Bruger:Hejsa/Rusland

Российская Федерация Rossijskaja Federatsija
Flag Nationalvåben
Motto: Intet
Nationalmelodi: Ruslands nationalmelodi
Hovedstad og største by	Moskva 55°45′N 37°37′Ø
Officielle sprog	Russisk
Regeringsform	Republik
Uafhængighed
Areal
• Total	17.075.200 km2  (nr. 1)
• Vand (%)	0,5
Befolkning
• Anslået 2006	142.893.540 (nr. 8)
• Tæthed	8,4/km2  (nr. 178)
Valuta	Rubel (RUB)
Tidszone	UTC+2 til +12
• Sommertid	UTC+3 til +13
Kendings- bogstaver (bil)	RUS
Luftfartøjs- registreringskode	RA
Internetdomæne	.ru
Telefonkode	+7

Rusland (russisk: Россия, Rossija), officielt Den Russiske Føderation (russisk: Российская Федерация, Rossijskaja Federatsija) er et land i det nordlige Eurasien. Rusland er med sine omtrent 17.000.000 km² verdens største land og dækker en ottendedel af verdens landmasse, mens landets 142 millioner indbyggere gør det til verdens niende mest befolkede. Rusland grænser mod Norge, Finland, Estland, Letland, Hviderusland, Litauen, Polen (via Kaliningrad-eksklaven), Ukraine, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Folkerepublikken Kina, Mongoliet og Nordkorea.

Ruslands hovedstad er Moskva, som ligger i den europæiske del af landet. De vestlige dele af Rusland dominerer både befolkningsmæssigt og økonomisk; mens områderne øst for Uralbjergene er langt tyndere befolket og domineret af endeløse stepper og skovområder. Fra øst til vest i landet er der elleve tidszoner og 11.250 km, noget som betyder at samtidig som folk lægger sig for at sove i Moskva, står indbyggerne ved Stillehavet op næste dag.

Rusland har et semipræsidentialistisk politisk system hvor Dmitrij Medvedev har været præsident og statsoverhovede siden 2008. Vladimir Putin er premierminister og regeringschef. Rusland er en føderation med mange delrepublikker med egne politiske ledere og forsamlinger; disse er typisk knyttet op imod de mange ikke-russiske etniske grupper i landet og har udstrakt selvstyre.

Siden Sovjetunionens fald i 1991 har Rusland i stor grad overtaget den tidligere supermagts rolle i international politik. Rusland er fast medlem i FN's sikkerhedsråd, og har også en ledende rolle i Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG). Rusland er fortsat en af verdens stærkeste militærmagter, og har også verdens største arsenal af kernevåben.

Etymologi

Det russiske sprog har to navne for "Rusland". Navnet Rossija (Россия) blev konstrueret i det sekstende århundrede, og blev gradvis taget i brug i løbet af det syttende og attende århundrede. Begrebet blev brugt til at beskrive Peter den Stores nye imperium, og havde som funktion at minde folk om de nye politiske realiteter. Begrebet Rossija var ment at erstatte det ældre navn Rus` (Русь), et navn som har været i brug siden midten af det niende århundrede og som blev brugt om folkegrupperne som boede i Rusland, Hviderusland og Ukraine på den tid. Alligevel lever Rus`-navnet videre, side om side med Rossija. Mens Rossija betegner statsdannelsen, har Rus` en mere emotionel betydning. Sidstnævnte begreb er ofte brugt i litteraturens verden, hvor det signaliserer det "egentlige" Rusland – folket, mentaliteten, kulturen.

En indbygger i Rusland kaldes på dansk "russer". På russisk findes der på samme måde som for Rossija / Rus` flere betegnelser på russere; demonymerne rossijkskij (российский) og rossijanin (россиянин) leder tankerne hen til en russer i betydningen "indbygger i Den Russiske Føderation", mens begrebet russkij (русский) har samme konnotation som Rus`.

Naturgeografi

Uddybende artikler: Ruslands geografi og Ruslands klima

Elbrus er Ruslands højeste bjerg med 5621 meter over havet, og ligger i Kaukasus.

Topografisk kort over Rusland. Områderne i syd og i øst er de mest bjergrige, mens det vestlige Sibirien og den europæiske del af landet er langt fladere.

Rusland dækker det meste af de nordlige områder af superkontinentet Eurasien. Siden Rusland dækker så store områder er det både ensformig og mangfoldig. Både topografien, klimaet, vegetationen og jorden spænder over enorme afstande. Fra nord til syd er Den østeuropæiske slette klædt med tundra længst nord, så barskov (taiga), så blandings- og løvskov, sletter (steppe) og halvørken (ved Kaspiske Hav) eftersom vegetationen ændrer sig med klimaet. Sibirien viser en lignende inddeling. Landet indeholder 40 biosfærereservater defineret af UNESCO.

Rusland ligger på nordlige og midlere breddegrader på den nordlige halvkugle og er meget nærmere Nordpolen end ækvator. Landet er enormt stort, til sammenligning næsten to gange så stort som USA, og dækker et areal på 17,1 millioner kvadratkilometer. Fra vest til øst strækker landet sig fra Kaliningrad (eksklaven som siden 1991 har været skilt fra resten af landet af Litauen) til øen Ratmanov (en af Diomedeøerne) i Beringstrædet. Dette er omtrent samme afstand som fra Danmark og vestover til Alaska. Fra nord til syd strækker landet sig fra de nordligste arktiske øer i Franz Josefs Land til sydenden af republikken Dagestan ved det Kaspiske Hav, en afstand på 4500 km med særdeles varieret, og ofte ugæstfrit, tærren.

Geografer har traditionelt inddelt de enorme områder i Rusland i fem naturlige zoner: tundrazonen, taiga- eller skovzonen, steppe- eller slettezonen, den halvtørre zone og bjergzonen. Det meste af Rusland består af to sletter (Den østeuropæiske slette og Den vestsibiriske slette), to lavlande (det nordsibiriske lavland og Kolymalavlandet længst nordøst i Sibirien), to plateauer (Den midtsibiriske højslette og Lenaplateauet i øst) og en række bjergområder som hovedsagelig ligger længst nordøst eller langs grænsen i syd.

Klimaet i Rusland har et rygte på sig for være ekstremt kaldt. Allikevel har store dele af landet en gennemsnitlig dagtemperatur over 20 °C om sommeren, og der kan til og med indtræffe enkelte hedebølger. Tordenbygerne bliver sjælden kraftige bortset fra i bjergområderne og på de sydlige stepper. Der kan være perioder med let regn eller sne over store dele af landet, og selv om perioderne kan vare ganske lange kommer der sjælden store mængder. De eneste steder som har en normal årsnedbør over 1000 mm er kysten af Stillehavet og enkelte stationer i bjerget.

Demografi

Rusland har en befolkning på 141,9 millioner (2009 estimat). Folketallet er imidlertid på vej nedad, da landet har 12,1 fødsler og 14,7 dødsfald pr. 1000 indbyggere (2008).

Hoveddelen af befolkning holder til i den europæiske del af Rusland, specielt tæt befolket er Moskva-området. Samtidig er store områder i blandt andet Sibirien mere eller mindre ubefolket. Mens landet som helhed har en befolkningstæthed på otte personer pr. kvadratkilometer har store dele af det rurale europæiske Rusland en gennemsnitlig befolkningstæthed på ca. 25 personer pr. kvadratkilometer. Mere end 1⁄3 af landet har imidlertid en befolkningstæthed på under én indbygger pr. kvadratkilometer.

Folkegrupper

Sibirisk kosak tidligt i 1900-tallet. Denne folkegruppe har spillet en vigtig rolle op igennem russisk historie, og er specielt kendt for færdigheder på hesteryggen og i krig.

Rusland befolkes af et hundred-antal etniske grupper, og et ti-antal nationer, men domineres af etniske russere. Dernæst kommer nationaliteter fra de mange nabolande, men også mange urbefolkningsgrupper fra blandt andet Ural og Sibirien.

I folketællingen i 2002 var 79,83 % af befolkningen registreret som etniske russere. De største minoritetsgrupper var tatarer (3,83 %), ukrainere (2,03 %), basjkirer (1,15 %) og tjuvasjer (1,13 %).

Sprog

Uddybende artikel: Sprog i Rusland

Rusland består af et utal folkegrupper, og der tales en række sprog. Det eneste officielle statssprog er russisk, men mange delstater har gjort sit lokale sprog medofficielt. I før-revolutionær tid var russisk først og fremmest bøndernes og provinsbefolkningens sprog i det kernerussiske område. Borgerskabet i de vestlige byer talte gerne tysk, og den russiske (høj)adel, herunder zarfamilien, talte almindeligvis fransk, evt. tysk.

Russisk skrives med kyrilliske bogstaver, og det russiske alfabet fik sin nuværende form i 1918.

Religion

Vasilij-katedralen i Moskva. Den russisk-ortodokse kirke er landets vigtigste trossamfund og har en speciel plads i russisk offentlighed.

Ruslands klart dominerende religion er ortodoks kristendom. Omtrent 100 millioner russere anser sig som russisk-ortodokse kristne, selv om majoriteten af disse ikke er regulære kirkegængere. Den største minoritetsreligion er islam, med omtrent 23 millioner tilhængere. Der findes også flere mindre kristne trossamfund i landet, såsom protestanter, armensk-ortodokse og romersk-katolske. Rusland har også såkaldte "gammeltroende", som betegner tilhørerne til flere konservative kirkesamfund som brød med Den russisk-ortodokse kirke i 1600-tallet.

Kristendommen kom til Rusland i slutningen af 900-tallet, da Vladimir 1. Svjatoslavitj kristnede Kievriget. Rusland har fuld religionsfrihed gennem grundloven og loven om religionsfrihed fra 1997, men loven nævner også den ortodokse kristendoms "specielle bidrag" til landets historie og kultur. Den russisk-ortodokse kirkes overhoved har siden 2009 været patriark Kirill.

Historie

Uddybende artikel: Ruslands historie

Oprindelse, Kievriget og invasioner fra øst

Stepperne i dagens Rusland blev tidligt befolket af folkegrupper som blandt andet skytere. Senere slog græske kolonister sig ned omkring Sortehavet, og medbragte sig impulser fra den klassiske verden. Under folkevandringstiden blev også det senere Rusland invaderet af nomader som avarerne og hunnerne. Noget senere dannede khazarerne et rige i det nordlige Kaukasus.

Fra 500-tallet kom slavere fra Centraleuropa, og blev gradvis over de næste par hundrede år den dominerende folkegruppe i det vestlige Rusland. Fra midten af ottehundredetallet dominerede skandinaviske vikinger vandvejene i det vestlige Rusland og Ukraine. Datidens krøniker fortæller at en Rurik skulle have blevet konge i Novgorod omkring 860, og hans efterkommere ekspanderede sydover til Kiev og flyttede sir magtcenter. I løbet af de næste par hundrede år var Kievriget dominerende i Østeuropa.

I det ellevte og tolvte århundrede blev slaverne invaderet af tyrkiske folkegrupper som kiptjakerne og petjenegerne. Senere blev de tyrkiske riger invaderet af mongolerne. Mongolerne dannede staten Den Gyldne Horde, og skulle kontrollere størstedelen af Rusland i tre hundrede år.

Storfyrstendømmet Moskva

Storfyrstendømmet Moskva var det mægtigste af arvtagerne til Kievriget. Moskvas dominans øgede gradvis, og rivaler som Tver og Novgorod blev efterhvert annekteret. Mongolerne (eller tatarerne som de senere blev kendt som) blev også gradvis drevet tilbage, og Ivan 3. ("den Store") firedoblede Moskvas territorium i anden halvdel af 1400-tallet. Ivan tog titlen "storfyrste over alle russere", og byggede Moskvas Kreml.

I 1547 blev Ivan 4. ("den Grusomme") kronet til zar. Ivan indførte en række reformer – med Opritjnina som den mest radikale – og Storfyrstendømmet Moskva blev omdannet til det multietniske imperium Rusland. I 1600-tallet ekspanderede Rusland østover, og dannede kolonier i Sibirien og ved Stillehavet.

Det russiske zardømme

Uddybende artikler: Det russiske zardømme og Russiske Kejserrige

Fra 1613 til 1917 blev Rusland styret af Romanov-dynastiet. Samfundet var patriarkalsk og stærkt rangdelt, med en lille grad af økonomisk frihed. Størstedelen af befolkningen var retsløse landarbejdere som levede under godsejerne. Hvis et gods blev solgt, fulgte gårdarbejderne automatisk med som ejendom. Loven om at gårdarbejderne lå under godsejerne (livegenskabet) blev afskaffet i 1861, men selv om folk blev frie, levede de fortsat et svært kummerlig liv. De fleste var analfabeter, og der var ofte problemer med at få nok mad.

Rusland fremstod i 1800-tallet som en af de ledende magter i Europa og verden. Sejren over Napoleon og den påfølgende russiske okkupation af Paris var et højdepunkt for russisk stormagt. Men der fremvoksede også betydelig indre opposition, ikke mindst af agrar-populistisk karakter (narodniki) og tidlige socialistiske oppositionsgrupper omkring de nye fabrikbyer. Meget af modstanden mod zar-styret var derimod religiøs og tilbageskuende, og rettede sig imod vestliggøringen som startede med Peter den Store (1682-1725).

Ruslands svaghed blev stadig tydeligere i 1900-tallet. Tabet i den russisk-japanske krig i 1904 udløste et revolutionsforsøg som blev slåt ned i St. Petersborg i januar 1905. Deltagelsen på Ententens side mod Tyskland og centralmagterne i 1. verdenskrig viste hvor svagt samfundet var. I februar 1917 gjorde militærstyrker, arbejdere og bønder oprør og zar Nikolaj 2. blev tvunget til at abdicere. Dette forstærkede modsætningerne og opløsningen af samfundsmaskineriet. En midlertidig regering blev indsat i Petrograd (St. Petersborg), men denne magtede ikke at avslutte krigsdeltagelsen. Dette lagde grundlaget for Oktoberrevolutionen samme år, hvor bolsjevikkerne tog magten trods lille opslutning i befolkningen. Zaren og hans familie blev holdt fanget af bolsjevikkerne, før de blev likvideret natten til 17. juli 1918 i Jekaterinburg.

Sovjetunionen

Uddybende artikel: Sovjetunionen

Gennem andet trin i Den russiske revolution kom kommunisterne under ledelse af Vladimir Lenin til magten 7. november 1917 (oktober efter datidens ortodokse kalender). De indgik øjeblikkelig fred med Tyskland gennem Brest-Litovsk-freden. Efter at kommunisterne sejrede i Den russiske borgerkrig fra 1918 til 1922 blev Sovjetunionen etableret. De dele af det gamle zarrige som var domineret af andre folkegrupper end russere, fik nu status som egne sovjetrepublikker, formelt ligestillet med Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (RSFSR), men reelt afhængige af og fuldt underlagt den russisk-dominerede Sovjetunion fra 1923. RSFSR udgjorde 2⁄3 af folketallet og over 70 procent af landarealet i Sovjetunionen, og russere havde de fleste lederpositioner i partiet.

Kampene mod Tyskland under 2. verdenskrig blev en enorm belastning for Sovjetunionen, men sejren mod nationalsocialisterne gjorde at Sovjetunionen blev en af verdens to supermagter. I efterkrigstiden var store dele af verden delt mellem amerikansk og sovjetisk indflydelse, i det som blev kendt som Den kolde krig.

Det sovjetiske samfund var baseret på planøkonomi og kommunisme. I 1980'erne begyndte sprækkerne i sovjetsystemet at vise sig, og almindelige borgere kunne føle problemerne på kroppen. Ved slutningen af 1980'erne indførte Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov store økonomiske og politiske reformer i landet, kendt som perestrojka og glasnost. Han fik bragt den kolde krig til en fredelig afslutning gennem forhandlinger med USA om drastiske reduktioner i de kernefysiske våbenlagre og ved at trække de sovjetiske tropper tilbage fra satellitstaterne i Østeuropa. Da landene i øst et efter et vendte sig bort fra kommunismen og åbnede sig for den vestlige kapitalisme, undlod Gorbatjov at gribe ind, men han ønskede ikke at det samme skulle ske med Sovjetunionen.

I 1991 blev det tydeligt at Gorbatjovs økonomiske reformer ikke fungerede efter hensigten. Priserne på varer steg, og levestandarden sank. De politiske reformer var også mislykkede, set fra kommunistpartiets synspunkt. I løbet af 1991 gik Sovjetunionen i opløsning.

Rusland etter Sovjets fald

Boris Jeltsin, Ruslands første præsident efter unionsopløsningen 25. december 1991.

Tiden efter unionsopløsningen blev præget af et kaotisk privatisering og økonomisk kaos. BNP blev halveret i første halvdel af halvfemserne, mens korruptionen og den organiserede kriminalitet blev åbenlys. I 1993 var Rusland på randen af borgerkrig mellem præsident Boris Jeltsin på den ene side og parlamentet på den anden. Jeltsin vandt magtkampen, men fik en turbulent tid som præsident med blandt andet en blodig krig i Tjetjenien. Jeltsin gik af nytårsaften 1999, og blev etterfulgt af Vladimir Putin. Putin blev foråret 2000 valgt på nedsættelse af skatter og afgifter og forenklinger, og det blev et stabilt styre som sammenfaldt med stærk økonomisk vækst. I takt med den økonomiske vækst øgede kritikken fra USA med allierede med påstande om brug af udemokratiske midler. Putin blev efterfulgt af Dmitrij Medvedev i 2008, som har fortsat politikken med styrkelse af centralmagten i Moskva.

Politik og administration

Rusland er en republik med en stærk præsidentmagt. Præsidenten vælges for fireårsperioder, og vælges direkte af folket. Præsidenten er statsoverhoved, og kan stille til valg for to perioder i træk. Ruslands nuværende (2008) præsident er Dmitrij Medvedev.

Premierministeren udpeges af præsidenten og godkendes af parlamentet. Premierministeren er nummer to i rang i landet, og overtager for præsidenten hvis han skulle dø. Siden 2008 har tidligere præsident Vladimir Putin været premierminister.

Det russiske parlament har to kamre. Underhuset hedder Statsdumaen, mens overhuset hedder Føderationsrådet. Hver føderal enhed sender to repræsentanter til Føderationsrådet, mens Statsdumaens repræsentanter vælges i forholdstalsvalg. Boris Gryzlov har været præsident for Statsdumaen siden 2003.

Politiske partier

Uddybende artikel: Politiske partier i Rusland