Spring til indhold

Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark
2009 ←
 25. maj 2014
 → 2019
Der blev stemt om 13 danske pladser i Europa-Parlamentet ud af i alt 766.
I alt blev afgivet 2.328.319 stemmer, hvilket svarer til en stemmeprocent på 56,22.
  Største parti Næst­største parti Tredje­største parti
 
Leder Morten Messerschmidt Jeppe Kofod Ulla Tørnæs
Parti Dansk Folkeparti Socialdemokraterne Venstre
Gruppe EFD S&D ALDE/ADLE
Mandater vundet 4 3 2
Mandatændring +2 -1 -1
Stemmer 605.766 434.894 378.772
Procent 26,6 19,1 16,7
  Fjerde­største parti Femte­største parti Sjette­største parti
 
Leder Margrete Auken Bendt Bendtsen Rina Ronja Kari
Parti Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Folkebevægelsen mod EU
Gruppe G-EFA EPP GUE-NGL
Mandater vundet 1 1 1
Mandatændring -1 ±0 ±0
Stemmer 248.244 208.067 183.493
Procent 10,9 9,2 8,1
  Syvende­største parti Ottende­største parti
 
Leder Morten Helveg Petersen Christina Egelund
Parti Radikale Venstre Liberal Alliance
Gruppe ALDE/ADLE Ingen
Mandater vundet 1 0
Mandatændring +1 ±0
Stemmer 148.006 65.776
Procent 6,5 2,9

Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark var den danske del af Europa-Parlamentsvalget 2014 og blev afholdt den 25. maj 2014. Ved valget valgtes 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Valget faldt i Danmark sammen med Folkeafstemning om Patentdomstolen, hvor det blev afgjort at Danmark skulle være med i en aftale om fælles patentdomstole for de EU-lande som tilslutter sig.

Stemmeret

[redigér | rediger kildetekst]

Stemmeberettiget er man, hvis man har dansk statsborgerskab og fast bopæl i Danmark eller et andet EU-land, eller hvis man er statsborger i et andet EU-land og har fast bopæl i Danmark. Man er dog ikke stemmeberettiget, hvis man er under værgemål (umyndiggjort) og i det tilfælde, at man har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland. Hvis man er dansk statsborger med fast bopæl i udlandet, gælder der specielle regler: man skal ansøge om at blive optaget på valglisten i Danmark, og man kan ikke samtidig være optaget på valgliste i bopælslandet. Reglerne for stemmeret til Folkeafstemning om Patentdomstolen er ikke de samme som for Europa-Parlamentsvalget.[1]

Kandidater

[redigér | rediger kildetekst]

Listen med kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark skal indleveres til Økonomi- og Indenrigsministeriet fire uger før valget. Partierne havde dog tidligt deres kandidater på plads. Alle Folketingets parti med undtagelse af Enhedslisten opstillede kandidater til valget. Derudover opstillede Folkebevægelsen mod EU.[2]

For Socialdemokraternes sideordnede liste nyopstillede Jeppe Kofod som spidskandidat foran MEP'erne Ole Christensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen. Partiet Det Radikale Venstre var ikke repræsenteret i Europa-Parlamentet, men forsøgte sig med Morten Helveg Petersen som spidskandidat på den sideordnede opstilling. For det Konservative Folkeparti genopstillede Bendt Bendtsen og fik følgeskab af blandt andet Tove Videbæk og Christian Wedell-Neergaard. Ligeledes genopstillede Margrete Auken for sit parti, SF, der også opstillede Fathi El-Abed og Meta Fuglsang med flere. Folkebevægelsen mod EU havde den nyindtrådte Rina Ronja Kari som spidskandidat. På dets sideordnede liste figurerede blandt andre også Christian Juhl, Karina Rohr Sørensen, Mette Langdal og Helge Rørtoft-Madsen. Dansk Folkeparti havde deres MEP'er Morten Messerschmidt som spidskandidat, og på deres liste var blandt andre Anders Vistisen og Jørn Dohrmann repræsenteret.[3] Venstre havde oprindeligt udtænkt rollen som spidskandidat til Ellen Trane Nørby, men i februar 2014 meddelte hun at hun trak sig på grund af graviditet.[4] I stedet kom Ulla Tørnæs til, støttet af de to MEP'er Morten Løkkegaard og Jens Rohde, foruden blandt andre Irene Simonsen samt OL-vinderen og IOC-medlemmet Poul-Erik Høyer. For Liberal Alliance nyopstillede Christina Egelund som spidskandidat.[3] Anna Rosbach, der var valgt ind for Dansk Folkeparti takket være Morten Messerschmidts store personlige stemmetal, havde i valgperioden forladt partiet, og ville i stedet opstille med Miljøpartiet Fokus.[5] I februar 2014 meddelte hun dog at hun droppede at genopstille som kandidat til Europa-Parlamentet.[6]

Op til valget havde et internationalt netværk af 36 europæiske borgerrettighedsorganisationer gået sammen om at udfærdige et Charter om Digitale Rettigheder, som vælgere og kandidater kunne tilslutte sig.[7] Fra Danmark tilsluttede sig Karen Melchior fra Det Radikale Venstre, Margrete Auken fra SF samt Rina Ronja Kari og Troels Juel, begge fra Folkebevægelsen mod EU.[8]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Et gennemgående tema i debatten var social dumping og adgangen til sociale ydelser for EU-borgere i Danmark.[9] Landspolitisk prægedes af en fremgang for Dansk Folkeparti og partiformanden Kristian Thulesen Dahl[10] og historien om Venstres betaling af Lars Løkke Rasmussens tøj og ferie. Det betød at en meningsmåling foretaget et par dage før valget fandt at Thulesen Dahl var lige så populær som Løkke Rasmussen når danskere blev bedt om at vælge mellem de to og Helle Thorning-Schmidt som statsminister.[11]

Cirka to uger før valgdagen udsendte Folketinget en viral video rettet mod unge via deres konto på YouTube. Den godt halvanden minutter lange tegnefilm skildrede en karikeret superhelt kaldet Voteman, der blev hidkaldt til med vold og magt at få unge til valgstederne. Den delvis engelsksprogede video opnåede stor succes både nationalt og internationalt. Folketinget valgte dog at fjerne versionen fra deres YouTube-konto efter at en hel del kritik, der gik på at dens karikerede univers med gruppesex, blowjob, halshugning af en sofavælger, tæsk og springskalle-delfiner var sexistisk, provokerende og kontroversiel.

Resultat

[redigér | rediger kildetekst]

I 77% af alle valgkredse gik Dansk Folkeparti betydeligt frem og blev det største parti, mens Socialdemokratiet og Venstre gik tilbage,[12] hvor Venstre øjensynligt var påvirket at historien om Lars Løkke Rasmussen.

Dansk Folkepartis fremgang spejledes i andre europæiske lande hvor EU-skeptiske partier også gik frem.[13] Dansk Folkparti fik 26,7 procent af stemmerne, hvilket betød at partiet fik 4 mandater,[14] af de i alt 13 mandater.

Valgresultat:[15]

Liste Parti Europæisk parti Stemmer Mandater
Antal Procent Ændring Antal Ændring
O Dansk Folkeparti EFD 605.766
26,60
+11,3 % 4 +2
A Socialdemokraterne S&D 434.894
019,10
−2,4 % 3 −1
V Venstre ALDE 378.772
016,70
−3,5 % 2 −1
F Socialistisk Folkeparti G/EFA 248.244
10,90
−5,0 % 1 −1
C Det Konservative Folkeparti EPP 208.067
9,10
−3,6 % 1 ±0
N Folkebevægelsen mod EU GUE/NGL 183.493
8,10
+0,9 % 1 ±0
B Radikale Venstre ALDE 148.006
6,50
+2,2 % 1 +1
I Liberal Alliance ALDE 065.776
2,90
+2,3 % 0 ±0
Gyldige stemmer 2.273.018 13
Blanke og ugyldige stemmer 0054.501
Afgivne stemmer 2.328.319 Valgdeltagelse: 56,3 %


Valgte Europa-Parlamentsmedlemmer

[redigér | rediger kildetekst]

Der blev valgt i alt 13 danske Europa-Parlamentsmedlemmer.[16]

Dansk Folkeparti
Socialdemokraterne
Venstre
Socialistisk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Folkebevægelsen mod EU
Radikale Venstre

Tidslinje

[redigér | rediger kildetekst]

2009

[redigér | rediger kildetekst]

2011

[redigér | rediger kildetekst]

2012

[redigér | rediger kildetekst]

2013

[redigér | rediger kildetekst]
  • 6. marts 2013: Bendt Bendtsen anbefales som spidskandidat til EU-valget af det Konservative Folkepartis forretningsudvalg.[21]
  • 19. marts 2013: Gruppeformand for Socialdemokraterne i EU-parlamentet, Dan Jørgensen, afslører at han vælger at forlade Europa-parlamentet til fordel for folketinget til næste valg. Dan skal opstilles i Middelfartkredsen og overtager for Poul Sørensen, der har siddet som spidskandidat i 21 år for liste A, men opnåede ikke genvalg i 2011.[22]
  • 20. marts 2013: Emilie Turunen, der er valgt til EU-parlamentet for SF, forlader partiet til fordel for Socialdemokratiet, og bliver medlem af S&D gruppen.[23]
  • 7. maj 2013: Et notat fra justitsministeriet gør det klart, at en tiltrædelse af patentdomstolen ville være suverænitetsafgivelse. Det betyder at der enten skal være et flertal i folketinget på 5/6, eller at danskerne skal til folkeafstemning.[24]
  • 9. august 2013: Ellen Trane Nørby bliver kørt i stilling som Venstres spidskandidat på et pressemøde lidt uden for Vemb i Vestjylland, i forbindelse med partiets sommergruppemøde.[25]
  • 29. august 2013: Det bredes som steppebrænde at EU vil forbyde lakridspiber. De følgende dage kan man se forskellige politikere gå med en lakridspibe i mundvigen. Supermarkeder melder også om en 6-dobling af salget som følge af sagen.[26][27]
  • 09. september 2013: Der offentliggøres en undersøgelse af hvordan vælgerne ser partiernes holdning til EU. Her fremgår det at vælgerne mener at Venstre er mest EU-positiv. Det mest overraskende, i følge eksperter, er at de Radikale ligger som nr. 4 af 8. [28]
  • 15. september 2013: Det Radikale Venstre vælger Morten Helveg Petersen som spidskandidat for partiet, på partiets landsmøde. Helveg blev valgt med 325 stemmer for, og 22 blanke.[29]
  • 24. september 2013: DI's direktør, Karsten Dybvad, langer ud efter Dansk Folkeparti i sagen omkring patentdomstolen. DI mener at det vil skade danske virksomheder. DF og EL er uenige.[30]
  • 26. september 2013: SF's urafstemning om spidskandidaten til EU-valget, giver en klar sejr til Margrete Auken, der sidder i parlamentet for SF i forvejen. Auken fik 1275 af 2177 mulige stemmer. De resterende, Tonni Hansen, Anne-Mette Wehmüller og Christine Sidenius fik hhv. 473, 391 og 388 stemmer.[31]
  • 27. september 2013: Dansk Folkeparti er klar til at forhandle med regeringen om patentdomstolen. Partiet kræver folkeafstemning om bankunionen, eller værn mod velfærdsturisme. Forslaget bliver mødt med kritik og DF bliver ikke indbudt til forhandlinger.[32]
  • 29. september 2013: På Socialdemokratiets partikongres vælges Jeppe Kofod som spidskandidat til Europa-parlamentsvalget. Samtidig offentliggøres partiets øvrige kandidater.[33][34]
  • 29. september 2013: Bendt Bendtsen bliver officielt valgt som spidskandidat til EU-valget. I sin valgtale tordner han mod Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med ordene: "EU er ikke nogen a la carte-restaurant"[35]
  • 1. oktober 2013: Statsminister, Helle Thorning-Schmidt, slår, i sin åbningstale til folketinget, fast at Danmark skal til Europa-parlamentsvalg d. 25. maj 2014.[36]
  • 2. oktober 2013: Der fremsættes lovforslag om Danmark skal tiltræde patentdomstolen. Det bliver fremsat af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. [37]
  • 5. oktober 2013: Ellen Trane Nørby bliver enstemmig valgt som spidskandidat til EU-valget for venstre.[38] Det fremgår samtidig at det ikke er sikkert Ellen Trane Nørby vil sidde perioden ud, så fremt i fald hun bliver valgt ind. [39]
  • 10. oktober 2013: 1. Behandling af lovforslaget af Danmarks tiltrædelse af patentdomstolen (L22).
  • 14. oktober 2013: Dansk Folkeparti fastholder sit nej til patentdomstolen sammen med Enhedslisten. Det betyder at danskerne skal til folkeafstemning.[40]
  • 26. oktober 2013: Rina Ronja Kari vælges som spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. Samme dag vælges dem der kommer til at stå som nr. 2 og 3 på liste N, nemlig: Lave Broch og Ole Nors Nielsen[41]
  • 27. oktober 2013: Folkebevægelsen mod EU offentligør den resterende liste der omfatter et 20 mand stort hold.[42]
  • 24. november 2013: Der går rygter om at EU vil forbyde kanelsneglen, da der er et højt indhold af kumarin i bagværk med kassiakanel som erstatning for ægte kanel. Fødevarestyrelsen vil ikke frede kanelsneglen som traditionel dansk bagværk, hvilket får bagere til at protestere.[43]
  • 12. december 2013: MEP for Socialdemokratiet, Dan Jørgensen, bliver fødevareminister hvilket bringer uro i partiet. Flere MF'ere føler sig forbigået af Thorning.[44]
  • 13. december 2013: Claus Larsen-Jensen indtræder i europaparlamentet for Socialdemokratiet i stedet for Dan Jørgensen.[45]
  • 19. december 2013: Det står nu helt klart at danskerne skal til folkeafstemning om patentdomstolen d. 25. maj, samme dag som europaparlamentsvalget. Det står klart efter at hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten ville give deres besyv til en fælles patentdomstol i EU.[46]

2014

[redigér | rediger kildetekst]
  • 15. januar 2014: I en måling foretaget af A&B analyse for altinget, viser at 54% af danskerne vil stemme ja til tiltrædelse af patentdomstolen.[47]
  • 4. februar 2014: MEP for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard, træder tilbage fra EU-parlamentet til fordel for partiets spidskandidat til valget, Rina Ronja Kari.

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks Statistik, Valgresultat 25. maj 2014 Arkiveret 18. maj 2015 hos Wayback Machine

  1. ^ "Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning". Københavns Kommune. Arkiveret fra originalen 13. april 2014. Hentet 13. april 2014.
  2. ^ "Kandidater til Europa-Parlamentsvalget i Danmark den 25. maj 2014". Arkiveret fra originalen 11. marts 2014. Hentet 13. april 2014.
  3. ^ a b "Kandidater til Europa-Parlamentsvalget i Danmark den 25. maj 2014". Europa - Parlamentet / Informationskontoret i Danmark. Arkiveret fra originalen 11. marts 2014. Hentet 19. april 2014.
  4. ^ Anna Gottschalck (5. februar 2014). "Spidskandidat til Europaparlamentet trækker sig". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 19. april 2014. Hentet 19. april 2014.
  5. ^ Ritzau (5. september 2013). "Anna Rosbach genopstiller for partiet Fokus". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 19. april 2014. Hentet 19. april 2014.
  6. ^ Ritzau (7. februar 2014). "Anna Rosbach søger ikke genvalg i EU-Parlamentet". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 19. april 2014. Hentet 19. april 2014.
  7. ^ "Om". EDRi. Arkiveret fra originalen 13. april 2014. Hentet 13. april 2014.
  8. ^ "Candidates by zipcode". EDRi. Arkiveret fra originalen 13. april 2014. Hentet 13. april 2014.
  9. ^ Niels Holst (19. maj 2014). "Velfærdsturisme løb med taletiden i EU-debat". Politiken. Arkiveret fra originalen 4. august 2016. Hentet 27. maj 2014.
  10. ^ Thomas Larsen (22. maj 2014). "Thulesens image skinner stærkt". Berlingske. Arkiveret fra originalen 3. marts 2018. Hentet 25. maj 2014.
  11. ^ Thomas Søgaard Rohde (24. maj 2014). "Thulesen Dahl side om side med Lars Løkke i popularitet". Berlingske. Arkiveret fra originalen 19. september 2014. Hentet 25. maj 2014.
  12. ^ "Folkeafstemning 2015". Arkiveret fra originalen 19. juni 2019. Hentet 25. maj 2014.
  13. ^ Ritzau (25. maj 2014). "EU-skeptiske partier ser ud til at få et jordskredsvalg". Information. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 25. maj 2014.
  14. ^ Jonas Sahl (26. maj 2014). "DF-sejr går verden rund". Ekstra Bladet. Hentet 27. maj 2014.
  15. ^ Danmarks Statistik (2014). "Europa-Parlamentesvalg 25. maj 2014. Resultater - Hele landet". Danmarks Statistik. Arkiveret fra originalen 18. maj 2015. Hentet 27. maj 2014.
  16. ^ Danmarks Statistik (27. maj 2014). "Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 - Valgte kandidater og stedfortrædere". Danmarks Statistik. Arkiveret fra originalen 8. juni 2019. Hentet 27. maj 2014.
  17. ^ "JuniBevægelsen er nedlagt · Folkebevægelsen mod EU". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 21. april 2014.
  18. ^ "Altinget.dk - DF-afhopper fik nok af den hårde linje". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 21. april 2014.
  19. ^ "Vil regeringen kurere EU-sklerosen? - Kronikker | www.b.dk". Arkiveret fra originalen 22. januar 2014. Hentet 21. april 2014.
  20. ^ "V-medlemmer på landsmøde er splittet om Rohdes kandidatur | Politik | DR". Arkiveret fra originalen 15. august 2014. Hentet 21. april 2014.
  21. ^ "Bendt Bendtsen spidskandidat til Europa-Parlamentsvalg - Det Konservative Folkeparti". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 21. april 2014.
  22. ^ "Dan Jørgensen stiller op til Folketinget". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 21. april 2014.
  23. ^ "SF's Emilie Turunen og Nanna Westerby skifter også til Socialdemokraterne - Politiken.dk". Arkiveret fra originalen 30. januar 2015. Hentet 21. april 2014.
  24. ^ "Europæisk patentdomstol medfører afgivelse af dansk suverænitet / EU-Oplysningen". Arkiveret fra originalen 28. april 2014. Hentet 21. april 2014.
  25. ^ Ellen Trane Nørby bliver Venstres EU-spidskandidat - Politiken.dk
  26. ^ "Altinget.dk - Mest om politik - EU vil forbyde lakridspiber". Arkiveret fra originalen 2. september 2013. Hentet 21. april 2014.
  27. ^ "Netto: Lakridspibe-salg minder om gærkrisen i '98 - Politiken.dk". Arkiveret fra originalen 6. januar 2014. Hentet 21. april 2014.
  28. ^ "Altinget | EU - Vælgerne: Venstre mest EU-positiv". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 21. april 2014.
  29. ^ Radikale Venstre har valgt spidskandidat og liste til EP-valget 2014 | www.radikale.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  30. ^ "Dansk Industri angriber Enhedslisten og Dansk Folkeparti | Nyheder | DR". Arkiveret fra originalen 18. december 2013. Hentet 21. april 2014.
  31. ^ "SF har valgt spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget - SF". Arkiveret fra originalen 8. november 2013. Hentet 21. april 2014.
  32. ^ DF er klar til politisk handel om patentdomstol - Politiken.dk
  33. ^ "Jeppe Kofod valgt til EU-spidskandidat for S | Politik | DR". Arkiveret fra originalen 26. december 2013. Hentet 21. april 2014.
  34. ^ "Socialdemokraterne - S har valgt liste til EP-valg". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 21. april 2014.
  35. ^ "Bendtsen genvalgt som EP-spidskandidat: EU er ikke nogen a la carte-restaurant - Politiken.dk". Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 21. april 2014.
  36. ^ I sin tale ved Folketingets åbning den 1. oktober, slog statsminister Helle Thorning-Schmidt fast, at datoen for Europa-Parlamentsvalget i Danmark bliver søndag den 25. maj 2014. Samtidig med offentliggørelsen af datoen annoncerede statsministeren, at såfremt der ikke opnås det nødvendige 5/6 flertal i Folketinget for den fælles europæiske patentdomstol, vil dette spørgsmål skulle afgøres ved en folkeafstemning, der i så fald ligeledes vil blive afholdt den 25. maj 2014. (Webside ikke længere tilgængelig)
  37. ^ "www.ft.dk" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 24. september 2015. Hentet 21. april 2014.
  38. ^ "Trane Nørby kåret som EU-spids - Politiko | www.b.dk". Arkiveret fra originalen 13. april 2014. Hentet 21. april 2014.
  39. ^ "Trane kan ikke love at gå tiden ud i EU-parlamentet | Information". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 21. april 2014.
  40. ^ "Danskerne skal til folkeafstemning til maj - Politiko | www.b.dk". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2013. Hentet 21. april 2014.
  41. ^ "Modstandens spidskandidater på plads · Folkebevægelsen mod EU". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 21. april 2014.
  42. ^ "20 kandidater klar på liste N · Folkebevægelsen mod EU". Arkiveret fra originalen 10. maj 2014. Hentet 21. april 2014.
  43. ^ "Kanelsneglen er i fare | Nyheder | DR". Arkiveret fra originalen 3. februar 2014. Hentet 21. april 2014.
  44. ^ "http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6332544/rokade-udloeser-vrede-mod-thorning?ref=lokalavisen". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 21. april 2014. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  45. ^ "http://www.europarl.europa.eu/meps/da/incoming-outgoing.html;jsessionid=5E888D861A113D9F5018C52F35114DCC.node1". Arkiveret fra originalen 31. december 2013. Hentet 21. april 2014. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  46. ^ http://www.bt.dk/politik/danskere-skal-til-folkeafstemning-25.-maj
  47. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. februar 2014. Hentet 21. april 2014.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Europa-Parlamentsvalget_2014_i_Danmark&oldid=11821652"