Spring til indhold

Stormen på Frederiksstad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stormen på Frederiksstad
Del af Treårskrigen 1848-1851
Stormen på Frederiksstad den 4.oktober 1850 af Niels Simonsen
Stormen på Frederiksstad den 4.oktober 1850 af Niels Simonsen
Dato 4. oktober 1850
Sted Frederiksstad, Hertugdømmet Slesvig
Resultat Danmark Dansk sejr
Parter
Schleswig-Holstein Slesvig-Holsten  Danmark
Ledere
Slesvig-Holsten Karl Wilhelm von Willisen Danmark Hans Helgesen
Styrke
5,000 mand 1,600 mand
Tab
720 mand, heraf 188 døde 335 mand, heraf 53 døde

Stormen på Frederiksstad var Treårskrigens sidste større slag. Efter Slaget på Isted Hede trak de slesvig-holstenske oprørere sig tilbage til Rendsborg i Holsten. Herfra angreb de danskerne med det formål at trække de danske tropper ind i Holsten (som var medlem af Det Tyske Forbund) og dermed inddrage de tyske stater i Treårskrigen igen. Det førte til to voldsomme slag ved først Mysunde, og herefter ved Frederiksstad.

Efter slaget ved Isted den 25. juli 1850, blev der i august 1850 sendt en dansk brigade til Frederiksstad og kommandoen blev givet til Hans Helgesen på grund af hans kendskab til egnen. Hans stabschef, kaptajn Anton Hoffmann, var tilmed født i Frederiksstad, og var ligeledes nøje kendt med marskens ejendommeligheder og naturforhold. Slesvig-Holstenerne havde forskanset Frederiksstad og besat forsvarsværkerne, som dog blev taget ved et stormløb. For sin indsats blev Hans Helgesen belønnet med udnævnelse til kommandant i byen, som han også bosatte sig i og forberedte på den efterfølgende Slesvig-Holstenske belejring. Denne belejring indledtes den 29. september og varede herefter til den 4. oktober 1850.[1][2]

Den 29. september 1850 klokken 08:30 indledte Slesvig-Holstenerne et større bombardement af Frederiksstad, der nu var befæstet af danske tropper. Efter fem dages beskydning af den 1600 mand store danske styrke gik slesvig-holstenerne, den 4. oktober 1850, til angreb med en styrke på 5000 mand. Kampen varede hele natten, men om morgenen måtte slesvig-holstenerne trække sig tilbage. Den danske hær mistede under kampene i alt 335 mand og den slesvig-holstenske mistede 720[3]. Under bombardementet blev det meste af byen skudt i brand. Både rådhuset og Remonstrantkirken ødelagdes under bombardementet.

Ved den lutherske kirke i Frederiksstad er der rejst et granitmonument for de 53 danske soldater, der faldt under bombardementet af Frederiksstad i oktober 1850.

Frederiksstads danske skole er opkaldt efter Hans Helgesen.

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ https://www.graenseforeningen.dk/node/4044
  2. ^ Hans Helgesen
  3. ^ http://www.arma-dania.dk/public/historie/perioder_view.php?editid1=80 (Webside ikke længere tilgængelig)