Spring til indhold

AntennaPod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
AntennaPod
Original skaber(e)Daniel Oeh
Udgivet2011
Stabil version2.7.1
StatusAktivt understøttet og udviklet
PlatformAndroid
Tilgængelig påDansk og 20 andre sprog.
TypePodcatcher
LicensGNU General Public License (GPL-3.0)
Hjemmesideantennapod.org

AntennaPod er en open source podcastklient til Android. Den fungerer som en nyhedsaggregator, der kontrollerer lytterens abonnementer for nyligt udgivne podcast-afsnit og henter lydfilerne ned på enheden eller streamer dem direkte fra serveren. AntennaPod-appen er gratis og reklamefri, men modtager donationer.

App samt tilhørende hjemmeside udvikles og vedligeholdes af en løs gruppe af frivillige fra hele verden. Der står ingen officiel organisation bag. I 2021 bidrog godt et halvt hundrede frivillige til udviklingen af AntennaPod.[1][2]

AntennaPod driver ikke selv en server, som lagrer podcasts eller indsamler brugerdata. I stedet tjekker appen for nye afsnit af podcasts direkte hos udgiverne. Som bruger undgår man dermed, at en mellemmand har mulighed censurere udvalget af podcasts og overvåge ens forbrugsmønster.[3]

Modtagelse

Appen er blevet downloadet over 500.000 gange fra Google Play Store.[4] AntennaPod kan også hentes fra F-Droid, som er et lager for gratis og Open Source Software (FOSS) Android-apps. De oplyser ikke antal downloads.[5]

Funktioner

  • Automatisk opdatering, download og streaming af afsnit
  • Variabel afspilningshastighed
  • Understøttelse af Atom- og RSS-feeds
  • Import/eksport af feeds med OPML
  • Finde og importere feeds via iTunes og gpodder-tjenesten

Referencer

  1. ^ AntennaPod: About Arkiveret 29. april 2022 hos Wayback Machine
  2. ^ AntennaPod Blog: 2021 Recap
  3. ^ Antennapod Documentation: Central and distributed podcast apps
  4. ^ Google Play
  5. ^ F-Droid