Chrastava
| Chrastava Chrastava  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Tjekkiet | ||||
| Borgmester | Michael Canov[1] | ||||
| Postnr. | 463 31 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | LI | ||||
| UN/LOCODE | CZCUL | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 6.340 (2024) | ||||
| - Areal | 27,5 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 231 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. | 295 m | ||||
| Hjemmeside | www.chrastava.eu | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Chrastava Chrastavas beliggenhed i Tjekkiet 50°49′1″N 14°58′8″Ø / 50.81694°N 14.96889°Ø | |||||
Chrastava (tjekkisk udtale: [ˈxrastava] ; tysk: Kratzau) er en by i distriktet Liberec i regionen Liberec i Tjekkiet med omkring 6.300 indbyggere.
Inddeling
[redigér | rediger kildetekst]Chrastava består af bydelene Chrastava, Dolní Chrastava og Horní Chrastava og af landsbyerne Andělská Hora, Dolní Vítkov, Horní Vítkov, Víska og Vysoká.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Chrastava ligger omkring 8 km nordvest for byen Liberec. Mod nord grænser det kommunale område op til Tyskland. Den ligger hovedsageligt i Zittau-bassinet, men strækker sig også ind i Jizerabjergene mod nord og til Ještěd-Kozákov-ryggen mod syd. Byen ligger ved sammenløbet af floderne Lusatian Neisse og Jeřice.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Den første skriftlige omtale af Chrastava er fra 1352 som Cratzauia, og allerede omtalt som en ret stor bebyggelse. Den blev sandsynligvis grundlagt i slutningen af det 13. århundrede af tyske bosættere, der var inviteret af kong Ottokar 2. af Bøhmen. De kom hovedsageligt fra byen Pirna i Sachsen og begyndte at udvinde metaller i nærheden af Chrastava, især kobber, tin, bly, jern og sølv.[2]
Chrastava, dengang mest kendt under det tyske navn Kratzau, blev besat af hussitterne, der brugte byen som base for ekspeditioner til Lusatia under hussitterkrigene. I 1433 blev det lokale slot og hele byen erobret og beskadiget. Dette forårsagede generel tilbagegang, lavere befolkning og stagnation af handel, som varede i flere årtier.[2]
I det 16. og 17. århundrede faldt malmudvindingen i Chrastava, da de fleste reserver allerede var udvundet. Befolkningen orienterede sig derfor gradvist mod tekstilindustrien. Den første store tekstilfabrik blev bygget i 1815. I 1859 blev jernbanen anlagt.[2]
Chrastava blev en del af Tjekkoslovakiet efter Østrig-Ungarns sammenbrud fra 1. Verdenskrig. Byen var dog næsten udelukkende etnisk tysk og blev afstået til Nazityskland sammen med resten af Sudeterlandet efter München-aftalen i 1938.[2]
I 1943, under Anden Verdenskrig, blev to tvangsarbejdslejre oprettet i området af organisationen Schmelt. Disse lejre leverede arbejdere til Tannwald Textile Works og en ammunitionsfabrik (Deutsche Industriewerke AG), der producerede håndgranater og andet militært materiel til de væbnede styrker i Tyskland. Lejrene blev underlejre til Gross-Rosen i oktober 1944. Kvindelige fanger blev transporteret til Kratzau fra Auschwitz, såvel som fra andre Gross-Rosen underlejre, der var ved at blive evakueret. På det tidspunkt omfattede underlejrene polske, tjekkiske, franske, belgiske, hollandske og danske kvinder.[3]
Efterhånden som flere kvinder ankom fra de evakuerede Gross-Rosen underlejre, forværredes forholdene i Kratzau. Zenon Lis, som var barn på det tidspunkt, har sagt, at maden på Kratzau var "dårlig og varieret på forskellige tidspunkter: sort kaffe, tørt brød, kålroesuppe, i sjældne tilfælde en kartoffel og i usædvanlige tilfælde et stykke leverpølse" . Joseph Mengele er kendt for at have besøgt Kratzau tre gange mellem oktober 1944 og marts 1945 for at foretage en "udvælgelse"; efter hvert af disse besøg blev de udvalgte kvinder sendt til en underlejr i Zittau.[3]
Efter at den tyske befolkning blev fordrevet i 1945-1947, blev Chrastava hovedsagelig genbosat af tjekkere.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c d "Město: Historie města" (tjekkisk). Město Chrastava. Hentet 17. oktober 2022.
- ^ a b Megargee, Geoffrey P. (2009). The United States Holocaust Memorial Museum Encyclopedia of Camps and Ghettos, 1933–1945: pt. A. The early National Socialist concentration camps. Introduction to the early camps. Indiana University Press. s. 754-756. ISBN 978-0-253-35429-7.
