Avicenna
- Denne artikel omhandler en tajik. Opslagsordet har også en anden betydning, se Avicenna (månekrater).
Ibn Sīnā (ابن سینا) Pūr Sīnā (پور سینا) Avicenna Shi'a Century[1] Islams guldalder | |
---|---|
Personlig information | |
Født | أبو علي الحسين بن عبد الله بن الحسن بن علي بن سينا 980 Afshana nær Bukhara (hovedstad i Samanid Riget), nuværende Usbekistan |
Død | 18. juni 1037 Hamedan, Iran (Persien) |
Gravsted | Avicenna Mausoleum[2] |
Bopæl | Gorgan Hamedan Urgentj Bukhara Ray |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Abu Sahl 'Isa ibn Yahya al-Masihi |
Beskæftigelse | Astronom, musikteoretiker, fysiker, matematiker, faqih, forfatter, læge, filosof, digter, etiker med flere |
Fagområde | Geologi, lægevidenskab, Aromaterapi, kemi, Kalam med flere |
Elever | Bahmanyār[3], Ali ibn Yusuf al-Ilaqi[4], Ibn Abi Sadiq[5] |
Kendt for | Far af moderne medicin |
Kendte værker | Helbredelsens bog, Al-isharat wa al-tanbihat[6], Medicinens kanon |
Påvirket af | Abu Rayhan al-Biruni, Plotin, Al-Farabi, Rhazes, Al-Kindi med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en tajikisk læge, filosof og politiker, fra Balkh som er i nutidens arghanistan. "Avicenna" er en latinisering af Por sina ibn Sina og er længe blevet brugt i vestlig omtale af ham. Hans fulde navn var Abu Ali al-Husain ibn Abdallah ibn Sina.
Ibn Sina blev født i Kharmaithen (i det nuværende Usbekistan), og han døde i Hamadan, (i dag: Iran). Han var af fornem æt og blev allerede i en ung alder bekendt som læge og kom i gunst hos en af de samanidiske fyrster i Buchara. Senere blev han vezir hos en fyrste i Hamadan, blev afsat på grund af et oprør og derfor fængslet af efterfølgeren. Det lykkedes ham at flygte, og han blev livlæge i Ispahan. Under hele sit bevægede liv arbejdede han rastløst og hengav sig samtidig til alle livsnydelser, og for dette dobbelte kraftforbrug bukkede hans legeme til sidst under.
Mellem 1200 og 1550 fik hans skriftlige arbejder også stor betydning i den kristne verden. Han skrev mere end 400 bøger f.eks. Helbredelsens bog og el-qanun fi’ttibb Medicinsk regelsæt, også kendt som Qanun. Denne medicinske encyklopædi blev oversat til latin under navnet Canon medicinae og blev brugt som lærebog i Vesteuropa op til det 17. århundrede. Ibn Sina kan sammenlignes med en lægelige kapacitet som Abu Bakr Mohammad Ibn Zakariya al-Razi. Alligevel huskes han sjældent i Vesten og hans grundlæggende bidrag til medicin og den europæiske renæssance bliver overset.
I sine filosofiske skrifter er Ibn Sina tydeligt påvirket af Platon og Aristoteles, som han fortolker med al-Farabi som mellemled. Han søgte at forene og bringe overensstemmelse mellem Aristoteles lære og muslimske rettroenheds sætninger, dog uden at dette altid lykkedes. Han betragtes som én af de fire store, mutazilitiske lærde, hvor de andre tre er al-Kindi (800-873), al-Farabi (870-950) og Ibn Rushd (se Averröes 1126-1198). Disse er dog ikke hans samtidige.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
Literatur
[redigér | rediger kildetekst]- Høgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi. Systime. ISBN 978-87-616-9224-5
- Langermann, Y. T. (ed.), Avicenna and his Legacy. A Golden Age of Science and Philosophy, Brepols Publishers, 2010, ISBN 978-2-503-52753-6
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Avicenna on the subject and the object of metaphysics
- Claud Field: Mystics and Saints of Islam; London 1910 (kapitel X om Avicenna)
- Dimitri Gutas: "The Study of Arabic Philosophy in the Twentieth Century: An Essay on the Historiographyof Arabic Philosophy" (British Journal of Middle Eastern Studies, Vol. 29, No. 1 (May, 2002), pp. 5-25)
- Martin Winter: Uber Avicennas opus egregium De anima : (Liber sextus naturalium); München 1903
Wikimedia Commons har medier relateret til: |