Spring til indhold

Beovulfkvadet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Beovulf-kvadet)
Første side af et manuskript med Beowulfkvadet

Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad. [note 1] Kvadet består af 3182 linjer med stavrim. Det er et af angelsaksisk litteraturs vigtigste værker.

Kvadet er overlevet i ét manuskript, Nowellkodekset. Det er skrevet af en ubekendt angelsaksisk digter, "Beovulf-digteren", og er dateret til mellem det 8.[1][2] og tidlige 11. århundrede.[3] I 1731 blev manuskriptet slemt beskadiget af en brand i bygningen med sir Robert Bruce Cottons samling af middelalderlige håndskrifter. Kvadet gik i glemmebogen i nogle årtier, og det blev først almindeligt kendt, da det blev trykt i 1815 af den islandsk-danske forsker Grímur Jónsson Thorkelin med en latinsk oversættelse. Digtet blev første gang oversat til et moderne sprog af N.F.S. Grundtvig i 1820 med titlen Bjowulfs Drape.[4]

Beovulf er en helt fra folkeslaget gøterne i Skandinavien. Han hjælper danernes konge Hroðgar, hvis hal - mjød-hallen Heorot [5] - flere gange er angrebet af uhyret Grendel. Efter at Beovulf har fældet Grendel, angriber Grendels mor hallen, men Beovulf besejrer også hende. Sejrrig drager Beovulf hjem til Geatland i Sverige og bliver senere geaternes konge. Efter ca. 50 år dræber Beovulf en drage, men bliver dødeligt såret. Han bliver begravet i en høj i Gøtland.

Historiens hovedtræk

[redigér | rediger kildetekst]
Dronning Wealhtheow, gift med Hroðgar, og hendes gæster.

Beovulf, en gøtisk helt, kommer for at hjælpe danekongen Hroðgar, hvis hal, Heorot, er plaget af uhyret Grendel. Beovulf dræber Grendel med sine bare næver. Senere dræber han også Grendels mor med et sværd, som han finder i hendes hule i sumpen nær Heorot.

Senere bliver Beovulf konge over gøterne, men hans rige blive terroriseret af en frygtelig drage, hvis skat er stjålet fra en gravhøj. Han og hans hird angriber dragen, men det lykkes ikke at dræbe den. Beovulf beslutter sig for at følge dragen til dens hule på Earnanæs, men kun hans unge svenske slægtning Wiglaf vover at slutte sig til ham sammen med Tinshaw. Beovulf dræber dragen, men bliver hårdt såret og dør. Han begraves i en gravhøj ved havet.

Beovulfkvadet er et episk heltedigt, og hovedpersonen rejser over lange afstande for at vise sin styrke ved at nedkæmpe dæmoner og bæster. Kvadet begynder "in medias res" (dvs. "midt i historien"). Det er karakteristisk for de episke digte fra oldtiden. Kvadet begynder med Beovulfs ankomst, men Grendels angreb har allerede varet længe. Man får en udførlig beskrivelse af personerne og deres slægt, interaktioner og dyder. Formen er bogstavrim, som i sætningen "Fare med flåde til frisernes land".[6] Heltens navn er en kenning med betydningen "bi-ulv", som igen er en kenning for "bjørn".[7] Beovulf er på moderne dansk Bjørn. Andre kenninger i kvadet er "kamp-sved" (blod) og "sværdets søvn" (døden).

Ordnet efter kampe

[redigér | rediger kildetekst]

Professor i engelsk ved Rice Universitet, Jane Chance, hævdede i en artikel fra 1980, The Structural Unity of Beowulf: The Problem of Grendel's Mother, at der var to standardfortolkninger af kvadet:

  • en, der tydede på en todelt struktur (dvs. kvadet er delt mellem Beovulfs kampe mod Grendel og mod dragen) og
  • en anden, der tydede på en tredelt struktur (denne fortolkning hævder, at Beovulfs kamp med Grendels mor er strukturelt adskilt fra kampen med Grendel selv).[8] Chance erklærede, at "synet på strukturen som todelt har normalt været foretrukket siden dets oprettelse i J.R.R. Tolkiens Beowulf: The Monsters and the Critics i Proceedings of the British Academy 22 (1936)."[8] Modsat fremførte hun, at den tredelte struktur er blevet "mere og mere populær".[8]

Første kamp: Grendel

[redigér | rediger kildetekst]

Beovulfkvadet begynder med historien om kong Hroðgar, der byggede en stor hal Heorot til sit folk. I den sang og festede han, hans dronning Wealhþeow og hans krigere, indtil Grendel, et troldelignende uhyre der føler sig plaget af støjen, angreb hallen,dræbte og åd mange af Hroðgars krigere, mens de sov. Men Grendel rører ikke Hroðgars trone, for den sagdes at være beskyttet af en magtfuld gud. Hroðgar og hans folk kan intet stille op mod Grendels angreb og må forlade Heorot.

Beovulf er en ung kriger fra Götaland. Han hører om Hroðgars problemer, og med sin konges samtykke forlader han sit fædreland for at hjælpe Hroðgar.

Beovulf tilbringer natten i Heorot. Beovulf er ikke bevæbnet, da det ellers ville være en "urimelig fordel" overfor det ubevæbnede bæst. Efter at de er faldet i søvn, går Grendel ind i hallen og angriber og æder en af Beovulfs mænd. Beovulf har kun sovet rævesøvn; han springer op og bider Grendel i hånden. De to kæmper, til det ser ud som om, hallen falder sammen. Beovulfs hirdmænd drager deres sværd og kommer til hjælp, men deres klinger bider ikke på Grendels seje hud. Til sidst river Beovulf Grendels arm af ved skulderen, og Grendel løber hjem til mosen og dør dér.

Anden kamp: Grendels mor

[redigér | rediger kildetekst]

Efter fejringen af Grendels død sover Hroðgar og hans mænd ud i Heorot. Grendels mor, der er vred over drabet på sin søn, angriber hallen. Hun dræber Hroðgars mest betroede kriger, Æschere, som hævn for Grendel.

Hroðgar, Beovulf og deres mænd, sporer hende til hendes hule under en sø. Beovulf forbereder sig på kamp; han medbringer sværdet Hrunting, han fik af Unferth, en kriger, der tvivlede på ham og fortrød. Beovulf dykker ned i søen efter at have bedt Hroðgar tage sig af hans arv. Grendels mor opdager ham og angriber ham. Men hun kan ikke skade Beowulf, da han har rustning på, og trækker ham ned på søens bund. I hulen med Grendels lig og ligene af hans mænd kæmper Grendels mor og Beovulf.

I første omgang ser Grendels mor ud il at sejre. Beovulf opdager, at Hrunting ikke kan skade hende, og han kaster det væk i vrede. Beovulf bliver igen reddet af sin rustning. Han griber hurtigt et magisk sværd fra Grendels mors skattekiste og halshugger hende. Længere inde i hulen opdager Beovulf Grendels lig og skærer hovedet af. Klingen på det magiske sværd smelter som is, da det rører Grendels giftige blod, så kun fæstet bliver tilbage. Det er den eneste skat, som Beovulf tager med fra hulen, og han præsenterer det for Hroðgar på vej tilbage til Heorot.[9] Beovulf vender tilbage til overfladen og til sine mænd i den "niende time" (l. 1600, "nōn", omkring kl. 15).[10] Han vender tilbage til Heorot, hvor Hroðgar giver ham mange gaver som sværdet Nægling, hans familiearv.[11]

Tredje kamp: Dragen

[redigér | rediger kildetekst]
Beovulfs kamp mod dragen af J.R. Skelton (1908).

Beovulf vender hjem og bliver konge over sit folk. 50 år efter Beovulfs kamp med Grendels mor, stjæler en slave et guldbæger fra en dragehule på Earnaness. Da dragen opdager tyveriet, forlader den rasende sin hule og brænder alt på sin vej. Beovulf og hans krigere kommer for at kæmpe mod dragen, men Beovulf fortæller sine mænd, at han vil kæmpe mod dragen alene, og at de bør vente oven på gravhøjen. Beovulf kæmper mod dragen, men ser sig overvundet. Hans mænd frygter for deres egne liv og kryber tilbage til skoven. Wiglaf kommer ham til hjælp. De to nedkæmper dragen, Men Beovulf er dødeligt såret.

Beowulf er begravet i Götaland på en klippe med udsigt over havet, hvor sejlere kan se hans gravhøj. Dragens skat er begravet sammen med ham efter hans ønske, og der hviler en forbandelse over skatten for at sikre, at Beovulfs ønske overholdes.

Struktureret efter begravelser

[redigér | rediger kildetekst]
Eftersyn
Dette afsnit bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Afsnittene her er kun sprogligt oversat fra engelsk, så de videnskabelige udtryk er ikke nødvendigvis korrekte

De tre begravelser i Beovulfkvadet.[12] hænger sammen med de tre kampe.[12] De tre begravelser har mange ligheder med ofringerne til de døde og skift i temaet gennem beskrivelsen af begravelserne. Gale Owen-Crocker (professor i angelsaksisk ved Manchester-universitetet) hævder i The Four Funerals in Beowulf (2000), at et afsnit i kvadet "Den Sidste Overlevendes Kvad" (engelsk: The Lay of the Last Survivor) (linje 2247–66), er endnu en begravelse.[12] Begravelserne selv er med i ritualerne: aflevering af offergaver med både religiøse og socio-økonomiske funktioner.[13]

Første begravelse: Scyld Scefing (linje 1–52)

[redigér | rediger kildetekst]

Den første er begravelsen af Scyld Scefing (i nogle oversættelser "Skjold Skibsøn") danernes konge.[14] Første del af kvadet (det første fitt) fastsættelser Hroðgars herkomst. Begravelsen leder hen til helten Beovulf og hans møde med det første uhyre, Grendel. Scylds ære er en "trussel mod mange slægter; én, der får fjenderne op af mjødbænkene."[14] Scylds ære og værdighed er vist med en ærefuld død i tjeneste som konge af danerne.[12] Hans værdighed er vist igen af den store begravelse, hans folk giver ham: hans begravelse på havet med mange våben og skatte viser, at han var en stor kriger og en endnu større leder.[12] Digteren viser begreberne i et heroisk samfund gennem Scyld. De ejendele, der bliver begravet med ham, er udførligt beskrevet for at understrege betydningen af dem.[12] Mængden og kostbarheden bruges til at fastslå den døde konges storhed.[12] Scylds begravelse fremhæver æren ved kamp i det heroiske samfund. Ved hjælp af det kan digteren udvikle handlingen, så den leder til sammenstødet mellem hovedpersonen Beovulf og Grendel.

Anden begravelse: Hildeburgs fæller (linje 1107–24)

[redigér | rediger kildetekst]

Den anden begravelse er af Hildeburgs fæller og er kvadets andet fitt.[14] Der synges om begravelsen i Heorot som en del af de sange, der synges for at markere Beovulfs sejr over Grendel. Hildeburgs bror Hnæfs død, hendes søn(ner)s død og hendes mand Finn, den frisiske konges død, bliver der sunget om som resultat af kampen i Frisland mellem den danske høvding Hnæf og hans hird og Finns tilhængere. Scylds begravelse viser gravgaver for velstående døde.[14] Hildeburgs pårørende er begravet med deres rustninger og guld, for at vise deres betydning.[12] Den anden begravelse er en kremering og ingen skibsbegravelse. Desuden fokuserer digteren på de stærke følelser, der må have været hos dem, der døde i kamp.[14] Sådanne blodige detaljer som "hovederne smelt[er], flænger [springer] op … og blodet [fosser] ud fra kroppens sår,"[14] skildrer krig som gruopvækkende snarere end strålende.[12] Selv om digteren ser temaet ejendele som vigtigt, selv i døden, bliver udsagnet om ærefuld kamp udfordret af udsagn om krig som "den onde natur". Den anden begravelse har emner, der står i skarp kontrast til dem i den første, og ved en ændring i plottets retning, som fører til Beovulfs kamp mod Grendels mor.

Kontroversiel begravelse: Den Sidste Overlevendes Kvad (linje 2247–66)

[redigér | rediger kildetekst]

"Den Sidste Overlevendes Kvad" er nok en tilføjelse til de tre andre begravelser i Beovulfkvadet pga. de slående ligheder med det vigtigste i de øvrige begravelser.[12] Gravskikke, ændringer i omgivelser, handling og tema svarer til de tre andre begravelser. Det mere end antyder, at klagen er en begravelse: Den Sidste Overlevende beskriver begravelsesofringer som dem i begravelserne af Scyld Scefing, Hildeburgs fæller, og Beovulf.[12] Den Sidste Overlevende beskriver den dødes skatte som våben, rustninger og gyldne bægre,[14] en stærk parallel til Scylds "gode skib…, våben med klinger og brynjer,"[14] Hildeburgs fællers "blod-pudsede brynjer [og] orne-formede hjelme".[14] og Beovulfs skat fra dragen.[14]

At det måske er en begravelse ligger i udsagnet: "faldende høg [og] hurtig hest"[14]. Dyreofre var begravelsesskik, da kvadet foregik.[12] Derudover angiver det som de andre begravelser, ændringer i kvadets plot.[12] det er også blevet fremført, at det skulle være den tredje del af kvadet, da det beskriver tidsforløbet før den endelige kamp mellem Beovulf og dragen. Digteren beskriver også rædslen ved at dø i kamp, et tema fra anden del af kvadet, set med den Sidste Overlevendes øjne.[12]

Tredje begravelse: Beovulf (linje 3137–82)

[redigér | rediger kildetekst]
Skalunda gravhøj, som arkæologen Birger Nerman mente kunne være Beovulfs.[15]

Den sidste begravelse i kvadet er Beovulfs. Mens han kæmper mod dragen, får han banesår og dør kort efter. Beovulfs storhed fremgår af hans begravelse og især af de mange ofringer.[12] "Weohstans søn […] befalede, at det skulle meddeles mange mænd […] at de skulle hente træ langvejsfra til bålet"[14] til deres leders begravelse. Resterne af dragen kastes i havet (måske en parallel til Scylds begravelse på sit skib). Beovulfs begravelse er kvadets fjerde fitt og virker som en epilog for helten, der var den "mest nådige og retfærdige, venlig mod sit folk og ivrig efter berømmelse."[14]

Historisk baggrund

[redigér | rediger kildetekst]
Anslåede hovedområder af stammer, der er nævnt i Beovulfkvadet. Se Scandza for yderligere oplysninger om Skandinaviens politiske fragmentering i det 6. århundrede.

Begivenhederne i kvadet foregik i slutningen af det 5. århundrede, hvor angelsakserne indledte deres indvandring i landet, det senere England. Og før begyndelsen af det 7. århundrede. På den tid, hvor angelsakserne ikke var nyankomne, men heller ikke var i tæt kontakt med deres germanske slægtninge i Skandinavien og Nordtyskland. Kvadet kan være bragt til England af en med geatisk oprindelse.[16] Det er foreslået, at Beovulfkvadet første gang blev nedskrevet i det 7. århundrede i Rendlesham i East Anglia: Begrundelsen er, at Sutton Hoo skibsbegravelser også viser tætte forbindelser med Skandinaven, og at det east angliske kongehus, Wuffingerne, var efterkommere af de Geatiske Wulfinger.[17][18] Andre har knyttet dette digt til kong Alfred den Store eller kong Knud den Store.[3]

Ottars gravhøj

Digtet er sagn og blev skrevet som underholdning. Det skelner ikke mellem fiktive og historiske begivenheder (som kong Hygelacs angreb på Friesland). Forskere er generelt enige om, at mange af personlighederne i Beovulfkvadet går igen i de skandinaviske kilder (specifikke værker udpeget i det følgende afsnit).[19] Det gælder ikke kun Healfdene (Kong Halvdan), Hroðgar (Roar), Halga (Helge), Hroðulf (Rolf Krake), Eadgils og Ohthere (Ottar)), men også slægter (fx Skjoldungerne, Scylfingerne og Wulfingerne) og nogle af begivenhederne (fx Kampen på Vänerns is). Dateringen af begivenhederne i kvadet er bekræftet af arkæologiske udgravninger af gravhøje nævnt af Snorre Sturluson og svenske sagn. Eksempler kan være Ohtheres (Ottars) grav dateret til ca. 530 og hans søn Eadgils' (dateret til ca. 575) i Uppland i Sverige.[20][21][22]

I Danmark har arkæologiske udgravninger i Lejre hjemsted for Skjoldungerne og Heorot vist, at der blev bygget en hal i midt i det 6. århundrede, hvor Beovulfkvadet foregår.[23] Tre haller, hver ca. 50 meter lange, blev fundet under udgravningen.[23]

Fund fra Eadgils' gravhøj (til venstre), udgravet i 1874 i Uppsala i Sverige støtter både beskrivelser i Beovulfkvadet og sagaerne. Angantyr gravhøj (til højre) er ikke udgravet.[20][21]

De fleste mener, at kong Hroðgar og skjoldungerne i Beovulfkvadet er baseret på historiske personer fra det 6. århundredes Skandinavien.[24] Ligesom Finnsburg Fragmentet og mange andre kortere overlevende digte, er Beovulfkvadet konsekvent blevet brugt som kilde til information om skandinaviske personligheder som Eadgils og Hygelac og om fastlandsgermanske personligheder som Offa, konge over de fastlandsboende anglere.

Det 19. århundredes arkæologi bekræfter dele af Beovulfkvadet: Eadgils blev begravet i Uppsala. Eadgils' gravhøj (til venstre på billedet) blev udgravet i 1874 og støttede Beovulfkvadet og sagaerne. Det viste, at en magtfuld mand omkring år 575 blev begravet i en stor gravhøj på et bjørneskind med to hunde og rige gravgaver. De omfatter bl.a. et Frankisk sværd prydet med guld og et tafl-spil med romerske brikker af elfenben. Han var klædt i en kostbar dragt af frankisk stof med guldtråde og med et bælte med et kostbart spænde. Der var fire billedpaneler fra Mellemøsten, som sandsynligvis var dele af en kiste. Det er en begravelse en konge værdig, der var berømt for sin rigdom i oldnordiske kilder. Angantyrs gravhøj (til højre på billedet) er ikke udgravet.[20][21]

Kilder og analogier

[redigér | rediger kildetekst]
"Grendel" af J.R. Skelton, illustration fra Stories of Beowulf.

Hverken kilder til eller analogier for Beovulfkvadet kan vises. Begge dele er vigtige for at få rede på Beovulfkvadet. Det bekræfter tidsrammer, geografi og både fysisk og tidsmæssig rækkevidde for indflydelse.

Der er fem hovedkategorier:

skandinaviske paralleller, oldtidskilder, irske kilder og analogier, ekklesiologiske kilder, og ekko i andre angelsaksiske tekster.[25]

Skandinaviske paralleller

[redigér | rediger kildetekst]

Tidlige undersøgelser af skandinaviske kilder og analogier foreslog, at Beovulfkvadet var en oversættelse af et skandinavisk værk, men de er kasseret. I 1878 opdagede Guðbrandur Vigfússon forbindelsen mellem Beovulfkvadet og Grettis saga. Den er én af få skandinaviske analogier med en mulig forbindelse.[25] Fortællinger med forbindelse til Skjoldungerne har muligvis oprindelse så tidligt som det 6. århundrede og er senere brugt som grundlag for tekster som Gesta Danorum af Saxo Grammaticus og Rolf Krakes saga. Nogle forskere ser Beovulfkvadet som et resultat af de fortællinger sammen med Gesta Danorum og Rolf Krakes saga. Paul Beekman Taylor brugte Ynglingesagaen som bevis på, at Beovulfkvadets digter arbejdede ud fra germansk tradition.[25]

Friedrich Panzer forsøgte at henregne Beovulfkvadet og andre skandinaviske værker som Grettis saga tilr de internationale folkeeventyr type 301B, eller "The Bear's Son"-eventyr. Men selv om denne tilgang — "skiftet … fra de kvasi-historiske eller sagnagtige materialer … til folkeeventyrernes linje af undersøgelse," blev set som et skridt i den rigtige retning, blev "The Bear's Son"-eventyret set som for universelt. I "to-trolds-traditionen" opfundet af Peter Jørgensen var der en mere præcis ramme. "To-trolds traditionen" referer til "en norrøn 'økotype', i hvilken en helt i en hule dræber to kæmper af hvert køn." Både Grettis saga og Beovulfkvadet rammer denne type af folkeeventyr.[25]

Irske kilder og analogier

[redigér | rediger kildetekst]

Irske paralleller talte mod præ-skandinaviske teorier og refererede til dem som "uberettigede". Wilhelm Grimm er den første, der forbandt Beovulfkvadet med irske traditioner. Max Deutschbein er den første, der argumenterede på videnskabeligt grundlag. Han foreslog den irske Feast of Bricriu som kilde til Beovulfkvadet — en teori, der hurtigt blev afvist af Oscar Olson. Den svenske folkemindeforsker Carl Wilhelm von Sydow afviste ideerne om den skandinaviske oversættelse og kildemateriale med sin egen teori om, at Beovulfkvadet grundlæggende er et kristent værk skrevet i en tid, hvor alle nordiske fortællinger blev opfattet som hedenske.[25]

I slutningen af 1920'erne foreslog Heinzer Dehmer, at Beovulfkvadet var baseret på folkeeventyr af typen "Hånden og barnet" på grund af motivet om "den monstrøse arm" — et motiv, der skaber større afstand mellem Grettis saga og Beovulfkvadet og understreger Beovulfkvadet irske paralleller. James Carney og Martin Puhvel er enige om "Hånden og barnet" kontekstualisering. Carney binder også Beovulfkvadet sammen med den irske litteratur gennem Táin Bó og Fráech. Puhvel støtter "Hånden og barnet"-teorien gennem motiver som "den stærkere troldemor, det mystiske lys i hulen, smeltningen af sværdet i blod, fænomenet kampvrede, svømmeevnerne, kamp mod vandmonstre, undervandseventyr og brydning af bjørneknus-typen."[25]

Oldtidskilder

[redigér | rediger kildetekst]

Klassisk eller senlatinsk indflydelse eller analogi i Beovulfkvadet er næsten udelukkende fundet i Homers Odysseen eller Virgils Æneiden. I 1926 fremlagde Albert S. Cook en teori om homerisk forbindelse på grund af tilsvarende form, metonymier, og paralleller i rejserne. James A. Works skift, "Odyssean Influence on the Beowulf," støttede også teorien om homerisk indflydelse. Han oplyste, at mødet mellem Beovulf og Unferð var en parallel til mødet mellem Odysseus og Euryalus i bog 7–8 i Odysséen især på grund af, at de giver helten et sværd efter at have taget fejl i deres vurdering af hans dygtighed. Teorien om Homers indflydelse på Beovulfkvadet var meget udbredt i 1920'erne, men begyndte at dø ud i det følgende årti, da kritikere erklærede, at de to værker blot var "sammenlignelig litteratur",[25] også selv om græsk var kendt i datidens England; Beda blev udnævnt til ærkebiskop af Canterbury i 668, og han underviste i græsk. Beda har skrevet, at mange engelske lærde og gejstlige talte flydende græsk som følge af hans undervisning. Beda hævder også selv at kunne tale flydende græsk.[26] På den tid blev Homers digte brugt til studiet af græsk.

Frederich Klaeber forsøgte lige før det 20. århundrede at sammenligne Beovulfkvadet og Virgil og hævdede, at det at skrive et sekulært episk digt i en germansk verden er afhængigt af Virgil. Virgil var den ypperste inden for latinsk litteratur, og latin var det dominerende litterære sprog i England på den tid; derfor var Virgils indflydelse meget sandsynlig.[27] På samme måde erklærede Alistair Campbell i 1971, at den apologiske teknik, der blev brugt i Beovulfkvadet, er så sjælden i den episke tradition, og kun bruges af Virgil; så digteren, der sammensatte Beovulfkvadet kunne ikke have skrevet digtet uden at have set Virgils skrifter.[25] Der er blevet fundet ligheder i afsnit, temaer og beskrivelse i de to episke digte. Lighederne er:

  • Beovulfs modtagelse af kystvagten med draget spyd og kamp (hvor situationen dog hurtigt bliver redet ud med en forklaring på, hvorfor skibet er ankommet) er en parallel til Æneas' modtagelse af Pallas med draget spyd i bog VIII af Æneiden.
  • En skjald synger i begge episke digte om verdens skabelse.
  • En menneskelignende kæmpe (en kyklop i Æneiden, bog III; Grendel i Beovulfkvadet) kommer ind i hallen hver dag og æder heltens mænd.
  • Herkules (Æneiden, bog VIII) følger et spor til kæmpen Cacus' hule, hvor han slås med ham og dræber ham; Beovulf følger et spor til Grendels mors hule, hvor han slås med hende og dræber hende.
  • Episoden i skoven, hvor helten skyder et "enormt" vilddyr med sin bue og pil, mens hans mænd ser på, og mændene henter bæstet: en hjort i Æneiden og en søslange i Beovulfkvadet.
  • Et specielt metallisk skjold – til at kæmpe mod Turnus i Æneiden og dragen i Beovulfkvadet.
  • Heltens sværd splintres i hans sidste slag, før han bliver dræbt i slutningen af digtet – Turnus i Æneiden og Beovulf i Beovulfkvadet.
  • Forfølgelsen af en hjort fører til et kritisk sammenstød med en fjende.
  • Unge mennesker, der rider på heste ved bisættelsen af en stor mand - Anchises og Pallas i Æneiden og Beovulf i Beovulfkvadet.
  • En kvinde forudsiger landets fald og ødelæggelse af invaderende styrker - Cassandra i Æneidens bog II og "en geatisk kvinde" i Beovulfkvadet.

Nogle mere grundlæggende strukturelle ligheder er:

  • Inddelingen af digtet i to adskilte faser – en første odysseansk fase om rejser og eventyr i et fremmed land; og en anden iliadisk fase om at tage lederskabet i et nyt rige og kæmpe mod en frygtelig fjende dér.
  • Beovulfs ankomst, en i første omgang ubekvem modtagelse og hans ophold på Heorot, hvor han bliver bedt om at blive for at kæmpe mod kong Hrothgars fjender; er en parallel til Æneas' ankomst og ophold i Karthago, hvor han bliver bedt om at kæmpe mod dronningens fjender, men helten beslutter til sidst at forlade landet på trods af løfter om rigdom og magt.
  • Helten arbejder for og under en anden konge i digtet. I Beovulfkvadet Hrothgar; i Æneiden kong Latinus.[27]

Uanset om det ses som et hedensk værk i "kristne klæder" tilføjet af skriftkloge eller som en "kristen historisk roman” med udvalgte hedenske stykker oveni "lokal farve", som Margaret E. Goldsmith gjorde i "The Christian Theme of Beowulf."[28] Det kan ikke nægtes, at kristendommen præger teksten, og dermed må Bibelen være brugt som kilde. Beovulfkvadet bruger stykker af Genesis, Exodus, og Daniels bøger[25] i form af referencer til Skabelsesberetningen, historien om Kain, Noah og Syndfloden, djævle (eller Fanden selv), Helvede, og Dommedag.[28]

Bibelen er både ekklesiologisk og oldtidskilde, da Beovulfkvadets digter ville stole på eventuelle angelsaksiske oversættelser.

Oversættelser og ordlister

[redigér | rediger kildetekst]

I 1805 oversatte Sharon Turner udvalgte strofer til engelsk.[29] I 1814 udgav John Josias Conybeare en "in English paraphrase and Latin verse translation".[29] I 1815 udgav Grímur Jónsson Thorkelin den første komplette udgave på latin.[29] N.F.S. Grundtvig reviderede denne udgave i 1815 og skrev den første komplette oversættelse til dansk i 1820.[29] I 1837 skrev J. M. Kemble en vigtig litterær oversættelse på engelsk.[29] I 1895 udgav William Morris & A. J. Wyatt den 9. engelske oversættelse.[29]

I det 20. århundredes begyndelse blev Frederich Klaebers Beowulf and The Fight at Finnsburg Arkiveret 29. juli 2010 hos Wayback Machine (med digtet på angelsaksisk og en omfattende ordliste over angelsaksiske vendinger og generel baggrundsinformation) hovedkilden til studier af digtet og af forskere og lærere som basis for deres oversættelser."[30] I 1999 blev Nobelprisvinderen Seamus Heaneys udgave af Beovulfkvadet udgivet af Faber & Faber og omfattede "nordirske ordliste of talemåder." I 2000 tilføjede W.W. Norton den til Norton Anthology of English Literature.[29]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Som de fleste angelsaksiske digte mangler kvadet titel i det oprindelige kildemanuskript (på det Kgl. Britiske Bibliotek, Cotton Vitellius A.xv, (som er en kopi fra ca. år 1000)), men alle er enige i at navngive kvadet efter dets helt. (Robinson)

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Ordbøger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Cameron, Angus, et al. Dictionary of Old English (Microfiche). Toronto: Udgivet for the Dictionary of Old English Project Centre for Medieval Studies University i Toronto af the Pontifical Institute of Medieval Studies, 1986/1994. (engelsk)

Tekster

[redigér | rediger kildetekst]

Hypertekst:

Oversættelser til dansk

Oversættelser til moderne engelsk:

Angelsaksisk og moderne engelsk:

Angelsaksisk med engelsk ordliste:

Lyd

[redigér | rediger kildetekst]

Forskning

[redigér | rediger kildetekst]
  • M.H. Abrams and Stephen Greenblatt. Norton Anthology of English Literature: The Middle Ages (Vol 1), Beowulf. New York: W.W. Norton, 2000. 29–32. (engelsk)
  • Alfano, Christine. "The Issue of Feminine Monstrosity: A Re-evaluation of Grendel's Mother." Comitatus 23 (1992): 1–16. (engelsk)
  • Anderson, Sarah. Ed. Introduction and historical/cultural contexts. Longman Cultural Edition, 2004. ISBN 0-321-10720-9 (engelsk)
  • Battaglia, Frank. "The Germanic Earth Goddess in Beowulf." Mankind Quarterly 31.4 (Summer 1991): 415–46. (engelsk)
  • Chadwick, Nora K. "The Monsters and Beowulf." The Anglo-Saxons: Studies in Some Aspects of Their History. Ed. Peter ed Clemoes. London: Bowes & Bowes, 1959. 171–203. (engelsk)
  • Carruthers, Leo. "Rewriting Genres: Beowulf as Epic Romance", in Palimpsests and the Literary Imagination of Medieval England, eds. Leo Carruthers, Raeleen Chai-Elsholz, Tatjana Silec. New York: Palgrave, 2011. 139–55. (engelsk)
  • Chance, Jane. "The Structural Unity of Beowulf: The Problem of Grendel's Mother." New Readings on Women in Old English Literature. Eds. Helen Damico and Alexandra Hennessey Olsen. Bloomington: Indiana University Press, 1990. 248–61. (engelsk)
  • Creed, Robert P. Reconstructing the Rhythm of Beowulf. (engelsk)
  • Damico, Helen. Beowulf's Wealhtheow and the Valkyrie Tradition. Madison, Wis.: University of Wisconsin Press, 1984. (engelsk)
  • Drout, Michael. Beowulf and the Critics. (engelsk)
  • Gillam, Doreen M. "The Use of the Term 'Aeglaeca' in Beowulf at Lines 893 and 2592." Studia Germanica Gandensia 3 (1961): 145–69. (engelsk)
  • The Heroic Age, Issue 5. "Anthropological and Cultural Approaches to Beowulf." Summer/Autumn 2001. (engelsk)
  • Horner, Shari. The Discourse of Enclosure: Representing Women in Old English Literature. New York: SUNY Press, 2001. (engelsk)
  • Jensen, S.R. Beowulf and the Swedish Dragon (Sydney, 1993): available online. (engelsk)
  • —— (engelsk) Beowulf and the Monsters (Sydney, corr. edn 1998): extracts available online.
  • —— (engelsk) Beowulf and the Battle-beasts of Yore, with illustrations by Derek Allen (Sydney, 2004): available online.
  • Nicholson, Lewis E. (Ed.). An Anthology of Beowulf Criticism. (1963), Notre Dame: University of Notre Dame Press. ISBN 0-268-00006-9 (engelsk)
  • North, Richard. Origins of Beowulf: From Vergil to Wiglaf. Oxford: Oxford University Press, 2006. (engelsk)
  • Orchard, Andy. A Critical Companion to Beowulf. Cambridge: D.S. Brewer, 2003. (engelsk)
  • ——.(engelsk) Pride and Prodigies: Studies in the Monsters of the Beowulf-Manuscript. Toronto: University of Toronto Press, 2003.
  • Owen-Crocker, Gale (2000). The Four Funerals in Beowulf: And the Structure of the Poem. New York: Manchester University Press. (engelsk)
  • Robinson, Fred C. The Cambridge Companion to Beowulf (2001). Cambridge: Cambridge University Press. 143. (engelsk)
  • Stanley, E.G. "Did Beowulf Commit 'Feaxfeng' against Grendel's Mother." Notes and Queries 23 (1976): 339–40. (engelsk)
  • Tolkien, J.R.R.. Beowulf: The Monsters and the Critics (1983). London: George Allen & Unwin. ISBN 0-04-809019-0 (engelsk)
  • Trask, Richard M. "Preface to the Poems: Beowulf and Judith: Epic Companions." Beowulf and Judith : Two Heroes. Lanham, Md.: University Press of America, 1998. 11–14. (engelsk)
  • Waterhouse, Ruth. "Beowulf as Palimpsest", in Monster theory: reading culture, ed. Jeffrey Jerome Cohen. University of Minnesota Press, 1996. 26-39. (engelsk)
  • Lerer, Seth. "Dragging the Monster from the Closet: Beowulf and the English Literary Tradition." http://ragazine.cc/2012/01/beowulf-seth-lerer/ Arkiveret 14. november 2012 hos Wayback Machine (engelsk)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Tolkien, J. R. R. (1958). Beowulf: the Monsters and the Critics. London: Oxford University Press. s. 127. (engelsk)
  2. ^ Hieatt, A. Kent (1983). Beowulf and Other Old English Poems. New York: Bantam Books. s. xi–xiii. (engelsk)
  3. ^ a b Kiernan, Kevin (1996). Beowulf and the Beowulf Manuscript. Ann Arbor, MI: University of Michigan. footnote 69 pg 162, 90, 258, 257, 171, xix–xx, xix, 3, 4, 277–278 , 23–34, 29, 29, 60, 62, footnote 69 162. ISBN 0-472-08412-7.
  4. ^ Bruce Mitchell & Fred C. Robinson, Beowulf: an edition with relevant shorter texts, Blackwell Publishing, 1998, p. 6. (engelsk)
  5. ^ Beowulf – Chapter 2: Scyld's Successors - Hrothgar's Great Mead-Hall | Genius
  6. ^ Tore Janson: Germanerne (s. 150), forlaget Pax, Oslo 2014, ISBN 978-82-530-3637-3
  7. ^ "Old English beo wulf, literally "bee-wolf," "a wolf to bees;" a kenning for "bear"," citeret fra: http://dictionary.reference.com/browse/beowulf
  8. ^ a b c Chance, Jane (1990). Helen Damico and Alexandra Hennessey Olsen (red.). The Structural Unity of Beowulf: The Problem of Grendel's Mother. Bloomington, Indiana: Indiana University Press. s. 248. (engelsk)
  9. ^ Greenblatt, Stephen (2006). The Norton Anthology of English Literature. New York: W.W. Norton & Company. s. 65. (engelsk)
  10. ^ Jack, George. Beowulf: A Student Edition. Oxford University Press, USA. s. 123. (engelsk)
  11. ^ Welcome to the SiteMaker Transition Project | Sitemaker Replacement Project
  12. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Owen-Crocker, Gale (2000). The Four Funerals in Beowulf: And the Structure of the Poem. New York: Manchester University Press. s. 1-5, 23, 31, 34, 44, 52, 65-69, 84-86, 104-105. (engelsk)
  13. ^ Tarzia, Wade (1989). The Hoarding Ritual in Germanic Epic Tradition.. The Journal of Folklore Research 26:2. s. 99-121. (engelsk)
  14. ^ a b c d e f g h i j k l m Greenblatt, Stephen; M.H. Abrahams (2006). The Norton Anthology of English Literature: Volume A: Middle Ages. New York: Norton & Company. s. 34-35, 57-58, 81, 99-100. (engelsk)
  15. ^ Ewald, Gustav (1950). "Är Skalunda hög kung Beowulfs grav?". Västgöta-Bygden. 1: 335-336.(Om *Birger Nermans och °Carl Otto Fasts idéer angående hednatima kungars gravplats.) (svensk)
  16. ^ M. H. Abrams, general ed.. (1986). The Norton Anthology of English Literature. W. W. Norton and Co., Ltd. s. 19. ISBN 0-393-95472-2. (engelsk)
  17. ^ Beowulf: a Dual-Language Edition. New York, NY: Doubleday. 1977. (engelsk)
  18. ^ Newton, Sam (1993). The Origins of Beowulf and the Pre-Viking Kingdom of East Anglia. Woodbridge, Suffolk, England: Boydell & Brewer Ltd. ISBN 0-85991-361-9.
  19. ^ Shippey, T. A. (2001). "Wicked Queens and Cousin Strategies in Beowulf and Elsewhere, Notes and Bibliography". In the Heroic Age (5). (engelsk)
  20. ^ a b c Klingmark, Elisabeth. Gamla Uppsala, Svenska kulturminnen 59. Riksantikvarieämbetet. (svensk)
  21. ^ a b c Nerman, Birger (1925). Det svenska rikets uppkomst. Stockholm. (svensk)
  22. ^ "Ottar's Mound". Swedish National Heritage Board. Arkiveret fra originalen 26. august 2007. Hentet 2007-10-01.
  23. ^ a b Niles, John D. (oktober 2006). "Beowulf's Great Hall". History Today. 56 (10): 40-44. Arkiveret fra originalen 11. september 2009. Hentet 23. december 2012. (engelsk)
  24. ^ Anderson, Carl Edlund (1999). "Formation and Resolution of Ideological Contrast in the Early History of Scandinavia (Ph.D. thesis)" (PDF). University of Cambridge, Department of Anglo-Saxon, Norse & Celtic (Faculty of English). s. 115. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. januar 2017. Hentet 2007-10-01.
  25. ^ a b c d e f g h i Andersson, Theodore M.."Sources and Analogues." A Beowulf Handbook. Eds. Bjork, Robert E. and John D. Niles. Lincoln, Nebraska: University of Nebraska Press, 1998. 125–148. Print. (engelsk)
  26. ^ Bede, Ecclesiastical History, V.24
  27. ^ a b Tom Burns Haber, A Comparative Study of the Beowulf and the Aeneid, Princeton: 1931 (engelsk)
  28. ^ a b Irving, Edward B., Jr.. "Christian and Pagan Elements." A Beowulf Handbook. Eds. Bjork, Robert E. and John D. Niles. Lincoln, Nebraska: University of Nebraska Press, 1998. 175–192. Print.
  29. ^ a b c d e f g Osborn, Marijane. "Annotated List of Beowulf Translations". Arkiveret fra originalen 19. december 2008. Hentet 2007-11-21.
  30. ^ "Bloomfield, Josephine. Benevolent Authoritarianism in Klaeber's Beowulf: An Editorial Translation of Kingship" (PDF). Modern Language Quarterly. 60 (2). juni 1999.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Se citater fra
Beovulfkvadet i engelsk Wikiquote.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Beovulfkvadet&oldid=11607180"