Borgvedel
Borgvedel | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Slesvig-Flensborg |
Amt | Haddeby |
Borgmester | Holger Weiß (ABW) |
Statistiske data | |
Areal | 9,96 km² |
Højde | 4 m |
Indbyggere | 659 (31/12/2018) |
- Tæthed | 66 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24857 |
Tlf.-forvalg | 04621 u. 04354 |
Koordinater | 54°30′00″N 9°40′00″Ø / 54.5°N 9.6667°Ø |
Hjemmeside | www.haddeby.de |
Beliggenhed af kommune Borgvedel i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
Borgvedel (dansk) eller Borgwedel (tysk) er en landsby og kommune beliggende omtrent 8 kilometer øst for Slesvig by ved Sliens Store Bredning i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Haddeby kommunefællesskab (Amt Haddeby). I kirkelig henseende ligger byen i Haddeby Sogn. Sognet lå i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Kommunen Borgvedel består af landsbyerne Borgvedel og Stegsvig (Stexwig) med Borgvedelmark og Stegsvigmark samt enkelte steder som gården Østerled[1] el. Østerlede[2] (Osterlieth). Der er flere sommerhuse ned ved Slien.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Stednavnet Borgvedel (Bordel) er første gang nævnt 1388 som Borchwich. I 1575/76 dokumenteres navnet på en regning fra domkapitlet i Slesvig. Stednavnet beskriver et til borgen hørende vadested (oldnordisk veðill el. vaðill).[3] Efter en anden forklaring hed efterleddet oprindelig -vig (≈bugt), som senere blev til -vedel. Betydningen ville så være borgens bugt.[4]
Stednavnet Stegsvig blev første gang nævnt 1412. Forleddet er afledt af stege for pæl, stolpe, stang, efterled -vig betegner en bugt. I Stegsvig er der fundet befæstningsanlæg fra vikingetiden. Overfor byen Stegsvig ligger tilsvarende odden Palør (Palørde), der tidligere har været befæstet med pæleværk (palisader).[5]
Gården Østerled el. Østerlede er dannet 1821 af 2 forenede gårde og forøget senere med en helgård fra Stegsvig.[2]
Esbrem Mose
[redigér | rediger kildetekst]Lidt syd for Stegsvigmark ligger Esbrem Mose (på tysk Esprehmer Moorde). Mosen er beliggende mellem Esbrem og Gyby ved Hyttenbjerges sydlige kant. Igennem mange generationer er der blevet gravet tørv og mosen blev efterhånden drænet og gravet bort - indtil en del af området blev fredet i 1965. Det fredede areal, som er en godt bevaret renatureret rest af en højmose, er nu på 37,6 ha. Det er hjemsted for forskellige arter såsom bølleblåfugl, spidssnudet frø, hugorm, snog, krikand, hedehøg og hjejle.[6]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kommunens hjemmeside (tysk)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 277
- ^ a b M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 444
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 91
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 195
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 304
- ^ Esprehmer Moor Delstaten Slesvig-Holsten om Esbrem Mose