Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
Amerikansk finansminister United States Secretary of the Treasury
USA's finansminister (engelsk: United States Secretary of the Treasury) er et amerikansk føderalt embede i USA's regering, som blev oprettet 17. september1789 med Alexander Hamilton som første minister. Finansministeren er øverste leder af det amerikanske finansministerium, og arbejder med finans- og pengepolitik, samt indtil 2003 enkelte sager indenfor national sikkerhed og forsvar. Størstedelen af ministeriets tjenester indenfor lovhåndhævelse, såsom ATF, toldtjenesten og United States Secret Service blev omstruktureret til andre ministerier i 2003 i forbindelse med oprettelsen af Home land Security.
Stillingen nomineres af USA's præsident og udnævnes efter godkendelse fra Senatet. Sammen med de fleste andre ministre i præsidentens kabinet bliver finansministeren oftest erstattet i den efterfølgende præsidents administration, da præsidenten vælger sit kabinetmedlemmer efter hvordan de har støttet hans mål og politik. Finansministeren er også den femte i arvefølgen til præsident lige efter udenrigsministeren. Hvis ikke en midlertidig finansminister leder ministeriet eller finansministeren ikke er en almindelig amerikansk statsborger, kan han af denne vej potentielt komme til at overtage embedet som præsident. Dette er dog historisk set aldrig sket og regnes for totalt usandsynligt.
Historisk har de fleste finansministre haft en baggrund indenfor retsvidenskab og advokat-erhvervet samt i nyere tid også indenfor privat næringsliv med hverv fra den offentlige finanssektor. Det findes også eksempler på ministre som har arbejdet sig op i gradene ved finansministeriet som alt fra praktiserende advokater og samfundsøkonomer til senatorer, guvernører og højesteretsdommere.
Liste over USA's finansministre
Liste over USA's finansministre er en kronologisk oversigt over USAs finansministre fra og med Alexander Hamilton, som begyndte i embedet i 1789 til den nuværende finansminister.
Listen viser finansministerenes delstatsoprindelse, periode i regering og tilhørende præsidenter. Nummereringen viser hvilket nummer i rækken personen var som finansminister; der skelnes ikke mellem om ministerene sad i en eller to perioder.