Ekstraheringspligt
Ekstraheringspligt er et juridisk begreb, som anvendes i forbindelse med aktindsigt indenfor offentlighedsloven.[1] Ekstraheringspligten er kravet om aktindsigt og udlevering af faktiske oplysninger, som ellers ville være undtaget aktindsigt, jf. forvaltningsloven § 12, stk. 1. Esktraheringspligten gælder faktiske oplysninger, som indgår i et intern arbejdsdokument, og som har en væsentlig betydning for sagens afgørelse, jf. forvaltningsloven § 12, stk. 2 og offentlighedsloven § 11.
Udlevering af faktiske oplysninger i interne dokumenter kan i praksis udleveres på den måde, at oplysninger, som ikke er underlagt ekstraheringspligten, streges ud med sort tusch og fotokopieres.[2] På denne måde er det ikke er muligt at "se igennem papiret".
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Offentlige myndigheder er underlagt en række pligter. Til disse pligter hører:
- Notatpligt
- Officialprincippet (også kaldet Undersøgelsespligten)
- Tavshedspligt
- Vejledningspligt
- Videresendelsespligt
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ekstraheringspligt på aktindsigtshaandbogen.dk (ved Kammeradvokaten)
- ^ Ekstrahering – offentlighedslovens svære øvelse Arkiveret 25. marts 2023 hos Wayback Machine på ombudsmanden.dk
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |