Spring til indhold

Bruger:Dipsacus fullonum/Øer efter areal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne liste over øer efter areal omfatter alle øer i verden større end 2.500 km2 sorteret i faldende rækkefølge efter størrelse. Til sammenligning vises også kontinentale landmasser.

Kontinentale landmasser

[redigér | rediger kildetekst]

Kontinentale landmasser defineres normalt ikke som øer på trods af at de er omgivet af vand. Fordi definitionen på et kontinent varierer mellem geografer, er Amerika imidlertid undertiden defineret som to separate kontinenter. Tallene er omtrentlige og gælder kun for de fire store kontinentale landmasser. [Note 1] De menneskeskabte Suez- og Panamakanaler ignoreres, da det ikke er naturvand, der adskiller kontinenterne.

Rang Kontinental landmasse Areal
(km2)		 Lande og territorier
1 Afrika-Eurasien 79.810.726 [Note 2] 123 lande, 8 delvist anerkendte stater, 2 særlige administrative regioner i Kina, [Note 3] 1 spansk oversøisk bundet ø og 1 britisk oversøisk territorium [Note 4]
2 Amerika 37.699.623 [Note 5] 22 lande og Fransk Guyana [Note 6]
3 Antarktis [Note 7] 14.200.000 [Note 8] Ingen (7 lande har fremsat 8 territoriale krav) [Note 9]
4 Australien 7.591.608 [Note 10] Australien

Øer

[redigér | rediger kildetekst]

Øer på 100.000 km2 og større

[redigér | rediger kildetekst]
Rank Ø Areal
(km2)[6]		 Lande og territorier
1 Grønland (hovedøen) 2.130.800[7]  Danmark (Skabelon:GRL forms a part of the Danish Realm)
2 Ny Guinea 785.753[8]  Indonesien (Papua and West Papua) and {{ {{{1}}} alias = Papua Ny Guinea flag alias = Flag of Papua New Guinea.svg flag alias-1965 = Flag of Papua New Guinea (1965–1970).svg flag alias-1970 = Flag of Papua New Guinea 1970.svg flag alias-3:2 = Flag of Papua New Guinea (3-2).svg flag alias-flåde = Naval Ensign of Papua New Guinea.svg size = name = altlink = variant =

}}

3 Borneo 748.168 Skabelon:BRN,  Indonesien (Central, East, North, South and West Kalimantan) and  Malaysia (Sabah and Sarawak)
4 Madagascar (main island) 587.041[9] Skabelon:MAD
5 Baffin Island 507.451[10]  Canada (Nunavut)
6 Sumatra 443.065  Indonesien (Aceh, Bengkulu, Jambi, Lampung, Riau and North, South and West Sumatra provinces)
7 Honshū 225.800  Japan (Chūbu, Chūgoku, Kansai, Kantō and Tōhoku regions)
8 Victoria Island 217.291[10]  Canada (Northwest Territories and Nunavut)
9 Great Britain 209.331  Storbritannien (England, Scotland and Wales)
10 Ellesmere Island 196.236[10]  Canada (Nunavut)
11 Sulawesi 180.681  Indonesien (Gorontalo and Central, North, South, Southeast and West Sulawesi)
12 South Island 145.836  New Zealand (Canterbury, Marlborough, Nelson, Otago, Southland, Tasman and West Coast)
13 Java 138.794  Indonesien (Banten, Jakarta, Yogyakarta and Central, East and West Java)
14 North Island 111.583  New Zealand (Auckland, Bay of Plenty, Gisborne, Hawke's Bay, Manawatū-Whanganui, Northland, Taranaki, Waikato and Wellington)
15 Luzon 109.965  Filippinerne (Bicol, Cagayan Valley, Calabarzon, Central Luzon, Cordillera, Ilocos, and the National Capital Region)
16 Newfoundland 108.860[10]  Canada (Newfoundland and Labrador)
17 Cuba (main island) 105.806  Cuba
18 Iceland (main island) 101.826  Island

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Geografisk er der kun fire kontinenter (inkl. nærtliggende kontinentale øer på samme kontinentalsokkel) som ikke er adskilt af hav: Afrika-Eurasien (57 % af landoverfladen), Amerika (28,5 %), Antarktis (9 %) og Australien (kontinent) (5 %). De resterende 0,5 % udgøres af oceanøer, hvoraf hovedsageligt i Oceanien i det centrale og sydlige Stillehav.[1]
  2. ^ Tallet er udledt af Global Islands Explorer-websitet ved at addere arealerne for Afrikas fastland (29.370.907 km2) og fastlands Eurasia (50.439.819 km2).
  3. ^ Hong Kong and Macao.
  4. ^ Gibraltar.
  5. ^ Tallet er udledt af Global Islands Explorer-websitet ved at addere arealerne for Nordamerikas fastland (20.090.075 km2) og Sydamerikas fastland (17.609.548 km2).
  6. ^ Et Oversøisk departement i Frankrig.
  7. ^ Antarktis er specielt for dets is betragtes som vand, udgør det ikke en enkelt landmasse, men som adskillige landmasser af meget mindre størrelse da bunden under isen er under havoverfladens niveau i mange områder.[2]
  8. ^ Tallet er fra CIA World Factbook-websitet,[3] inkl. antarktiske øer (ca. 76.000 km2) og isbræmmer (1.561.000 km2).[4]
  9. ^ Alle territoriale krav i Antarktis er i modstrid med Antarktistraktaten.
  10. ^ Tallet er fra Geoscience Australia-websitet, arealet af Tasmaniens fastland (64.519 km2) er fratrukket.[5]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Stephen Hawking; Lucy Hawking (9. januar 2020). "Earth: What's It Made Of?". Unlocking the Universe. s. 62. ISBN 9780241418864.
  2. ^ Global warming and the stability of the West Antarctic Ice Sheet, Michael Oppenheimer, 1998
  3. ^ United States Central Intelligence Agency (2011). "Antarctica". The World Factbook. Government of the United States. Hentet 10. juli 2021.
  4. ^ What is an ice shelf?
  5. ^ "Area of Australia - States and Territories | Geoscience Australia". Ga.gov.au. Hentet 10. juli 2021.
  6. ^ "Islands By Land Area". Islands.unep.ch. Hentet 1. augist 2010. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  7. ^ "Joshua Calder's World Island Info - Continent or Island?". Worldislandinfo.com. Hentet 2016-01-30."Joshua Calder's World Island Info - Continent or Island?"
  8. ^ Ganeri, Anita (2014). Island Life. Raintree. s. 43. ISBN 9781406249453.
  9. ^ Europa Publications, red. (2003). Africa South of the Sahara 2004. Psychology Press. s. 629. ISBN 9781857431834.
  10. ^ a b c d "Atlas of Canada - Sea Islands". Atlas.nrcan.gc.ca. 2009-08-12. Arkiveret fra originalen 2013-01-22. Hentet 2010-08-30."Atlas of Canada - Sea Islands".
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Dipsacus_fullonum/Øer_efter_areal&oldid=10843898"