Spring til indhold

Sofie Gråbøl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sofie Gråbøl
Gråbøl i London, 2011
Personlig information
Fulde navnSofie Gråbøl
Født30. juli 1968 (56 år)
Frederiksberg, Danmark
NationalitetKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
SøskendeNiels Gråbøl Rediger på Wikidata
ÆgtefælleJakob Thuesen (g. 1994; sk. 2006)
BørnTo børn
Uddannelses­stedJohannesskolen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkuespiller
Aktive år1986-nu
RollerSarah Lund i Forbrydelsen-serien
Nomineringer og priser
NomineringerInternational Emmy Award for Best Actress (2008) Rediger på Wikidata
UdmærkelserNordens Sprogpris (2018)
Reumertprisen for årets kvindelige hovedrolle (2008)
Reumertprisen for årets kvindelige birolle (2000)
Robert for årets kvindelige hovedrolle – tv-serie (2013, 2024)
Ridder af 1. grad af Dannebrog (3. december 2016) med flere Rediger på Wikidata
BAFTA-priser
Bedste internationale tv-program (2011) for Forbrydelsen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Sofie Gråbøl (født 30. juli 1968, Frederiksberg) er en dansk, prisbelønnet skuespiller, der fra en ung alder har medvirket i adskillige succesfulde spillefilm og tv-serier.

Blandt hendes mest berømte roller er Mulle i Den eneste ene (1999), Hanne i Blinkende lygter (2000), titelkarakteren Julie i tv-serien Nikolaj og Julie (2002-2003) og Sarah Lund i tv-serien Forbrydelsen (2007-2013).

Hun har modtaget adskillige Bodilpriser for hhv. Bedste kvindelige birolle (1987, 2000 og 2017) og Bedste kvindelige hovedrolle (1994 og 2023), og adskillige Robertpriser for årets kvindelige hovedrolle – tv-serie (2013). Hun modtog Årets Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i 2008.

Gråbøl voksede op i et venstreorienteret miljø i et kollektiv på Frederiksberg,[1] som søster til instruktøren Niels Gråbøl. Hun gik på flere forskellige skoler, blandt andet den kristne Johannesskolen.[2]

Hun har ingen gymnasieuddannelse. I sine tidlige 20'er var Sofie Gråbøl interesseret i teologi, og hun fulgte en forelæsningsrække et enkelt semester på Teologisk Fakultet om Frans af Assisi.[1][2] Hun har dog aldrig været medlem af Folkekirken og hun blev først døbt i sine sene 30'er da hun skulle være gudmor.[1]

Gråbøl har ingen egentlig skuespilleruddannelse bag sig. Hun søgte forgæves optagelse på Statens Teaterskole.[1]

Sofie Gråbøls første rolle som skuespiller var en birolle i den internationale film, Oviri fra 1986, hvor hun spillede over for Donald Sutherland. Hendes mor havde foreslået, at hun søgte rollen.[1] Ifølge Berlingske kom hendes birolle til at blive "central for hele filmen takket være hendes naturtalent."[3] Hendes gennembrud i en større rolle kom med hovedrollen i filmatiseringen af Tove Ditlevsens roman Barndommens gade fra 1986.

Omkring 2000 spillede hun markante biroller i flere populære filmkomedier: Først dogmefilmen Mifunes sidste sang fra 1999 og samme år i Susanne Biers Den eneste ene, hvor Gråbøl spillede i polstret kostume som den tykke Mulle. Året efter spillede hun i Blinkende Lygter hvor hun overfor Søren Pilmark stod for den værdsatte "puste æg"-scene.[4]

Gråbøl fungerede som nudansk sproglærer for den ellers engelsktalende danske skuespiller Connie Nielsen, da Nielsen skulle spille i Susanne Biers Brødre.[5]

I midten af 2000'erne havde hun centrale filmroller i to alvorlige familiedramaer der havde udgangspunkt i emnerne forældres tab af deres datter og incestanklage, henholdsvis Lad de små børn fra 2004 og Anklaget fra 2005, begge med manuskript af Kim Fupz Aakeson.

tv har Gråbøl medvirket i flere populære DR tv-serier, først Taxa. Senere spillede hun den gennemgående titelrolle i skilsmissedramaet Nikolaj og Julie. Stor succes fik hun for sin ikoniske portrættering af kriminalkommissær Sarah Lund i DRs scandinoir-thrilleren Forbrydelsen. Tv-serien gik over tre sæsoner, og Sofie Gråbøls rolle blev sammenlignet med en anden stor dansk kvinderolle: Malene Schwartz's Maude Varnæs.[1] Forbrydelsen blev solgt til mange lande, og er som en af de første skandinaviske tv-serier også blevet sendt på den britiske kanal BBC4. Det medførte, at både tv-serien og Sarah Lund-rollen fik kultstatus. Gråbøl måtte således give adskillige interviews til britiske medier og befandt sig på forsiden af tidsskiftet Radio Times i 2012.[6]

Gråbøls første film efter Forbrydelsens afslutning var Søren Kragh-Jacobsens I lossens time baseret på Per Olov Enquists teaterstykke.

Ved bodiluddelingen i 2023 modtog Sofie Gråbøl en bodil for bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle i Rose.[7]

Udover tv- og filmarbejde har Gråbøl haft adskillige teaterroller, blandt andet i Lars Kaalunds gyser I en kælderDr. Dante og i August Strindbergs Et drømmespil hvor hun ifølge Berlingske gav en "[fysisk] og sjæleligt lysende kraftpræstation".[3] Hun har også haft roller i Line Knutzons Snart kommer tiden og Håndværkerne samt Shakespeares Othello og Vintereventyret.[3]

Internationalt

[redigér | rediger kildetekst]

Gråbøls succes med Sarah Lund fik hende engageret i flere engelsksprogede produktioner. Først i en gæsterolle i den britiske sitcom Helt hysterisk (Absolutely Fabulous) i 2011 og derefter i den skotske teaterforestilling James III der havde premiere under Edinburgh Internationale Festival i 2014. I dette historiske drama om Jakob 3. af Skotland, hvor hun spillede rollen som kongens ægtefælle Margrete af Danmark, modtog hun ros:[8] Gråbøl var ifølge The Independent "vidunderlig som den dolke-skarpe danske dronning, doing the sums behind the scenes, stage-managing the sexually incontinent Sives," mens hun "ejede scenen som en 1400-tals Angela Merkel";[9] for Guardian var hun "every bit as compelling a stage actor as her TV appearance in The Killing suggested."[10] Gråbøl modtog i januar 2015 endnu engang britisk eksponering, da i Sky Atlantics stort anlagt thriller tv-serie Fortitude hvor hun spiller en central rolle som borgmesteren Hildur Odegard.[11] I deres anmeldelse af første afsnit skrev Forbes at "Gråbøl tager styrken af Forbrydelsens Sarah Lund og kraften i Borgens Birgitte Nyborg, og kombinerer dem i en præsentation, der er resolut, virkningsfuld og bare en lille smule skræmmende — men lige under overfladen, er der en feminin sårbarhed, som sikkert vil kollidere med Odegards ambitioner som serien skrider frem."[12]

I 2019 var Gråbøl at se i den britisk-amerikanske tv-serie Gentleman Jack på streamingtjenesten HBO Nordic. I tv-serien spiller hun Dronning Marie af Danmark.[13]

Film
År Titel Rolle
1986 Oviri Judith Molard
Barndommens gade Ester
1987 Pelle Erobreren Jomfru Sine
1988 Rami og Julie Julie
1991 Høfeber Bankassistent
1992 Dotkniecie reki Annette Berg
De skrigende halse Anita Schulz
1993 Sort høst Clara Uldahl-Ege
1994 Nattevagten Kalinka
1995 Carmen & Babyface Carmen
Pan Edvarda Mack
1996 Fede tider Anne
1997 Sinans bryllup Cherie
Sekten Mona
Mørkets øy Julie
1999 Mifunes sidste sang Claire
Den eneste ene Mulle
2000 Blinkende lygter Hanne
2001 Grev Axel Leonora Amalie
2004 Lad de små børn... Brit
2005 Anklaget Nina
Den rette ånd Lærke
2006 Direktøren for det hele Kisser
2007 Vikaren Carls mor
Daisy Diamond Sofie Gråbøl
2010 Usynlige venner ?
2013 I lossens time Helen
2014 Det andet liv Mille
2016 Der kommer en dag Lærer Lilian
2018 The House That Jack Built
2021 Venuseffekten Gitte

Tv og tv-serier

[redigér | rediger kildetekst]
Tv og Tv-serier
År Titel Rolle Noter
1987 Sorg-agre Ungfruen Novellefilm efter Karen Blixen
1990 Kära farmor Ung Dagmar
1999 Taxa Anna Sander Afsnit 50-56
2002-2003 Nikolaj og Julie Julie Krogh Andersen Kvindelig hovedrolle
2004 Fjernsyn for voksne Sygeplejeske Afsnit 1
2007 Forbrydelsen Sarah Lund Hovedrolle
2009 Forbrydelsen 2
2011 Absolutely Fabulous Gæsteoptræden som Sarah Lund
2012 Forbrydelsen 3 Sarah Lund Hovedrolle
2015 Fortitude Guvernør Hildur Odegaard Fremtrædende rolle
2016 Den anden verden Den onde dronning Julekalender
2018 Liberty Kirsten
2020 The Undoing Anklager
2022 Dag & nat Ella Hovedrolle
2023 Huset Miriam Hovedrolle

Priser og hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Derudover Ridderkorset.[15]

2018: Nordens sprogpris [16]

  1. ^ a b c d e f Kristen Bjørnkjær (26. september 2012). "Jeg er jo ikke sådan glamour, men et rigtigt menneske". Information.
  2. ^ a b Therese Rekling (18. maj 2013). "Jeg forsøger at forstå min egen plads i verden". Berlingske.
  3. ^ a b c Jakob Steen Olsen (28. juli 2008). "Sofie Gråbøl fylder rundt". Berlingske.
  4. ^ Stig William Nissen (22. juni 2012). "Verdens bedste filmscene". Søndagsavisen.
  5. ^ Birgit Straarup (17. december 2003). "Stjerne uden sminke". Berlingske.
  6. ^ "Radio Times magazine: Sofie Grabol says farewell to Sarah Lund". Arkiveret fra originalen 14. november 2012. Hentet 18. november 2012.
  7. ^ Bodilprisen2023: Her er alle vindrne, seoghoer.dk
  8. ^ John McLellan (11. august 2014). "Theatre review: The James Plays". Edinburgh News. Arkiveret fra originalen 12. august 2014. Hentet 12. august 2014.
  9. ^ Anna Burnside (11. august 2014). "The James Plays, Edinburghs International Festival, theatre review: 'Thrilling and satisfying'". The Independent. Citat: "wonderful as the dirk-sharp Danish queen, doing the sums behind the scenes, stage-managing the sexually incontinent Sives" og "holding the stage like a 15th century Angela Merkel".
  10. ^ Michael Billington (11. august 2014). "Edinburgh festival 2014 review: The James Plays – Munro's trilogy is full of topical resonance". Guardian.
  11. ^ Guardian TV (30. september 2014). "Fortitude: Sofie Gråbøl and Christopher Eccleston star in big-name Arctic Circle thriller – trailer". Guardian.
  12. ^ "'Fortitude', Sky Atlantic, First-Look Review: Sofie Gråbøl Leads A Chilling, Gripping Winter's Tale". Forbes. 9. december 2014.
  13. ^ Maja Kærhus Jørgensen & Ritzau (19. november 2018). "Sofie Gråbøl skal spille dansk dronning i ny HBO-serie". TV 2.
  14. ^ "Vindere af Robert Prisen". filmakademiet.dk. Arkiveret fra originalen 13. december 2017. Hentet 5. februar 2019.
  15. ^ Susanne Nielsen (21. januar 2013). "Sofie Gråbøl i audiens hos Dronningen". tvtid.dk. Arkiveret fra originalen 22. januar 2013. Hentet 21. januar 2013.
  16. ^ Nordens språkpris 2018 til Sofie Gråbøl

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]