Sigurd Berg
right|thumb|Sigurd Berg Sigurd Berg (3. juli 1868 på Bogø – 11. juli 1921 i København) var en dansk politiker og minister.
Sigurd Berg, født på Bogø, var søn af den kendte venstreleder Christen Berg.
Han fik sin uddannelse som journalist på Kolding Folkeblad, og i 1892 blev han redaktionssekretær på Frederiksborg Amtsavis, hvor han 1895 blev leder.
I 1899-1905 var han medlem af Hillerød Byråd.
Han var medlem af Folketinget 1901-1910 og indenrigsminister i Ministeriet J.C. Christensen 1905-1908.
Berg måtte som de øvrige medlemmer af regeringen J.C. Christensen gå af som følge af Alberti-skandalen og fik i 1910 en bøde på 1000 kr. af Rigsretten for ikke som inderigsminister at have ført ordentligt tilsyn med Den sjællandske Bondestands Sparekasse, som Alberti var formand for indtil september 1908.
I 1918 blev han atter medlem af Folketinget og indenrigsminister i Ministeriet Neergaard II 1920-1921.
Berg blev Ridder af Dannebrog i 1905 og Dannebrogsmand i 1907. Han fik Kommandørkorset af 2. grad i 1908. Få dage før folketingsvalget i september 1920 fik han Kommandørkorset af 1. grad.
Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Venstre Kategori:Folketingsmedlemmer i 1900'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1910'erne Kategori:Danske ministre fra Venstre Kategori:Indenrigsministre fra Danmark Kategori:Rigsretsdømte Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Venstre