Alfred Delp
Alfred Delp | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 15. september 1907 Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 2. februar 1945 (37 år) Plötzensee, Berlin, Tyskland |
Dødsårsag | Hængning |
Mor | Maria Delp |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Hochschule für Philosophie München, Philosophisch-Theologische Hochschule Sankt Georgen |
Medlem af | Kreisau-kredsen |
Beskæftigelse | Teolog, modstandskæmper, katolsk præst |
Arbejdssted | München, Berlin |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Alfred Delp (15. september 1907 – 2. februar 1945) var en tysk jesuit, som blev henrettet på grund af sin modstand mod nazismen.
Arrestation og retssag
[redigér | rediger kildetekst]Alfred Delp blev arresteret den 28. juli 1944 i München mistænkt for det mislykkede 20. juli-attentat mod Adolf Hitler. Sammen med Helmuth von Moltke og Franz Sperr blev han dømt til døden for høj- og landsforræderi ved Volksgerichtshof (folkedomstolen) af Roland Freisler. Domstolen frafaldt senere beskyldningerne om, at han skulle have været med i 20. juli-attentatet. Men hans engagement i modstandsgruppen Kreisau-kredsen, hans arbejde som jesuitpræst og hans kristelig-sociale livsyn var nok til, at han blev offer for det nazistiske "retssystem".[1]
Henrettelse
[redigér | rediger kildetekst]Under sit fængselsophold tilbød Gestapo ham løsladelse, hvis han meldte sig ud af jesuiterordenen. Han afslog. Delp var som alle mistænkte i 20. juli-attentatet i håndjern dag og nat. Fanger blev henrettet iført deres håndjern.[2] Den 2. februar 1945 blev Delp henrettet i Plötzensee, dagen før Roland Freisler døde under et luftangreb. Der blev udstedt ordre fra Heinrich Himmler om, at alle, der var blevet henrettet i forbindelse med 20. juli-attentatet, skulle kremeres, og deres aske skulle spredes forskellige steder. Alfred Delps aske blev spredt ved Berlin. Stedet er aldrig lokaliseret.[3]