Brede Å
Brede Å er en sønderjysk å der løber ud i Vadehavet gennem Ballum Sluse. Åen kaldes Brede Å fra Løgumkloster,[1] og dens fortsættelse Lobæk udspringer et pænt stykke øst for denne by. Vest for Løgumkloster passerer åen på sin vej mod havet blandt andet Bredebro. Den er ca. 48 km lang,[2] deraf ca. 21 km på den strækning, hvor den hedder Brede Å.
Som andre af vestkystens åer blev også Brede Å udsat for regulering (1957-60)[3] af hensyn til landbrugets mulighed for bedre at udnytte de frodige arealer nær åen. Dele af åens oprindelige løb er senere blevet retableret (1987-88),[4] særligt området mellem Løgumkloster og Bredebro samt Lobæk.
Åen har et rigt dyreliv og virker blandt andet som gydeplads for laks og havørred, men også ål, snæbel,[5] gedde og stalling lever der. Rekreativt anvendes åen derfor blandt andet til lystfiskeri.[6]
-
Brede Ås udløb i Vadehavet
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Brede Å". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ Brede Å (Webside ikke længere tilgængelig), www.graenseforeningen.dk, hentet 10. december 2009
- ^ Mindesten i Ballum Enge
- ^ fra: Teknologirådets konference "Pris på miljøet", maj 2003 Arkiveret 3. december 2008 hos Wayback Machine, www.tekno.dk, 1. maj 2003
- ^ "Vand- og naturplaner – Vadehavet Arkiveret 26. december 2009 hos Wayback Machine, www.vandognatur.dk, hentet 10. december 2009
- ^ "Bredebro og Løgumkloster – Lystfiskeri", www.sydjylland.com, hentet 10. december 2009