Spring til indhold

Aleksandr Nevskij (russisk fregat)

Koordinater: 56°41′N 8°08′Ø / 56.68°N 8.13°Ø / 56.68; 8.13
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For andre betydninger, se Aleksandr Nevskij (flertydig)
Alexander Nevsky i New Yorks Havn, 1863. Detalje fra en illustration i Harper's Weekly .
Historie
Det russiske imperium
Navn
  • Alexander Nevsky
  • Александр Невский
Navnesøster Alexander Nevsky
Værft Okhtinskaya skibsværft, Sankt Petersborg
Køllægning 21. september 1861
Søsætning 14. juni 1863
Skæbne Forlis, 25. september 1868
Generelle egenskaber
Type 51-kanoners skruefregat
Tons burden 5.100 bm
Sejlplan Fuldrigget skib
Bevæbning 51 kanoner

Aleksandr Nevskij ( russisk: Александр Невский) var en stor skruefregat (sv) i Den kejserlige russiske flåde. Skibet blev søsat i 1863 som del af det russiske imperiums oprustning mod Royal Navy. Skibet forliste i 1868 ved Harboøre Tange med Storhertug Aleksej (en), søn af tsar Aleksandr II, ombord.[1] Ud af den tilstedeværende besætning druknede fem menige, mens resten af besætningen, inkl. Storhertug Aleksej, blev reddet i land af lokale.

Amerikanske besøgende på fregatten Aleksandr Nevskij ved ankomsten til Emigres. Illustration i Harpers Weekly fra 17. oktober 1863
Kaptajner på den russiske flådes ekspedition til Nordamerika. Fra venstre til højre: PA Green (klipperen "Almaz"), II Butakov (fregatten "Ollyaby"), M. Fedorovskij (fregatten "Aleksandr Nevskij"), admiral S. Lesovskij (kommandanten for eskadren), NV Kopatov (fregatten " Peresvet "), OK Kremer, (korvetten" Vityaz "), RA Lund (korvetten" Varg ")
Alexander Nevsky, 1868, Toulon

Aleksandr Nevskij var en skruefregat på 5.100 tons (Builder's Old Measurement (en)) med 51 glatborede kanoner, hvilket betød at det var et stort fartøj for sin klasse. Skibets kanoner var alle 60-pund glatboringer, både lang- og mellemklasse kanoner.[2][3]

Fartøjet var en del af den kejserlige russiske flådes oprustning i samarbejde med USA i rivaliseringen mod Storbritanniens Royal Navy. Skibet blev designet af Ivan Dmitriev baseret på fregatten General Admiral, et amerikansk skib bestilt af den kejserlige russiske flåde før den amerikanske borgerkrig . Det blev opkaldt efter den russiske nationalhelt, storfyrst Aleksandr Nevskij (1230–1263), hvilket gjorde det til det syvende krigsskib, der på det tidspunkt havde båret hans navn.

Efter søsættelsen blev skibet en del af kontreadmiral Stepan Lesovskijs Atlanterhavseskadre. I 1863 sejlede Lesovskij Atlanterhavseskadren med Aleksandr Nevskij som flagskib til New York.[4] Skibets kaptajn var på det tidspunkt kaptajn Mikhail Jakovlevitj Federovskij.[5]

Flådens amerikanske design blev med begejstring bemærket af amerikanske tilskuere.[6] For eksempel blev det bemærket i Harper's Weekly at:

De to største i eskadren, fregatten Aleksandr Nevskij og Peresvet, er åbenbart skibe af moderne konstruktion, og meget ved dem leder det uøvede øje til at tro, at de blev bygget i dette land. . . Flagskibets kanoner er af amerikansk fabrikat og støbt i Pittsburgh.

Aleksandr Nevskij og de andre fartøjer i Atlanterhavseskadren, på trods af borgerkrigstilstandende i USA, opholdt sig i amerikanske farvande i syv måneder. De kastede endda anker i Washington, DC, idet skibene var sejlet op ad Potomacfloden. På et tidspunkt under opholdet fik Aleksandr Nevskij motorproblemer under en mindre tur og måtte vende tilbage for at repareres i New York.

Ungdomsfoto af Storhertug Aleksej Aleksandrovitj, af Sergej Lvovitj Levitskij

Den 25. september 1868 var Aleksander Nevskij, med Storhertug Aleksej Aleksandrovitj om bord, på vej hjem fra et besøg i Piræus i anledning af den græske kong Georges bryllup med Olga Konstantinovna af Rusland.

Fartøjet førte på det tidspunkt sejl, og både admiralen (som havde været ansvarlig for storhertug Aleksejs flådeuddannelse) og skibets kaptajn fejlberegnede, på grund af forkerte driftsoplysninger registreret i logbogen, skibets position. Aleksandr Nevskij løb på en sandrevle ud for den jyske vestkyst, og skibets master og nogle af kanonerne måtte smides i havet på grund af akut fare for kæntring.

Som reaktion på skibets nødsignal (affyring af en kanon), strømmede lokale fiskere ud på det efterhånden roligere hav og reddede hele skibets besætning, bortset fra fem besætningsmedlemmer, der druknede, mens de på en redningsbåd forsøgte at hente hjælp. [7]

Krigsskibet sank til slut og satte sig til hvile på cirka 20 m dybde, kun 100 m fra kysten midt mellem Harboøre og Thyborøn. [8] Kaptajnen og admiralen om bord blev siden dømt for pligtforsømmelse ved en krigsret, men zaren greb ind og benådede dem på grund af deres lange tjeneste for flåden. [9]

Storhertug Aleksej hævdede ofte, at han næsten druknede, da skibet gik ned, og nød resten af sit liv at fortælle historien. [10]

Forliset blev genstand for stor lokal og international medieomtale og er i dag hovedemne i en større udstilling på Kystcentret i Thyborøn.[1]

Tre af de druknede besætningsmedlemmer blev begravet på den lokale kirkegård, mens resterne af de to andre blev returneret til Rusland. På de tre begravedes (officer Odintsov og besætningsmedlemmer Shilov og Polyakov) gravsten står teksten: "De vovede deres liv for at frelse andre Medmennesker. Fred over dem i vor Herres Navn. " [7]

Den russiske forfatter Pjotr Vjazemskij (en), der havde været ombord på Aleksandr Nevskij i 1865 i Nice, dedikerede et digt til skibet. Kunstneren Aleksej Bogoljubov (en) skabte to malerier af skibets skæbne, det ene skildrer vraget i løbet af natten og det andet i dagslys. 

Et af skibets ankre er udstillet uden for Harboøre Kirke, et andet i Thyborøn.

  1. ^ a b "Aleksandr Nevskij". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. ^ "Our Russian Visitors". Harper's Weekly. New York. VII (355): 661-662. 17. oktober 1863.
  3. ^ G. Smirnov, V. Smirnov (1978). Накануне броненосной эры. Моделист-Конструктор (russisk). Moscow (1). Hentet 2009-02-18.
  4. ^ The Russian Fleet Myth Re-Examined, Thomas A. Bailey, The Mississippi Valley Historical Review, Vol. 38, No. 1 (Jun., 1951), pp. 81-90, Oxford University Press
  5. ^ Pavel Mamontov (22. marts 2009). Гибель фрегата "Александр Невский" у берегов Дании – малоизвестная в России история [The Wreck of the Frigate 'Alexander Nevsky' - A Little-Known Story in Russian History]. EuroDigest (russisk). Arkiveret fra originalen 6. februar 2015. Hentet 6. februar 2015.
  6. ^ At the time, during the American Civil War, many Britons sympathized with the Confederacy, and it was widely believed that Britain, which lent material support to the Confederacy, might enter the war on its side.
  7. ^ a b Pavel Mamontov (22. marts 2009). Гибель фрегата "Александр Невский" у берегов Дании – малоизвестная в России история [The Wreck of the Frigate 'Alexander Nevsky' - A Little-Known Story in Russian History]. EuroDigest (russisk). Arkiveret fra originalen 6. februar 2015. Hentet 6. februar 2015.Pavel Mamontov (22 March 2009). Гибель фрегата "Александр Невский" у берегов Дании – малоизвестная в России история [The Wreck of the Frigate 'Alexander Nevsky' - A Little-Known Story in Russian History]. EuroDigest (in Russian). Archived from the original on 6 February 2015. Retrieved 6 February 2015.
  8. ^ Cussler, Clive. "North Sea and English Channel Hunt". National Underwater and Marine Agency. Hentet 25. september 2014.
  9. ^ Jernkysten, Stories, Alexander Nevskij Lemvig Museum, Denmark
  10. ^ Pleshakov, Konstantin. The Tsar's Last Armada: The Epic Voyage to the Battle of Tsushima. 2002, Basic Books, p. 21.
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

56°41′N 8°08′Ø / 56.68°N 8.13°Ø / 56.68; 8.13