Arendspragtspir
| Arends-Pragtspir | |
|---|---|
 Arends-Pragtspir findes i mange farver, her sorten Fanal. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Saxifragales (Stenbræk-ordenen) |
| Familie | Saxifragaceae (Stenbræk-familien) |
| Slægt | Astilbe (Pragtspir) |
| Art | A. x arendsii |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Astilbe x arendsii Arends | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Arends-Pragtspir (Astilbe x arendsii) er en staude med tæt, tueformet vækst.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Blomsterstænglerne bliver betydeligt højere end løvtuen. Bladene er grundstillede med stive stilke. Bladpladen er dobbelt eller 3-dobbelt fjersnitdelt med fligede småblade. Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden er lidt lysere grøn.
Blomsterne sidder i løse, kegleformede stande. De enkelte blomster kan være hvide, lyserøde, gammelrosa eller rødviolette – alt efter sorten. Frøene modner sjældent i Danmark.
Rødderne er meget træagtige og kraftige. Alligevel tåler de ikke tørke.
Højde x bredde og årlig tilvækst er: 1 x 1 m (100 x 5 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Hjemsted
[redigér | rediger kildetekst]Da denne plante er en krydsning, har den intet hjemsted. Alle de mulige forældre-arter hører dog hjemme i monsunregnområdet i Kina, Korea og Japan, hvor de vokser i fugtige skove og langs vandløb. Man kan forvente, at krydsningen har bevaret træk, som egner sig under disse – våde – forhold.
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- Sten Porse: "Plantebeskrivelser", DCJ 2002 (CD-Rom).