Kløverbusk (Lespedeza) er en planteslægt, som er udbredt med ca. 100 arter i Nordamerika, Asien og Australien. Det er énårige planter, stauder eller løvfældendebuske med trekoblede blade (eller sjældent: hele blade), der er helrandede. Blomsterne sidder i bladhjørnerne, hvor de danner små klaser eller hoveder. Blomsterne er typiske ærteblomster, men kronblade kan mangle helt. Her omtales kun de arter, som dyrkes i Danmark.