Spring til indhold

Moskva-tid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Moskva tid)
Tidszoner i Rusland
     EET Kaliningrad-tid UTC+2 (MSK–1)
     MSK Moskva-tid UTC+3 (MSK±0)
     SAMT Samara-tid UTC+4 (MSK+1)
     YEKT Jekaterinburg-tid UTC+5 (MSK+2)
     OMST Omsk-tid UTC+6 (MSK+3)
     KRAT Krasnojarsk-tid UTC+7 (MSK+4)
     IRKT Irkutsk-tid UTC+8 (MSK+5)
     YAKT Jakutsk-tid UTC+9 (MSK+6)
     VLAT Vladivostok-tid UTC+10 (MSK+7)
     MAGT Magadan-tid UTC+11 (MSK+8)
     PETT Kamtjatka-tid UTC+12 (MSK+9)
Tidszoner i Europa:
blå Vesteuropæisk tid (UTC+0)
Vesteuropæisk sommertid (UTC+1)
lyseblå Vesteuropæisk tid (UTC+0)
rød Centraleuropæisk tid (UTC+1)
Centraleuropæisk sommertid (UTC+2)
kaki Østeuropæisk tid (UTC+2)
Østeuropæisk sommertid (UTC+3)
gul Østeuropæisk tid, Kaliningradtid, (UTC+2)
grøn Moskva-tid (UTC+3)
Mørke farver benytter sig af sommertid.
Kremls klokketårn

Moskva-tid (forkortes MSK; russisk: московское время) er en tidszone, der er synonym med tidszonerne UTC+3 eller GMT+3 og er tidszonen for byen Moskva i Rusland og det meste af det vestlige Rusland, herunder Sankt Petersborg. Det er den næst-vestligste af de elleve tidszoner i Rusland. Tidszonen har siden den 26. oktober 2014 været fastsat til UTC+3 året rundt.[1] Før den dato var tidszonen siden den 27. marts 2011 fastsat til UTC+4.[2]

Moskva-tid anvendes som grundlag for togkøreplaner, sejlplaner mv i hele Rusland, mens flyafgange planlægges på grundlag af den lokale tid. Tid i Rusland annonceres ofte på radiostationer i hele landet som Moskva-tid, ligesom Moskva-tiden registreres i telegrammer osv. Beskrivelse af tidszoner i Rusland er ofte baseret på Moskva-tid i stedet for UTC. For eksempel omtales Jakutsk tid (UTC+9) som MSK+6 i Rusland.

Den 16. juni 1930 vedtog Folkekommissærernes råd en Dekrettid indført, der medførte at alle ure i Sovjetunionen permanent blev stillet en time frem i forhold til normaltiden for hver tidszone.

Indtil 2011, anvendte Rusland vintertid fra den sidste søndag i oktober til den sidste søndag i marts, og Moskva Standardtid (MSK) var således tre timer foran UTC eller UTC+3; i løbet af sommeren, lå Moskva-tid en ekstra time foran Moskva Standardtid og blev Moskva sommertid (MSD), UTC+4.

I 2011 indførte den russiske duma sommertid hele året rundt, der således afløste Moskva Standardtid. Begrundelsen sundhedsmæssige betænkeligheder ved det årlige skift frem og tilbage mellem standard tid og sommertid.[1] Den 27. marts 2011 sattes urene i Moskva en time frem, op i princippet permanent MSD eller UTC+4.

Den 29. marts 2014 efter Den Russiske Føderations optagelse af Krim, som Republikken Krim og byen Sebastopol skiftedes deres tid til MSK.

I juli 2014 vedtog Statsdumaen et lovforslag om ophævelse af ændringen fra 2011, og satte Moskva-tid til UTC+3 permanent.

Det meste af det europæiske Rusland (Rusland vest for Uralbjergene) anvender Moskva-tid. I Kaliningrad oblast anvendes Kaliningrad tid (UTC+2). Samara oblast og Udmurtien anvender Samara tid (UTC+4). Perm kraj, Basjkortostan og Orenburg oblast anvender Jekaterinburg tid (UTC+5). I Krims føderale distrikt anvendes Moskva-tid, såvel som i de separatistiske territorier Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk, der siden 2014 har kontrolleret størstedelen af de ukrainske oblaster Donetsk og Luhansk.[3]

Tidligere anvendelse

[redigér | rediger kildetekst]

UTC+3 blev tidligere anvendt i de europæiske dele af det tidligere USSR:

  1. ^ a b "Russia Turns Clocks Back to 'Winter' Time". RIA Novosti. 26. oktober 2014. Hentet 29. juli 2016.
  2. ^ "Russia Abolishes Winter Time". Timeanddate.com. 8. februar 2011. Hentet 29. juli 2016.
  3. ^ "DPR and LPR switch over to Moscow time". Tass - Russian News Agency. 26. oktober 2014. Arkiveret fra originalen 20. februar 2015. Hentet 29. juli 2016.