Spring til indhold

Anne Grete Holmsgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anne Grete Holmsgaard
Født11. august 1948 (76 år) Rediger på Wikidata
Politisk partiVenstresocialisterne, SF Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseEmbedsmand, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDanmarks Tekniske Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
Anne Grete HolmsgaardFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anne Grete Holmsgaard (født 11. august 1948) er en tidligere dansk politiker. Hun har siddet i Folketinget 1979-1986 for Venstresocialisterne, 1986 som løsgænger, og 1986-1987 og igen fra 2001 for Socialistisk Folkeparti frem til folketingsvalget i 2011, hvor hun havde valgt ikke at genopstille. Siden januar 2012 har hun været direktør i interesseorganisationen BioRefining Alliance, der arbejder for at fremme bæredygtige biobrændstoffer og andre avancerede biobaserede produkter.

Hun er født 11. august 1948 i Odense som datter af selvstændig erhvervsdrivende Svend Holmsgaard og medhjælpende ægtefælle Grethe Holmsgaard, tog matematisk/fysisk studentereksamen 1967 Odense Katedralskole. Hun har studeret historie og samfundsfag på RUC, men hendes cand.mag.-uddannelse er uafsluttet.

Den 14. august 1993 blev hun gift med rektor Kjeld Ammundsen.

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]
Anne Grete Holmsgaard nr. to fra højre i 2009 under en debat om energipolitik i Østersøregionen

Holmsgaard blev politisk vakt i 1970'erne og var Venstresocialisternes kandidat i Odense Østkredsen ved valget den 23. oktober 1979, hvor hun kom i Folketinget. Hun var folketingsmedlem for Venstresocialisterne for denne kreds 23. oktober 1979 – 8. december 1981, for Aalborg Vestkredsen 8. december 1981 – 10. januar 1984 og for Gladsaxekredsen 10. januar 1984 – 30. juni 1986, uden for partierne 30. juni – 12. september 1986 og for Socialistisk Folkeparti 12. september 1986 – 8. september 1987.

Socialistisk Folkepartis kandidat i Husumkredsen fra 2000. Folketingsmedlem for Østre Storkreds fra 20. november 2001.

I 1985 blev hendes parlamentariske immunitet ophævet, fordi hun – tillige med Keld Albrechtsen, Jørgen Lenger og Steen Tinning – havde brudt tavshedspligten og skulle sigtes for dette forhold.[1]

Hun var ansat i DSB 1987-95 (planlægningskontoret, 1988-91 chef for lederuddannelserne, 1991-92 uddannelseschef, 1992-95 produktudviklings- og markedsføringschef, DSB Intercity) og var universitetsdirektør ved Danmarks Tekniske Universitet 1995 – 1. marts 2002.

Formand for Ligestillingsrådet 1993-95, for EU Kommissionens Rådgivende Udvalg om Kvinder og Mænd 1994-95 og for Energimiljørådet 1996-2001. Medlem af UNESCO's Nationalkomite 1994-98, af Teknologinævnet 1990-94, af Rådet for Europæisk Politik 1993-97, af IT Sikkerhedsrådet 1995-97 og af Det Rådgivende Udvalg for Arktis fra 2000.

Har skrevet nogle hundrede artikler, kronikker og foredrag i perioden fra 1974 til dags dato, primært om miljøpolitik, ligestillingspolitik, ledelse af offentlige institutioner, transportpolitik, økonomisk politik, energipolitik, forsknings- og uddannelsepolitik, kristendom og forholdet mellem kirke og stat.

Anne Grete Holmsgaard har været stærkt kritiseret for angiveligt i 1970’erne at have benyttet sig af forherligende voldsretorik og antisemitiske klicheer både i tale og på skrift.[2][3][4][5]

Selv benægter hun at have været antisemitisk, da hendes kritik udelukkende gik på nationen Israel.[6] PET-Kommissionen skrev i 2009 en kommentar til beskyldningerne: "Det skal bemærkes, at der ikke er fundet oplysninger i PET’s arkiv, der kan kaste yderligere lys over spørgsmålet om VS’ påståede antisemitisme. Det kan tilføjes, at det er vigtigt at skelne mellem begreberne ”antizionisme” (modstand mod det jødiske folks ret til selvbestemmelse og staten Israels ret til at eksistere) og ”antisemitisme” (fjendtlighed mod personer af jødisk oprindelse)."[7]

Citat i International Bulletin i 1978

[redigér | rediger kildetekst]

Et ofte anvendt citat til at begrunde disse anklager med er, at Holmsgaard i 1978 i bladet International Bulletin [1978:14] skulle have skrevet: "Vi afviser, at den palæstinensiske befrielsesbevægelses flykapringer og aktioner i Israel er terrorisme. Det palæstinensiske folk står bag disse kampformer, og dette er for os det afgørende." Holmsgaard afviser imidlertid at have skrevet således. Hun var i 1978 ansvarlig for Venstresocialisternes Internationale, men ikke med i redaktionen for bladet International Bulletin.[8]

Da Kjeld Hillingsø og Bent Blüdnikow i kronikken den 30. oktober 2010 i Berlingske Tidende brugte citatet anklagede Holmsgaard de to for "rent citatfusk".[8] I en efterfølgende kommentar beklagede Hillingsø og Blüdnikow, men ikke ubetinget: Vi beklager naturligvis, hvis hun intet har haft med citatet at gøre, selvom det undrer os, at redaktionen har skrevet sådan uden at konsultere Palæstinagruppen i VS.[9]

Fælleserklæring med PFLP

[redigér | rediger kildetekst]

I august 1980 var Anne Grete Holmsgaard sammen med to andre fra Venstresocialisterne, Lone Johnsen (medlem af VS' Internationale Udvalg) og Jakob Erle[10] (medlem af partiets hovedbestyrelse), på besøg i Beirut og Saida i Libanon hos den palæstinensiske gruppe PFLP. Mødets resultat blev en fællesudtalelse underskrevet af Jakob Erle og Taysir Quba, der var formand for PFLPs Internationale Komité. I fælleserklæringen hedder det: "... VS og PFLP er enige om, at der hverken kan findes en løsning på det palæstinensiske eller på det jødiske spørgsmål uden et totalt opgør med den zionistiske bevægelse og med Israel. ..." Desuden hedder det at [VS må] "også prioritere indsamlingsarbejde til støtte for PFLP. ..." Til en avisartikel i 2001 udtalte Holmsgaard "Vi har aldrig forsvaret flykapringer, men vi har heller aldrig taget klart afstand fra dem. Vi balancerede på en knivsæg. Vi betragtede flykapringer som et middel i kampen." Hun udtalte også, at det måtte være en fejl i referatet at der skulle samles penge ind til PFLP.[11]

Citat fra Politisk Revy i 1984

[redigér | rediger kildetekst]

I følge Hillingsø og Blüdnikow skal Holmsgaard i Politisk Revy i 1984 have udtalt: "jeg opfattede ikke palæstinensernes kamp som terrorisme, men som befrielseskamp" om München-massakren under de Olympiske Lege 1972.[9] Holmsgaard har bekræfttet at citatet er korrekt og kommenterer[12] citatet med "I interview-et svarer jeg klart på, at jeg aldrig har været fascineret af terrorismen, men der er også et element af udenomssnak.". Hun beklagede samtidig at hun ikke tog klart og explicit afstand til "de frygtelige terroraktioner" udført af forskellige palæstinensiske grupper.[8]

Citat fra Zionismens Israel i 1984

[redigér | rediger kildetekst]

I bogen Zionismens Israel skrev Holmsgaard sammen med Kit Broholm i 1984 at:

Citat

Den zionistiske politik over for jøderne i Diasporaen har mange farlige perspektiver. Kampen mod assimilation og opretholdelsen af en vis grad af jødisk isolation kan danne grobunden for, at jøderne i en krisesituation kan blive udskilt som en særlig gruppe – som syndebukke. Dertil kommer jødernes binding til Israel i realiteten er en binding til bestemte klassekræfter. Israels konsekvente pro-imperialistiske alliancer (både til USA, men også til andre pro-imperialistiske regimer som det Sydafrikanske, regimet i El Salvador, Somoza i Nicaragua, Sadat i Ægypten m.fl.) binder ikke bare jøderne i Israel, men også jøderne i Diasporaen til imperialismen i enhver international konflikt. Under påskud af at ville frelse verdens jøder inddrages de af den zionistiske bevægelse i opgøret mellem imperialismen og de socialistiske kræfter automatisk på de imperialistiske og reaktionære kræfters side.[13]

Citat

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Folketingets synderegister", BT.dk, 21. oktober 2004.
  2. ^ "Jødehad". Jyllands-Posten. 20. april 2002. Arkiveret fra originalen den 29. september 2007. Hentet 2. december 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  3. ^ Venstrefløjens antisemitisme Arkiveret 6. juli 2009 hos Wayback Machine, Berlingske Tidende, 17. december 2000
  4. ^ Manfred Gerstenfeld (september 2008). Behind the Humanitarian Mask: The Nordic Countries, Israel and the Jews Jerusalem. Center for Public Affairs and Friends of Simon Wiesenthal Center for Holocaust Studies. ISBN 965-218-066-1. Bogen er omtalt i
  5. ^ Holmsgaard og terroren Arkiveret 9. marts 2010 hos Wayback Machine, JP, 5. marts 2010
  6. ^ Holmsgaard: Jeg er ikke antisemit, Berlingske Tidende, 2. december 2008
  7. ^ PET-Kommissionens beretning, Bind 3. Af Leif Aamand et al (Justitsministeriet 2009, 336 sider)
  8. ^ a b c Anne Grete Holmsgaard (5. november 2010). "Heksejagt med fusk og fordrejninger". berlingske.dk.
  9. ^ a b Kjeld Hillingsø og Bent Blüdnikow (13. november 2010). "Holmsgaard og terroren". berlingske.dk.
  10. ^ Jakob Erle's navn er vist stavet forkert i Weekendavisens artikel: som Jacob Erle.
  11. ^ Steen Andersen, Adam Holm, Klaus Wivel (9. februar 2010). "Rejsen til Beirut". Weekendavisen.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) 1. sektion, side 12.
  12. ^ Hillingsø og Blüdnikow skriver i den efterfølgende kommentar at Holmsgaard ikke kommenterer på citatet. Det er vist en fejl.
  13. ^ Kit Broholm og Anne Grethe Holmsgaard (1984). Zionismens Israel: et land i evig krig. Historisk Revy. s. 174. ISBN 87-87934-03-5. 236 sider
Artiklen om politikeren Anne Grete Holmsgaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.