Spring til indhold

Pável Pardo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Pavel Pardo)
Pável Pardo
Personlig information
Fulde navn Pável Pardo Segura
Født 26. juli 1976 (48 år)
Mexico Guadalajara, Mexico
Højde 175 cm.
Position Defensiv midtbane
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1993–1998 Atlas 156 (7)
1998–1999 Tecos 34 (5)
1999–2006 América 244 (22)
2006–2009 VfB Stuttgart 71 (4)
2009–2011 América 86 (3)
2011–2012 Chicago Fire 41 (2)
Total 632 (43)
Landshold
1996–2009 Mexico 148 (11)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Pável Pardo Segura (født 26. juli 1976 i Guadalajara, Mexico) er en tidligere mexicansk fodboldspiller (defensiv midtbane).

Pardo startede sin seniorkarriere i 1993, og spillede frem til 2006 i hjemlandt, primært for Mexico City-klubben América, hvor han var med til at vinde to mexicanske mesterskaber.[1] Herefter skiftede han til europæisk fodbold, hvor han skrev kontrakt med den tyske Bundesliga-klub VfB Stuttgart.

I Stuttgart var Pardos første sæson særdeles succesfuld. Han spillede 33 af turneringens 34 kampe, og var med til at sikre holdet det tyske mesterskab for første gang siden 1992. Han fortsatte karrieren i klubben frem til 2009, hvor han vendte tilbage til América.[1] Her spillede han de følgende to sæsoner inden han afsluttede karrieren med halvanden sæson i den amerikanske Major League Soccer hos Chicago Fire.

Pardo nåede over en periode på 13 år at spille hele 148 kampe og score 11 mål for Mexicos landshold, hvilket gør ham til den næstmest benyttede spiller i landsholdets historie, kun overgået af Claudio Suárez.[2] Hans første landskamp var en venskabskamp på udebane mod Frankrig 31. august 1996, mens hans sidste optræden i landsholdstrøjen fandt sted 6. juni 2009 i en VM-kvalifikationskamp mod El Salvador.[3]

Han repræsenterede sit land ved en lang række internationale slutrunder, heriblandt VM i 1998 i Frankrig[4] og VM i 2006 i Tyskland.[5] Han var også med til at vinde guld ved de nordamerikanske mesterskaber CONCACAF Gold Cup i både 1998 og 2003, samt ved Confederations Cup 1999 på hjemmebane.

Liga MX

CONCACAF Champions League

Bundesligaen

Confederations Cup

CONCACAF Gold Cup

  1. ^ a b "National-Football-Teams.com: Pável Pardo". Hentet 2014-08-03. (engelsk)
  2. ^ "RSSSF: Mexico: Record International Players". Hentet 2014-08-03. (engelsk)
  3. ^ "RSSSF: Pavel Pardo". Hentet 2014-08-03. (engelsk)
  4. ^ "RSSSF: 1998 FIFA World Cup". Hentet 2014-08-03. (engelsk)
  5. ^ "RSSSF: 2006 FIFA World Cup". Hentet 2014-08-03. (engelsk)