Gisle Surssøns saga

Gisle og hustruen Aud med fosterdatteren Gudrid.

— Illustration af C. E. St. John Mildmay, i George Webbe Dasents 1866 oversættelse.

Gisle Surssons saga (eller Gisle Surssøns saga, på islandsk Gísla saga Súrssonar) er en islandsk slægtsaga fra ca. år 1200.

Hovedpersonen Gisle er en digter og drømmer. Han er også en tålmodig, brav og hæderlig mand, med dybe følelser og ukuelig kraft.

Sagaen findes i flere håndskrifter. Der er to versioner af inledningen, men ellers er det den samme saga på ægte vers.

Handling

Hovedpersonen er Gisle Sursson, der tvinges til at dræbe sin svoger, Snorre Godes fader, for at få hævn over sin anden svoger og fostbroder, Vésteinns, død. Dette resulterer i at Gisle dømmes til fredløshed på livstid. Som fredløs lever han i ca. 14 år efterstræbt af fjender og udsat for alle farer og savn, men hjulpet af sin trofaste hustru, Auður Vésteinsdóttir, en af de islandske sagaers mest beundringsværdige kvindelige karakterer. Endelig lykkes det Gisles fjender at overrumple ham og dræbe ham (ca. 978).

Den første mindre splid, er indgåelse af fostbroderskab mellem Torgrim, Vestein, Torkel og Gisle. De kommer i strid, fordi Torgrim ikke mente, at han skyldte Vestein noget. ”Jeg påtager mig forpligtelser nok ved at indgå fostbroderskab med mine to svogre Torkel og Gisle, men Vestein skylder jeg intet”.

Herefter trækker Gisle sig også tilbage, han vil ikke indgå fostbroderskab med en, hvor gensidigheden ikke findes, og de går hver til sit. En dag hos Gisle, er Torkel den eneste mand i huset. Han sover, men vågner, da han hører Aud og Asgerd diskutere, imens de syr. Han hører samtalen, og finder ud af, at Asgerd havde en affære med Vestein, inden hun blev gift med Torkel. Asgerd røber det og får det til at lyde, som om hun stadig kan lide Vestein. Da Torkel hører det, bliver han yderst oprørt og fortæller Asgerd, at han har hørt det hele.

Da Torkel og Asgerd går til ro, kommer emnet i tale. Han fortæller, at han hverken denne nat eller nætterne fremover vil have hende ved sin side. Asgerd forsvarer sig og truer Torkel med at hente vidner og derved erklære sig fraskilt og tage sin medgift med. Så lader han Asgerd lægge sig ved hans side.

Vinteren efter drager Torkel mod Torgrim for at slutte sig til ham. Her samler han resterne af Gråside. Ud af det kommer et spyd, som senere får følger for både Vestein og Torgrim selv.

Et stykke tid efter, opdager Gisle, at Vestein er i fare. Han sender bud til Vestein med en halv mønt; det signal om livsfare, de på forhånd har aftalt. Endvidere skulle budbringerne fortælle Vestein, at han ikke måtte ride til Haukadal. Budbringerne rider forbi Vestein, da der var to veje.

Trods alt møder budbringerne alligevel Vestein. Buddet fortæller, at han er i livsfare, men Vestein ignorerer forbuddet om at tage til Haukadal, da han næsten er nået frem. 

Mens Vestein er gæst på Gisles gård, har Gisle mareridt to nætter i træk. Han fortæller dog ingen om dem. Den tredje nat er der et voldsomt uvejr med et kraftigt skybrud og så stærke vindstød, at de river husets tag af på hele den ene side. Gisle og hans folk vågner straks og forsøger at redde høet. Vestein tilbyder sin hjælp, men Gisle afviser den. Nu er Vestein alene - og sårbar i sengen. Nogen lister sig ind og gennemborer ham med et spyd med ordene ”Den sad”.

Aud kalder på Tord den Modløse, for at han skal trække spyddet ud. Den som trækker våbnet ud af en myrdet mand, har pligt til at hævne sig på morderen. Tord trækker hverken spyddet ud eller nærmer sig liget, da han lider af ligskræk. Derimod trækker Gisle spyddet ud og gemmer det en kiste.

Nu sender Gisle Gudrid af sted til Torgrim, for at se hvad han tager sig til. Gudrid drager afsted og ser Torgrim og hans mænd sidde i fuld udrustning, klar til kamp. Det fortæller hun Gisle, og han indser, at det må være Torgrim og hans mænd, der stod bag det feje drab. 

Både Torgrim og Gisle skal holde høstgilde. Torgrim skal bruge en fin rulle stof. Han beder Geirmund skaffe det. Geirmund nægter og får en kindhest af Torgrim, hvorefter han irriteret tager ud efter det. Han afleverer det til Gisle i stedet for til Torgrim, og beder Gisle om at gøre ham en tjeneste. Gisle ser muligheden for både at hjælpe Geirmund og hævne Vestein, så han beder Geirmund om ikke at skyde slåen for de tre døre om natten. Geirmund vil undgå at Torkel bliver dræbt, så Gisle lover, at der ikke vil ske Torkel noget. 

Herefter planlægger Gisle et hævndrab på Torgrim. Han siger til Aud, at han har glemt at fodre Torkel den Riges hest og beder Aud skyde slåen fra, når han er gået. Derefter vandrer han over til nabogården Søbol, hvor dørene står åbne. Han går gennem kostalden og ind til Tordis og Torgrims soveværelse, hvor han kærtegner Tordis' bryst og koldblodigt gennemborer Torgrim med det spyd, han har gemt siden Vesteins død.

Der opstår forfærdelig alarm, men Gisle finder hurtigt vejen tilbage til sin gård. Torkel og hans skare drager til Gisles gård for at se, hvad der var hændt, men der er intet at se. Kun et par sko med sne på, men dem skubber Gisle ind under fodbrættet. Efter drabet afholdes idrætslegene efter Torgrims død. Her afslører Gisle hævndrabet, da han fremfører et kvad mod Torgrims gravhøj. Det lærer Tordis hurtigt udenad. Hun gentager kvadet for Børk, som er hendes nye mand. Han bliver straks oprørt og vil dræbe Gisle. Torkel prøver at dæmpe Børks vrede ved at forklare ham, at kvindesnak ofte ikke har noget på sig. 

Torkel rider til Gisle i Hol for at advare ham om en retssag, da Tordis har gennemskuet ham. Torkel mener, at de skal skilles, da Gisle sikkert bliver dømt fredløs. Torkel vil nemlig ikke unde Gisle husly, da det kan bringe ham selv i fare. 

Gisle sælger sin gård med løsøre og forbereder sig på sin fredløshed. Nu drager han til Torkel for endnu en gang at søge hjælp, men som tidligere vil han advare ham. Derefter rejser Gisle med sin træl Tord. Gisle bytter tøj med trællen i tilfælde af et overfald. Torkel og Børk angriber og dræber trællen, som nu bar Gisle sorte kappe.

Senere finder Børk og Torkel ud af, at de ikke dræbte Gisle, så Børk sender sine søstersønner. Den ene bliver dræbt ved perfekt spydkast af Gisle. Så henter den anden forstærkning i Torgrim, som rammer Gisle i læggen med et spyd, hvorefter Gisle heltemodigt trækker spyddet ud og sender det gennem Torgrim.

Gisle bliver dømt fredløs. Han drager til GeirÞjofsfjord, hvor han skjuler sig i seks år.

Nu vil Torgrims frænde Børk hævne sig på Gisle. Han lejer Eyjolf til at hjælpe med at finde Gisle, der gemmer sig for ikke at blive slået ihjel.

Nu prøver Børk igen nu sammen med Eyjolf, at finde Gisle, så Spejder-Helge bliver sendt ud for at opspore ham. Helge finder ham, og Børk indleder et angreb på Gisle, som han varsles om i drømme, så han undgår angrebet. Det sker to gange, og Gisle mærker, at tampen brænder. Så han tager efter endnu en afvisning af Torkel til Ingjald, som Gisle er i slægt med. Her får Gisle fuld støtte. Imens laver han træarbejder til Ingjald.

Hans håndværk er enestående, og folk mistænker Indgjald for at have Gisle under sit tag. Så Spejder-Helge bliver sendt igen, og han finder ud af at rygtet taler sandt.

Gisle falder i baghold, da han sammen med Ingjald , hans søn og et par trælle, er ude at fiske. De sejler ud til en ø, hvor Gisle endnu en gang viser sin kløgt ved at klæde og opføre sig som Ingjalds søn. Han sejler nu væk med trællene. Det lykkes ham at narre angriberne, men da de finder ud af det, sejler de efter Gisle.

Da Gisle kommer i land, er Børk lige i hælene på ham. Gisle søger ved mørkets frembrud ud i en skov, hvor han bliver omringet af Børks mænd og må søge ly ved en hytte, hvor Ræv og Alfdis bor. Ræv går med til at beskytte Gisle på den betingelse, at han skulle styre, hvad der skal ske. Rævs hytte bliver ransaget, men Gisle bliver ikke fundet, og Gisle drager efter en halv måneds ophold hos Ræv hjem til sin kone ved GeirÞjofsfjord.

Torkel bliver dræbt af to drenge under påskud af, at de blot ønsker at se på hans sværd; de halshugger ham med det. Det stemmer med Gisles forbandelse over Torkel tidligere i sagaen.

Gisle har ud over sit hjem, hvor Aud bor, et skjulested i underjordiske rum. Dem er Helge og Håvard sendt ud for at finde, men da Gisle en aften, hvor Helge og Håvard er blevet færdige med at bygge lejr, kaster store sten ned mod dem, drager de hjem igen.

Nu prøver Eyjolf at bestikke Aud, men hun er en trofast hustru. Eyjolf og hans mænd har heller ikke lykken med sig, så de standser næsten eftersøgningen.

I mellemtiden er Gisle begyndt at få blodige drømme igen, og de udvikler sig brutalt; han drømmer blandt andet, at Eyjolf og hans mænd kommer i stort tal for at dræbe ham.

I den stille sommer ophører Gisles drømme. En nat hvor Aud og Gudrid ikke kan sove, søger de ud til Gisles skjulested. Kvinderne er i lange kjoler, som trækker spor på jorden.

Ved skjulestedet kan de falde til ro, men Gisle har nu igen en ond drøm. Han vågner og kvæder et vers om den. Imens har Eyjolf og hans hær på 14 mand fundet Gisle på grund af sporene på jorden. Der står en kamp mellem Gisle og Eyjolf og hans mænd. Gisle kæmper heltemodigt, og ikke en af Eyjolfs mænd kommer derfra uden sår.

Karakterernes slægtskab

Sagaens centrale karakterer er angivet med fed. Karakterer angivet med kursiv er forfædre, som ofte nævnes kort, men ikke optræder i sagaens centrale handling.

Halbjørn Halvtrold

Ketil Laks

Ån Bueskytte

Pile-Od

Grim Loddenkind

Helga

Dyre

Ise

Ingegerd

Ån Rødfeld

Ravn

Torkel Skærøger

Isgerd

Rød

Torolf Moster-skæg

Olav

Vegejr

Vebjørn Sognefjordskæmpe

Bjartmar

Turid

Are

Ingebjørg

Gisle

Torbjørn Sur

Tora

Torsten Torskebider

Tora

Vésten

Hild

Helge

Sigurd

Vestgejr

Torbjørn Sælklippe

Tordis

Tordis

Torgrim

Tordis

Børk

Asgerd

Torkel

Gisle

Ød

Are

Vésten

Gunhild

Torod

Sag-Sten

Torod

Snorre Gode

Gejrmund

Gudrid

Helge

Berg

Kilder

• Opslag af professor F. Jonsson i Salmonsens Konversationsleksikon bd. 9, s. 728

Eksterne henvisninger

• Gísla saga Súrssonar i normaliseret islandsk tekst (islandsk)
• Gisli Saga (Webside ikke længere tilgængelig) fra SagnaNet.is (engelsk)
• Anmeldelse Arkiveret 16. maj 2008 hos Wayback Machine af filmen (Viking Outlaw) af J.D. Thayer, University of Oregon (engelsk)
• Side fra Bgk.is (Ancient Manuscripts and Instructive Writings) med forskellige udgaver gennem tiden (alfabetisk fra Gisla)