Spring til indhold

Finn Nørgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Finn Nørbygaard.
Finn Nørgaard
Personlig information
Født27. maj 1959(1959-05-27)
Danmark
Død14. februar 2015 (55 år)
Østerbro, København
DødsårsagSkudsår Rediger på Wikidata
NationalitetDansk
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilminstruktør
Nomineringer og priser
UdmærkelserOrdre des Arts et des Lettres Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Finn Nørgaard (født 27. maj 1959, død 14. februar 2015Østerbro i København) var en dansk filmmand, der var involveret i flere dokumentar- og spillefilm.

Nørgaard voksede op i Gladsaxe og var uddannet cand.phil. i film og kommunikation fra Københavns Universitet i 1991. Fra 1989 til 2001 arbejdede han i DR. Han blev dræbt i 2015 under terrorangrebene i København.

I 2001 blev han medejer af firmaet Filmselskabet.[1][2]

Nørgaard var fotograf på den danske detektivfilm Adam Hart i Sahara, som blev filmet i 1983, og klipper på den danske dokumentarfilm Soul to soul fra 1986. Han fungerede som producentKun for forrykte, en dokumentarfilm fra 1988 om Eik Skaløe og Steppeulvene. Senere instruerede han dokumentarfilmen Boomerang drengen fra 2004 og stod for produktionen af dokumentarfilmen om restaurant-kæden Lê Lê: Lê Lê - De jyske vietnamesere fra 2008. Derudover havde han roller i danske spillefilm: foran kameraet i Thomas Borch Nielsens film fra 1998 Skyggen og bagved kameraet som clapper i Peter Eszterhás' film fra 1989 En afgrund af frihed.[3]

For TV 2 instruerede og producerede Nørgaard En anden vej: Historien om fire nydanskere og en koncernchef, der fulgte direktør Stine Bosse og fire unge nydanskere med en kriminel baggrund på pilgrimsruten Caminoen.[4][5] Derudover finder man på IMDb ham krediteret for assistant camera i den tyske film Die Terroristen! fra 1992.[6]

Nørgaard instruerede og producerede også film for blandt andre Mærsk, SAS og Microsoft.[5]

Dræbt ved attentat i København

[redigér | rediger kildetekst]

Finn Nørgaard blev dræbt ved terrorangrebene i København den 14. februar 2015, i et attentat mod et debatmøde med titlen Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed arrangeret af Lars Vilks Komiteen, afholdt på Kulturhuset KrudttøndenØsterbro.

Ifølge et vidne gik Nørgaard hen mod den skydende mand og forsøgte at overmande ham ved at gribe ham bagfra. Gerningsmanden drejede dog rundt og skød ham på nært hold.[7] Ved samme lejlighed blev to PET-livvagter og en politibetjent såret.[8][5][9]

Finn Nørgaard blev bisat den 24. februar fra Grundtvigs Kirke i København.[10]

Finn Nørgaard foreningen af 14. februar 2015

[redigér | rediger kildetekst]

Den 20. februar 2015 lancerede familiemedlemmer, venner og samarbejdspartnere „Finn Nørgaard Foreningen af 14. februar 2015".[11][12] Foreningen har til formål at uddele midler til projekter og initiativer, der støtter udsatte børn og unge, og kommer blandt andet til hvert år den 14. februar at uddele et beløb til en organisation eller person(er), der har gjort eller gør noget ekstraordinært for forståelse mellem mennesker.[13]

  • Udnævnes posthumt til Ridder af den franske kunst- og litteraturorden, Arts et Lettres.[14]
  • 29. maj 2016 overrakte Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, Folketingets Hæderspris til Finn Nørgaard Foreningen og Dan Uzans Mindefond.[15]
  1. ^ Per Mathiessen, Annelise Pedersen, Thomas Gösta Svensson, Christian Kloster (15. februar 2015). "Den myrdede var kendt filminstruktør". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 15. februar 2015. Hentet 16. februar 2015.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ Anne Katrine Restrup (16. februar 2015). "Venner til dræbt filminstruktør: Han stod for alt det modsatte af vold og uforsonlighed". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 21. februar 2015. Hentet 21. februar 2015.
  3. ^ "Finn Nørgaard". Det danske filminstitut. Hentet 17. februar 2015..
  4. ^ "Finn Nørgaard" Arkiveret 13. februar 2015 hos Wayback Machine. Filmselskabet. Hentet 17. februar 2015
  5. ^ a b c Marie Joo Kim Jensen, Astrid Søndberg, Jan Lauridtsen (15. februar 2015). "Dræbt ved terrorangreb var filminstruktør". TV 2. Hentet 15. februar 2015.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. ^ Finn NørgaardInternet Movie Database (engelsk). Hentet 16. februar 2015
  7. ^ Natali Braagaard, Karin Cruz (19. februar 2015). "Øjenvidne: Finn Nørgaard forsøgte at overmande attentatmand". TV 2. Arkiveret fra originalen 5. april 2015. Hentet 8. december 2015.
  8. ^ Jakob Stig Jørgensen, Hans Drachmann, Emilie Kleding Rasmussen (14. februar 2015). "Skudoffer på Krudttønden blev skudt på klos hold". Politiken. Hentet 16. februar 2015.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  9. ^ "Politi: Forsvarets automat-riffel brugt ved terror-angreb". Ekstrabladet. 16. februar 2015. Arkiveret fra originalen 16. februar 2015. Hentet 16. februar 2015.
  10. ^ Finn Nørgaard begraves på tirsdag Arkiveret 22. februar 2015 hos Wayback Machine, TV 2, 20. januar 2015
  11. ^ "Vedtægter Finn Nørgaard foreningen af 14. februar 2015" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 23. marts 2016. Hentet 13. marts 2017. Foreningens fulde navn (som angivet i foreningens vedtægter, § 2, stk. 1)
  12. ^ "Finn Nørgaard foreningen af 14. februar 2015". virk.dk. Arkiveret fra originalen 13. marts 2017. Hentet 13. marts 2017. Foreningens fulde navn registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)
  13. ^ "Finn Nørgaard Foreningen". Arkiveret fra originalen 22. februar 2015. Hentet 21. februar 2015.
  14. ^ "dr.dk - Frankrig hædrer terror-ofre som helte". Arkiveret fra originalen 18. juni 2019. Hentet 29. oktober 2015.
  15. ^ "Formandens tale ved uddelingen af Folketingets Hæderspris". Arkiveret fra originalen 11. februar 2017. Hentet 10. februar 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Artiklen om Finn Nørgaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.