. At kombinere familielivet og forfatterskabet blev så svært for Amalie Skram, at hun i perioder led af psykiske problemer og til sidst lod sig indlægge på sindssygehospitalet Skt. Hans. I 1899 blev hun atter skilt.

Hun blev gravlagt på Bispebjerg Kirkegård. Efter hendes ønske skal der på hendes urne have stået: "Dansk borger, dansk undersaat, dansk forfatter". Alligevel er det i norsk litteraturhistorie, hun har fået sin fortjente plads. [1] I 1927 blev hendes grav slettet, og asken flyttet til en fællesgrav, hvor der i dag er opstillet et mindesmærke for hende. [2]

Forfatterskab

Amalie Skram var knyttet til den naturalistiske retning i litteraturen, [3] hvor menneskene fremstilles som produkt af arv og miljø. Naturalisterne skildrede virkeligheden nærmest fotografisk, og lagde stor vægt på detaljer. Skram gik meget langt i sine virkelighedsbeskrivelser. Hun ville grave sandheden frem om, hvad der foregik i soveværelser, lugarer og sjofle knejper. I tråd med naturalisternes litterære program mente hun, at arv virker bestemmende for menneskets muligheder til at handle frit; og personerne i hendes hovedværk Hellemyrsfolket (bestående af Sjur Gabriel, To venner, S.G. Myhre og Afkom) taber da også kampen for at rejse sig fra fattigdommen og de kår, de er født ind i.

Amalie Skram blev en vigtig person i forbindelse med skildringen af kvindens stilling i ægteskabet og den seksuelle dobbeltmoral. Hun skrev fire ægteskabsromaner: Debuten Constance Ring, efterfulgt af Lucie, Fru Inés og Forraadt, der alle fire omhandler ægteskabet i et patriarkalsk samfund set fra kvindens synsvinkel. I dag er hun mest kendt for slægtssagaen Hellemyrsfolket. [4] Firebindsværket har også været opført som musical. [5]

Flere af hendes romaner er selvbiografiske, såsom Constance Ring, Professor Hieronimus og Paa St. Jørgen.

Amalie og Erik Skram malet af Harald Slott-Møller, 1895.

Bibliografi

Uddybende Uddybende artikel: Amalie Skrams bibliografi
  • Madam Høiers Lejefolk (1882) trykt i Nyt Tidsskrift
  • Karens jul (1885) trykt i Politikens julenummer
  • Constance Ring (1885)
  • Bøn og anfægtelse (1885) trykt i Tilskueren i 1886
  • Knut Tandberg (1886) trykt i Tilskueren
  • Om Albertine (1887) pamflet, trykt i Kristiania
  • Lucie (1888) Schubothes boghandel, København
  • Bobler (1889) fortælling trykt i Ny Jord, ikke genoptrykt
  • Fjældmennesker (1889) lystspil skrevet sammen med Erik Skram, Schubothes boghandel

Hellemyrsfolket, romancyklus i 4 bind:

  • Sjur Gabriel (1887) Salmonsen folag, København
  • To venner (1887) Salmonsen forlag, København
  • S.G. Myhre (1890) Schubothes boghandel, København
  • Afkom (1898) Gyldendal, København
  • Børnefortællinger (1890) Schubothes boghandel
  • Fru Inés (1891) Schubothes boghandel
  • Forraadt (1892) Schubothes boghandel
  • Agnete (1893) skuespil
  • Professor Hieronimus (1895) Gyldendal
  • Paa St. Jørgen (1895) Gyldendal
  • Sommer (1899) 6 noveller ("Sommer", "Memento mori", "Glæde", "Post festum", "Det røde gardin" og "En rose") skrevet 1895-99, Gyldendal
  • Julehelg (1900) roman, Gyldendal
  • Mennesker (1905) roman, Gyldendal
  • Mellem slagene, breve i udvalg ved Eugenia Kielland (1955)

Noter

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: