Spring til indhold

Slaget ved Mysunde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erik Henningsen, Kaptajn Harald Christian Hertel retter en kanon under kampen ved Mysunde den 2. februar 1864, 1914, audiensgemakket på Christiansborg

Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2. slesvigske krig, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864. På samme sted var det allerede den 12. september 1850 lykkedes at afvise et slesvig-holstensk angreb under 1. slesvigske krig. Mysundes militærstrategiske betydning lå i dens position som overfartssted over Slien til Angel. Friedrich von Wrangel havde derfor som instruks at overskride Slien ved Mysunde hurtigst muligt. Stillingen i Mysunde udgjorde et brohoved ved Dannevirkes østlige fløj, som ved erobring ville give mulighed for at omgå resten af Dannevirkestillingen. [1]

Optakt

Wrangel overskred med sine tropper Ejderen den 1. februar. Han lod med bud overbringe en "summation" til den danske overgeneral, Christian de Meza, hvori det krævedes, at de danske tropper rømmede Slesvig, hvis Danmark ville undgå, at Østrig-Preussen anvendte "alle til rådighed stående midler til at genoprette status quo og sikre hertugdømmet Slesvigs forfatningsmæssige rettigheder." De Meza afslog uden at konsultere politikerne i København, idet hans instruks krævede et forsvar af Dannevirkestillingen.[2]

Slagets forløb

Kort før 2. slesvigske krigs udbrud i januar 1864 var skanserne ved Dannevirke blevet forstærkede. En forpost og fire skanser ved Mysunde kunne rumme et kompagni, ca. 2500 mand. Den 2. februar skulle Prins Friedrich Karl angribe skanserne ved Kochendorf, et par kilometer syd for Mysunde, men da de var forladte, angreb den preussiske styrke Mysundeskanserne med ca. 10000 mand. [3] De medbragte 64 feltkanoner, mens danskerne rådede over 20. Alligevel lykkedes det det danske artilleri at slå angrebet tilbage efter ca. otte timers kamp. Den preussiske hær angreb i tåge og finregn, hvilket forsinkede fremrykningen, men samtidig gjorde overraskelsesmomentet større.[4] Til dansk fordel talte også, at den angribende part havde svært ved at få sigte og derfor ramte mange skud forbi de tiltænkte mål.[4] Danskerne overdængede endvidere modstanderen med kardæsker, indtil den angribende part rykkede tilbage.[5] Under retræten faldt ca. 200 tyske soldater, og de samlede danske og tyske tab var ca. 500 mand. Det var dog en kortvarig dansk triumf, idet general Christian de Meza allerede om morgenen den 5. februar besluttede at trække hele den danske styrke tilbage fra Dannevirke, en retræte, der er blevet betegnet som "den mest enestående præstation, en dansk hær har ydet."[6]

Øvrige kampe ved Mysunde:

Noter

  1. ^ Neergaard (1916), s. 1040-1041
  2. ^ Neergaard (1916), s. 1041-1042
  3. ^ Neergaard (1916), s. 1044
  4. ^ a b Buk-Swienty (2008), s. 173
  5. ^ Buk-Swienty (2008), s. 177
  6. ^ Buk-Swienty(2008), s.195
  7. ^ Sønderjyllands Historie efter 1815 (2009), s. 109-110

Litteratur

  • Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl. Gyldendal 2008
  • Glenthøj, Rasmus (2014), 1864 - Sønner af de Slagne, København: Gads Forlag, ISBN 978-8712-04919-7
  • Neergaard, N (1916), Under Junigrundloven,II (2 bind), København: Lindhardt og Ringhof
  • Schultz Hansen, Hans; Henningsen, Lars N.; og, flere (2009), Sønderjyllands Historie efter 1815, København: Historisk Samfund for Sønderjylland, ISBN 9788774061137

Ekstern kilde/henvisning