Frederik Vilhelm 1. af Hessen
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Frederik Vilhelm 1. | |
|---|---|
.jpg?lang=da) Kurfyrst Frederik Vilhelm 1. i 1862 | |
| Kurfyrste af Hessen | |
| Regerede | 1847 – 1866 |
| Forgænger | Vilhelm 2. |
| Efterfølger | Ingen (Kurfyrstendømmet Hessen annekteret af Kongeriget Preussen i 1866.) |
| Ægtefælle | Gertrude Falkenstein (morganatisk) (g. 1831) |
| Børn |
|
| Fulde navn | tysk: Friedrich Wilhelm I. |
| Hus | Huset Hessen |
| Far | Vilhelm 2. af Hessen |
| Mor | Auguste af Preussen |
| Født | 20. august 1802 Philippsruhe ved Hanau, Tysk-romerske rige |
| Død | 6. januar 1875 (72 år) Prag, Bøhmen, Østrig-Ungarn |
| Hvilested | Altstädter Friedhof, Kassel |
Ridder af Elefantordenen.svg?lang=da) 1848 |
Frederik Vilhelm I., Kurfyrste af Hessen (tysk: Friedrich Wilhelm I.; født 20. august 1802 i Philippsruhe ved Hanau, død 6. januar 1875 i Prag) var den sidste kurfyrste i Kurfyrstendømmet Hessen i det centrale Tyskland fra 1847 til 1866.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Tidlige liv
[redigér | rediger kildetekst]Frederik Vilhelm blev født den 20. august 1802 i Philippsruhe ved Hanau som ældste overlevende søn af den daværende Arveprins Vilhelm af Hessen-Kassel i hans ægteskab med Prinsesse Auguste af Preussen. Hans far var ældste overlevende søn af og arving til Landgrev Vilhelm 9. af Hessen-Kassel, der herskede over det lille landgrevskab Hessen-Kassel i det centrale Tyskland. I 1803 blev landgrevskabet Hessen-Kassel ophøjet til kurfyrstendømme (også kaldet Kurhessen. Under den franske okkupation af Kurfyrstendømmet Hessen fra 1806 til 1813 opholdt han sig med sin mor i Berlin. Forholdet til faderen var dårligt, blandt andet på grund af faderens affære med Emilie Ortlöpp.
Frederik Vilhelm blev uddannet i Marburg og Leipzig.
Regeringstid
[redigér | rediger kildetekst]
Frederik Vilhelm blev sin fars med-regent allerede i 1831 og blev kurfyrste af Hessen, da faderen døde i 1847. Under indflydelse af sin minister Ludwig Hassenpflug førte han en reaktionær politik, der gjorde ham upopulær. I 1848 blev han tvunget til at give efter for Martsrevolutionens krav, men han genindsatte Hasenpflug i 1850, da revolutionen var blevet slået ned.
I Den preussisk-østrigske krig i 1866 valgte han at stå på Østrigs side. Hans hovedstad Kassel blev erobret af Preussen, og da han nægtede at forhandle blev han overført som fange til Stettin den 23. juni. Kurfyrstendømmet Hessen blev annekteret af Preussen senere samme år, Frederik Vilhelm blev afsat og gik i eksil.
Frederik Vilhelm accepterede aldrig Preussens herredømme over sit tidligere territorium. Selv efter oprettelsen af Det Tyske Kejserrige i 1871 forsøgte han at genvinde sin trone. Han døde i landflygtighed i Prag den 6. januar 1875.
Arvefølge
[redigér | rediger kildetekst]Frederik Vilhelm var gift i et morganatisk ægteskab med Gertrude Falkenstein. De fik ni børn. De overlevende børn arvede kurfyrstens store private formue, men da Gertrude var født borgerlig, havde børnene ikke arveret til tronen. Efter Frederik Vilhelms død var det derfor hans halvfætter, den danskfødte Prins Frederik af Hessen-Kassel (bror til dronning Louise af Danmark), der arvede positionen som tronprætendent og familieoverhovede for fyrstehuset Hessen-Kassel.
Titler, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst].svg?lang=da)
Fuld officiel titel
[redigér | rediger kildetekst]Kurfyrste, Landgreve af Hessen-Kassel, Storhertug af Fulda, Fyrste til Hanau, Fyrste til Hersfeld, Fyrste til Fritzlar, Fyrste til Isenburg, Greve til Katzenelnbogen, Greve til Nidda, Greve til Diez, Greve til Ziegenhain, Greve til Schaumburg, etc., etc.
Æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Udenlandske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]
Belgien: Grand Cordon af Leopoldsordenen 
(1846)[1]
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) 
(1848)
Preussen: Ridder af Den Sorte Ørns Orden 
Rusland: Ridder af Andreasordenen 
Ægteskab og børn
[redigér | rediger kildetekst]Frederik Vilhelm 1. giftede sig i et morganatisk ægteskab den 26. juni 1831 med Gertrude Falkenstein, datter af Johann Gottfried Falkenstein og Magdalena Schulz. I 1831 tillagde Kurfyrst Vilhelm 2. hende titel af Grevinde af Schaumburg med prædikat af Erlaucht. I 1853 tildelte Frederik Vilhelm selv sin hustru titel af Fyrstinde af Hanau og til Horowitz. De havde ni børn, hvoraf nogle var født før ægteskabets indgåelse. Børnene blev i 1862 tillagt titel af Prinser/Prinsesser af Hanau med prædikat af Durchlaucht.
Børn
[redigér | rediger kildetekst]- Augusta (1829–1887)
- Alexandrine (1830–1871)
- Friedrich Wilhelm (1832–1889)
- Moritz, 1. Fyrste af Hanau og til Horowitz(1834–1889)
- Wilhelm, 2. Fyrste af Hanau og til Horowitz (1836–1902)
- Maria (1839–1917)
- Karl, 3. Fyrste af Hanau og til Horowitz (1840–1905)
- Heinrich, 4. Fyrste af Hanau og til Horowitz (1842–1917)
- Philipp (1844–1914)
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Veldekens, Ferdinand. Le livre d'or de l'ordre de Léopold et de la croix de fer (fransk). Vol. 1.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Heinemeyer, Walter: Friedrich Wilhelm. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 5, Duncker & Humblot, Berlin 1961, ISBN 3-428-00186-9, Side 509 f. (Digitalisering).
- Wippermann, Karl: Friedrich Wilhelm (Kurfürst von Hessen) i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på
tysk Wikisource)
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]
Frederik Vilhelm 1. Født: 20. august 1802 Død: 6. januar 1875
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Vilhelm 2. |
Kurfyrste af Hessen 1847 – 1866 |
Efterfølgende: Ingen (Kurfyrstendømmet Hessen annekteret af Preussen) |
| Titler i prætendens | ||
| Foregående: Ingen (Kurfyrstendømmet Hessen annekteret af Preussen) |
— TITULÆR — Kurfyrste af Hessen 1866 – 1875 (Kurfyrstendømmet Hessen annekteret af Preussen i 1866) |
Efterfølgende: Frederik |