Spring til indhold

Ester Nagel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ester Nagel
Født5. marts 1918 Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
Død19. marts 2005 (87 år) Rediger på Wikidata
ÆgtefælleHalfdan Rasmussen (1943-1973) Rediger på Wikidata
BørnTom Nagel Rasmussen,
Iben Nagel Rasmussen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEmma Bærentzens Legat (1950),
Morten Nielsens Mindelegat (1974),
Thit Jensens Forfatterlegat (1964) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ester Merete Nagel (5. marts 1918 i Stockholm - 19. marts 2005) var en dansk forfatterinde.

Hun var datter af impresario Arnold Walter Nagel (1889-1947) og Else Elise Kønig (1893-1973) og debuterede i 1940 med en novelle i Vild Hvede, det danske litterære tidskrift, der i dag hedder Hvedekorn.[1]

Ester Nagel voksede op i Berlin og i København og skrev og tegnede fra en tidlig alder. Hun blev udlært apoteksassistent i 1938, men levede af sit forfatterskab fra 1943. Hun var gift med forfatter Halfdan Rasmussen fra 1943 til 1973. Sammen fik de to børn, skuespilleren Iben Nagel Rasmussen og Musikeren Tom Nagel Rasmussen.

Ester Nagels forfatterskab rummede noveller, romaner, hørespil, dramatik, artikler og kronikker.

I 1950'erne og 60'erne skrev Ester Nagel flere hørespil til Danmarks Radio, blandt andre Lad Magdalena fortælle (1959) om en krigsflygtnings skæbne i en flygtningelejr. Andre hørespil har kønsrollemønstre og ægteskab som temaer. Hun var fra slutningen af 1940'erne til 1970'erne aktiv i Dansk Kvindesamfund.[1]

Ester Nagel var en af de få kvindelige forfattere i sin generation, og i bogen Husmor og Skribøse (en brevveksling med veninden Tove Ditlevsen) udtrykker hun den splittelse, hun føler mellem sin karriere som forfatterinde og sin rolle som husmor og mor til to små børn.[2] Også hendes øvrige forfatterskab omhandlede ofte samfundsmæssige eller kønspolitiske emner. Ester Nagel bidrog ud over sine bøger og hørespil med artikler og kronikker til danske aviser.

  • Mennesker. Fire skitser, 1943.
  • Dagen gaar sin gang, 1944.
  • Striden om Jakob, 1947.
  • Under Ansvar, 1948.
  • Fremmed gråd, 1949.
  • Danske folkeeventyr, 1950.
  • Huset ved dæmningen, 1951.
  • Lyset bag horisonten, 1953.
  • Navnet i klippen, 1954.
  • Lille-Ost og hans bedrifter, 1955.
  • Vimpler i blæst, 1957.
  • En køn redelighed, hørespil, 1965
  • Et sted midt i verden, 1966.
  • Lad Magdalena fortælle, 1968.
  • Det store kirsebærtræ, 1972
  • Havets døtre i vinden og andre noveller, 1976.
  • Uno, 1977.
  • Husmor og skribøse: En brevveksling med Tove Ditlevsen, 1986.[3]
  1. ^ a b Larsen (red.), Jytte (2001). Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Rosinante. ISBN 978-87-7357-487-4
  2. ^ "Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Ester Nagel". Arkiveret fra originalen 13. august 2014. Hentet 18. juli 2013.
  3. ^ Dansk Bogfortegnelse 1940- ; Novelleregister, 1975-1995

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]