Spring til indhold

Chania

Koordinater: 35°31′N 24°01′Ø / 35.517°N 24.017°Ø / 35.517; 24.017
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Chania
Χανιά
Chania - den venetianske havn
Chania - den venetianske havn
Overblik
Land Grækenland
BorgmesterPanagiotis Simandirakis
RegionKreta
Regional enhedChania
Postnr.73100
Demografi
Kommunen53.910 (2011)
 - Areal12,56 km²
 - Befolknings­tæthed4.292 pr. km²
Andet
TidszoneUTC +2
Højde m.o.h.0-5 m
Hjemmesidewww.chania.gr
Oversigtskort
Chania ligger i Grækenland
Chania
Chania
Chanias beliggenhed i Grækenland 35°31′N 24°01′Ø / 35.517°N 24.017°Ø / 35.517; 24.017

Chania (eller Khaniá; græsk: Χανιά) er den andenstørste by på Kreta og beliggende på den nordlige del af øens vestlige side.

Byen har ca. 54.000 indbyggere (2011) og er opdelt i to dele: den gamle bydel med mange gamle, smalle gader og stræder, som befinder sig ved havnen og blev bygget i Kretas venetianske periode, samt den nye bydel, hvor langt de fleste bor. Fra Chanias havn i Souda udgår der færger til Piræus gennem det græske øhav og til Rhodos. Ti kilometer uden for Chania ligger Chania lufthavn.

Uddybende Uddybende artikel: Kreta

Byen er bygget på resterne af den by, der i minoisk tid (2700-1400 f. Kr.) hed Kydonia. I den byzantinske tid (395-1204) voksede byen og fik navnet Chania. Byens havn blev opført i 1252 af venetianerne under Kretas venetianske tid (1204-1645). Genova, der var i krig mod Venedig, herskede i en periode fra 1266 - 1290 over byen. Chania blev ødelagt af den tyrkiske flåde i 1645 efter en belejring på 45 dage. I perioden 1831 - 1841 blev Chania styret af ægypterne, hvorefter byen blev tyrkisk igen, indtil Grækenland genannekterede byen i 1913.[1][2] Chania var Kretas administrative hovedstad indtil 1971.[1]

Chania markedshal

[redigér | rediger kildetekst]
Chanias indendørs marked set udefra

Chanias indendørs marked blev opført i byens centrum fra 1908 og færdiggjort i 1913, det samme år som Kreta blev forenet med Grækenland. Markedet blev i 1980 erklæret et fredet monument af Grækenlands kulturministerium.[3][4]

Chanias fyrtårn
Havnen i Chania

Chanias fyrtårn er placeret for enden af en lang mole, der beskytter havnen mod havet. Fyrtårnet blev opført omkring 1595 - 1601 under den venetianske periode, men kun det oprindelige fundament er bevaret. Fyrtårnet blev i slutningen af det 16. århundrede bygget om til at kunne beskytte havnen mod angreb. Havnen kunne lukkes med en kæde, som gik fra fyrtårnet og over til fortet Firkas på den modsatte side.

Under den første osmanniske periode (1646 - 1831) forfaldt fyrtårnet, men blev under den ægyptiske periode ombygget til en minaret, der stod færdig omkring 1839. Fyrtårnet blev medtaget af tyske bombninger under anden verdenskrig, men gennemgik en omfattende renovering i 2005.

Vejret i Chania

[redigér | rediger kildetekst]

Tabel for temperatur og nedbør per måned i Chania

[redigér | rediger kildetekst]
Måned Temperatur Nedbør
Normal Varmest Koldest
Januar 10,8° 14,1° 7,9° 11
Februar 11,0° 14,5° 7,8° 10
Mars 12,4° 16,2° 8,7° 8
April 15,8° 20,0° 11,5° 3
Mai 20,1° 24,6° 15,0° 1
Juni 24,7° 29,1° 19,0° 0
Juli 26,6° 30,6° 21,2° 0
August 25,9° 30,0° 21,1° 0
September 23,2° 27,5° 18,9° 1
Oktober 19,4° 23,5° 15,7° 4
November 15,3° 19,1° 12,2° 7
December 12,4° 15,7° 9,5° 10
  1. ^ a b Mario Iozzo (1996) Art and History of Crete (Webside ikke længere tilgængelig). ISBN 8880294245.
  2. ^ Ιστορικό. Greek Ministry of Culture and Sports (på græsk). Hentet 20. september 2021.
  3. ^ Municipal Market of Chania. Greek Ministry of Culture and Sports. Hentet 20. september 2021.
  4. ^ Municipal Market of Chania. Chania Post, 24. juli 2013, p. 16. Hentet 20. september 2021.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om græsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.