Spring til indhold

A.C. Meyer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
A.C. Meyer
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
26. april 1920 – 16. november 1932
ValgkredsVestre Storkreds
Embedsperiode
22. april 1918 – 21. april 1920
ValgkredsHovedstaden
Embedsperiode
9. april 1895 – 22. april 1918
ForegåendeValgkredsen oprettet
Efterfulgt afValgkredsen nedlagt
ValgkredsKøbenhavns 13. valgkreds
Personlige detaljer
Født11. juni 1858
København, Danmark
Død7. august 1938 (80 år)
Skodsborg, Danmark
GravstedVestre Kirkegård
Politisk partiSocialdemokratiet
BeskæftigelseStukkatør, fagforeningsperson, journalist, forfatter, digter, politiker Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Adolph Frederik Charles Meyer (født 11. juni 1858 i København, død 6. august 1938 i Skodsborg) var en dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker.

A.C. Meyer var uddannet som maskinarbejder og stukkatør, var sekretær for Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening 1876-1878, medstifter af Socialdemokratisk Forbund og medlem af dets hovedbestyrelse. I 1878 var han tillige kortvarigt forretningsfører for samme, og regnes for den 6. partiformand. Fra 1884 var han medarbejder ved Social-Demokraten og han var medlem af Folketinget 1895-1932 for Københavns 13. kreds. Han var også stifter af Oplysningsklubben Karl Marx, grundlægger af Børnenes Kontor, i bestyrelsen for Dansk Cyklist-Forbund. Han stiftede i 1889 den første danske atletklub og nogle år senere Arbejdernes Idrætsklub; æresmedlem af Atletunionen.

Ydermere stiftede A.C. Meyer sammen Louis Florin organisationen D.U.I (De Unges Idræt), i dag DUI-LEG og VIRKE, den 10. november 1905 i Folkets Hus på Rømersgade, som i dag huser Arbejdermuseet.

Meyer var forfatter til flere skuespil, der blev opført på Arbejdernes Teater Han udgav et par digtsamlinger, romaner og talrige sange. Til den 8. internationale socialistkongres i København i 1910 skrev han åbningskantaten, hvortil han digtede sin versionering af Internationale, nemlig sangen "Flyv højt vor sang på stærke vinger".[1]

A.C. Meyers Vænge i Københavns Sydhavnskvarter er navngivet til minde om ham.

A.C. Meyer havde mange børn. En af dem var jazzmusikeren Arnvid Meyer.

  1. ^ "Arbejdermuseets hjemmeside".{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.